Marshalløerne (officielt:Republikken Marshalløerne;marshallesisk:Aolepān Aorōkin M̧ajeļ;engelsk:Republic of the Marshall Islands) er enstat i det vestligeStillehav iOceanien. Øgruppen ligger nord forKiribati ogNauru, øst forMikronesien og syd for detamerikanske territoriumWake Island.De vigtigste eksportvarer erfisk, fiskeprodukter, kokosnødolie og akvariefisk. Vigtige importvarer er madvarer, levendedyr, mineralolie, drikkevarer ogtobak. Vigtige handelspartnere er blandt andetUSA ogJapan.
Af øens tre aviser er Marshall Islands Journal den største. Avisen udkommer to gange om ugen. En statsejet og to private radiostationer sender påengelsk og på de lokalesprog.
Øerne var allerede 2.000 år før Kristi fødsel beboet af indvandere fraMikronesien, men man ved ikke meget om øernes tidligste historie.
I1526 opdagede spanierenAlonso de Salazarsom den første europæer øerne. I 1529 nåede den spanske søfarer Alvaro de Saavedra øerne, men gjorde ingen videre krav på øerne gældende, og øerne blev først genopdaget, da den engelske kaptajn John Marshall i 1788 besøgte dem, og øerne har senere fået navn efter ham. I begyndelsen af 1800-tallet kortlagde den tysk-baltiske opdager Otto von Kotzebue, der var officer i den russiske marine, for første gang øerne. Efter at et tysk handelsselskab i 1885 oprettede en afdeling på øerne, overtog den første kejserlige kommissær Wilhelm Knappe i 1886 højhedsrettighederne for Tyskland. 1906 blev øerne officielt en del af den tyske koloni Deutsch-Neuguinea.
Japan besatte øerne i1914 og oprettede flere militærbaser. Nationernes Forbund gav Japan øerne som mandatområde i 1920. I den2. Verdenskrig erobrede USAKwajalein-atollen den 31. januar1944 på grund af den strategiske beliggenhed. (slaget om Marshalløerne). I løbet af få uger erobrede USA 30 andre øer og oprettede en militærbase på Majuro.Øerne blev i1947 en del af detUSA-styrede UN Trust Territory of the Pacific Islands. I 1979 underskrev Marshalløerne en samarbejdsaftale med USA, som trådte i kraft1986, hvor øerne blev en selvstændig stat. USA varetager forsvarspolitikken og bidrager til en stor del af økonomien igennem Marshalløernes medlemskab afCompact of Free Association.
Indtil 1960erne gennemførte USA atomprøvesprængninger på Bikini-Atoll og Eniwetok. Efter at de oprindelige indbyggere kom tilbage blev der målt for høj radioaktivitet, og indbyggerne måtte igen flyttes til et andet område.
Øgruppen består af 1.150 større og mindre øer, som strækker sig over et område på 1.900.000 km². De vigtigsteatoller og øer danner to grupper:Ratak-kæden ogRalik-kæden, som betyder henholdsvis solopgangs- og solnedgangs-kæden. To tredjedele af landets indbyggere bor på øerneMajuro (som også er hovedstad) ogEbeye. De ydre øer er tyndt befolket på grund af for få muligheder for bosætning og økonomisk udvikling.
Klimaet er fugtigt og varmt medregntid fra maj til november. Øerne bliver ofte hærget af tropiske hvirvelstorme.
Folketallet er i 2009 64.522, og det øges med ca. 2% om året.[1] Over 60% af befolkningen er under 20 år. Graviditet blandt unge ugifte piger er almindelig. Der er obligatorisk skolegang forbørn i alderen fra 6 til 14 år.Barnedødeligheden steg kraftigt i slutningen af1980'erne. Derefter er den faldet lidt igen. Den forventede levealder er 65 år for kvinder og 61 år for mænd.
97% af befolkningen er mikronesiere. De øvrige er australiere og amerikanere. De fleste indbyggere er kristne, overvejendeprotestanter. En del af øernes indbyggere er stadig præget af eftervirkningerne af atomprøvesprængninger på øerneBikini og Enewetok. Amerikanerne foretog forsøg med atombomber fra1946 til1958. Prøvesprængningerne førte blandt andet til radioaktivt nedfald over en del af de beboede øer.
