Manchuerne er blandt de oprindelige indbyggere i Manchuriet og tilhører denmanchuu-tungusiske gren af denaltaiske folke- og sprogstamme.Manchusproget var under Qing-dynastiet hoffets og den højere administration officielle sprog i det kejserlige Kina og måtte læres af alle embedsmænd. Manchuerne betragtede det tungusiskejurchenfolk som sine ældste forfædre, som kineserne kaldernüzhen. Efter kinesiske kilder boede de i begyndelsen af900-tallet mellem floderneAmur i nord ogSungari i vest og var underlagtkhitanerne, som antagelig også var af tungusisk herkomst.
I1114 gjorde jurchen-folket sig uafhængigt og erobrede under deres høvding Aguda og hans dynasti, «Jin» , efterhånden hele det store khitanrige (hele det østligeCentralasien og en del af det nordlige Kina) samt andre dele af Kina, med selve hovedstaden Nanjing (nuBeijing). Men efterDjengis Khan erobrede Kina (1215), vendte hans efterfølgere sig mod jurchen-folket. Jin-dynastiet blev styrtet (1234), og jurchenstammerne blev trængt tilLiaodong i den sydlige del af det senereManchuriet.
I begyndelsen af1600-tallet forenede høvdingNurhaci, manchuernes nationalhelt, flere beslægtede stammer under det fælles navnmanchu og gjorde sig i1616 uafhængig afMing-dynastiet i Kina. Hans efterfølger indtogBeijing i1644 og gjorde syvårigeShunzi til kejser. Efter kort tid var hele det kinesiske rige erobret af manchuernes dynastiQing, som bestod til 1911.
Traditionelt var manchuerne for det meste et bofast, landbrugs- og håndværksorienteret folk. De gik over tilbuddhismen. Kun nogle få nordlige stammer,soloner,daurer og andre som nærmere er tunguser, holdt fast ved deres gamleshamanisme ognomadiske leveform. I militær henseende var manchuerne inddelt iDe otte bannere.
Elliott, Mark C.The Manchu Way: The Eight Banners and Ethnic Identity in Late Imperial China. Stanford, CA: Stanford University Press, 2001.
Rhoads, Edward J. M.Manchus & Han: Ethnic Relations and Political Power in Late Qing and Early Republican China, 1861-1928. Seattle, WA: University of Washington Press, 2000.
