Den høstes gerne inden den er modnet helt, hvis den skal spises uforarbejdet. Derimod venter man med høsten, hvis den skal forarbejdes. Dette skyldes, at majskernerne tørrer ud ved modningen, og dermed bliver lettere at forarbejde – eksempelvis til majsmel. Ved ristning af de tørrede kerner kan man få popcorn eller cornflakes.
Ensidig majsspisning kan medførevitaminmangel. Majs mangler et par af de essentielle aminosyrer, hvilket gør at det er nødvendigt at supplere kosten med andre kilder til protein, hvis majs udgør en stor del af kosten.
I lande, hvor man sjældent spiser majs, bliver majs simpelthen malet. Hvor majs er en daglig basisfødevare, koges kornene i mange timer med alkaliske stoffer (såsom læsket kalk eller træaske), afblødes, males våde til en dej og forarbejdes derefter enten direkte til slutproduktet eller tørres igen og sælges som mel; denne proces gør den niacin, den indeholder, brugbar for kroppen og forbedrer smagen og bageegenskaberne.[1]
Majs er ikke en naturlig dansk plante, men har dog været i Europa siden1500-tallet, efter atspanierne bragte den hjem fraMesoamerika.
Udviklingen fra Teosinte til moderne majs.Kolber af forskellige varianter af blå majs.Pandekager lavet af blå majs.Zea mays 'Ottofile giallo Tortonese'.
De majsdyrkende, oprindelige folk i Mesoamerika vidste godt, at majsen var kunstigt fremavlet, og de lagde vægt på at dyrkemajsens mor (græsartenTeosinte (Zea mays ssp. parviglumis)) langs yderkanten af markerne for at sikre god bestøvning.
Planten begyndte at brede sig tilAfrika ogAsien. Ideen var ikke at bruge majsen som menneskeføde, men mere til hønsefoder. Under denirskehungersnød i1845, hvorkartoffelhøsten endnu engang var slået fejl, begyndteUSA at sende majs til Irland.
Majskobler kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængdermetangas ved lavt tryk.[3]Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.
De indfødte amerikanere i det nordlige Mexico, Arizona og New Mexico dyrker en særlig blå variant af majsplanten, også kaldet"Hopi Maize".
Vitaminindholdet i en sydafrikansk sort ved betegnelsenM37W er blevet forøget 169 gange for beta caroten (forstadie tilvitamin A), 6 gange forvitamin C og 2 gange forfolat.[4] EU har godkendt seks majssorter til dyrkning.[5]
