Manga (påkanji 漫画; påhiragana まんが; påkatakana マンガ,Manga) er det japanske ord fortegneserier. I vesten bruges det normalt kun om japanske tegneserier, men iJapan anvendes det om tegneserier generelt. Manga og dens animerede modstykkeanime (tegnefilm) har gennem længere tid været genstand forsubkulturer i vesten, specieltUSA, og først siden2000, med udgivelsen afDragon Ball, begyndt at blive almindeligt tilgængeligt iDanmark.
'man' (漫), "ufrivillig", "underholdende" eller "formålsløs".
'ga' (画), "tegning" eller "træsnit".
En bogstavelig oversættelse af ordet på dansk vil enten blive "fri skitse", "hurtig skitse" eller "klodset billede". Ordet er blevet afledt i slutningen af det 18. århundrede, da værker som Mankaku Zuihitsu (1771) af Kankei Suzuki eller Shiji no Yukikai (1798) af Kyoden Santo blev udgivet. I 1814 blev Manga hyakujo af Minwa Aikawa udgivet. Den berømte japanske maler Hokusai kaldte de skitser af ansigter, han havde påbegyndt, Hokusai-manga. Det er navnet på disse værker, som bragte ordet manga til vesten.
I Japan bruges begreberne "Manga" og "Comic" (コミック komikku) som synonymer om alle slags tegneserier, uafhængigt af deres oprindelsesland.
Selvom tegnekunsten har været praktiseret længere i Japan, blev betegnelsenmanga først populær op gennem1800-tallet, men på den tid var formen meget forskellig fra moderne manga. Normalt sesOsamu Tezuka som den moderne mangas fader, da han efter2. verdenskrig tog inspiration fraWalt Disney studierne og udgav bl.a.Astro Boy.
Siden da er mangaens popularitet steget eksplosivt, og i dag er omkring 40 procent af alle tryksager udgivet i Japan manga. Manga læses af unge og ældre og omhandler alt lige frasport, som er et meget populært manga-emne, tilscience fiction ogromantik. I de vestlige lande er det oftest kvinder, der læser manga, men i Japan forholder det sig omvendt.
I modsætning til dansk og de fleste andre europæiske sprog skrivesjapansk traditionelt oppefra og ned, fra højre mod venstre, og bøger og mangaer skal læses fra det, som ved en dansk bog ville være bagsiden. Det kan umiddelbart virke noget forvirrende for læsere, der er vant til europæiske og amerikanske tegneserier, og derfor blev serierne tidligere ofte spejlvendt i oversættelsen. Det var dog ikke altid lige heldigt, for sjuskedes der i oversættelsen, blev afbildede ord spejlvendte, ligesom der nogle steder taltes om højre, hvor billedet viste venstre og omvendt. I andre serier forsøgte man sig med ommøblering af de enkelte billeder på siderne, men da disse sjældent ligger pænt i orden som ved europæiske tegneserier, var det en noget besværlig proces.
Begge disse processer er nu generelt droppet, og oversatte mangaer udkommer nu normalt med samme opsætning som originalerne og skal følgelig også læses "bagfra". For at gøre læserne opmærksom på det indsættes gerne en Stop-meddelelse i den ende af mangabindene, hvor man normalt ville begynde for at oplyse, at man her skal begynde i den anden ende.
I Japan offentliggøres mangaserier hyppigst kapitelvis i blade, som kan være så tykke somtelefonbøger. Disse blade udkommer typisk på månedlig eller ugentlig basis. De indeholder typisk dusinvis af 20-40 sider lange kapitler af forskellige serier samtone-shots (afsluttede historier). Nogle sider i bladet er i farver. Disse farvesider fordeles mellem reklamerne i bladet, som er henvendt målgruppen samt en serie. I visse blade som Shonen Jump afgøres længden af mangaserierne af læserne, som stemmer på deres yndlingsserie (eksempelvisDragon Ball, som var så populær at den først sluttede i 42. bind). Kapitlerne af en serie opsamles i et eller flere bind (tankoubon), hvis serien vurderes at være populær nok. Afhængig af kapitellængde indeholder disse i gråtoner trykte bind fra 4-5 til 10-12 kapitler på hyppigst ca. 200 sider, i det der af hensyn til trykning ofte tilstræbes et sideantal deleligt med 16 eller 32, f.eks. 192. I visse tilfælde har mangakaen ændret nogle detaljer mellem seriens første udgivelse og dens opsamling. En del mangaka supplerer desuden med efterord og diverse bag-om-materiale. De mest populære serier bliver ofte genoptrykt i andre formater, med farver eller nye forsider.
Bladene som manga trykkes i før de samles til bind henvender sig som regel til en bestemt aldersgruppe:
Ecchi (Ｈ eller エッチ) - Manga med perverse undertoner, ofte i karakter affanservice (men ordet ecchi anvendes også for at beskrive erotiske billeder, der stilistisk skal ligne manga).
Gekiga (劇画) - Navnet på oprørsbevægelsen fra 60erne og 70erne, der begyndte at tage afstand fra Tezuka og hans lærlinges Disney-inspirerede stil (denne mere realistiske stil er langsomt blevet inkorporeret i mainstream manga).
Harem - Manga hvor en dreng er omgivet af en række piger der er tiltrukket af ham eller omvendt.
Hentai (変態) -Pornografisk manga med seksuelle scener (I modsætning til ecchi manga. Forskellen mellem ecchi og hentai er at hentai er ren pornografi og ecchi er på grænsen til at være pornografisk).
Der er udgivet en hel del manga på dansk. Billedet her er dog fra Sverige, hvor manga også trives.Sammenligning mellem fotografi og manga-tegning baseret herpå.
I Danmark holdt manga sit indtog i 2000'erne, hvor en række serier blev udgivet på dansk afForlaget Carlsen,Egmont Serieforlaget ogMangismo, idet sidstnævntes serier dog efter aftale af30. november2007 blev overtaget af Forlaget Carlsen. Samme år blev Carlsen opkøbt af Egmont, og blev derefter sammenlagt med det Egmont-ejede Sesam.[1] Derfor fik Carlsen et påbud fra EU's monopolmyndigheder om at de skulle sælge dele af deres tegneserieproduktion.[2] Dette gjaldt dog ikke mangatitlerne, hvorfor Carlsen fik monopol på udgivelsen af mangaer i Danmark. I praksis blev der dog drosles kraftigt ned på disse, så det ved udgangen af 2012 stort set kun erNaruto, der stadig bliver oversat.
Udgivelsen fra de ovennævnte forlag er alle sket som bind. I November 2010 meldte det danske forlag Alpha Entertainment sig imidlertid på banen med tegneseriemagasinet Comic Party, der også indeholder manga.[3]
Her er en liste over de mangaer, der er blevet udgivet i Danmark:
