Mailingliste, eller mailing-listeengelsk:mailling list hører til det digitale miljø - konkret er mailinglister en speciel e-mail-service.Konceptet er generelt beskrevet et mail-system baseret på en centralt lokaliseret liste over kontaktadresser, det vil sige mailadresser.Funktionelt sender den enkelte bruger mail til mailinglisten, eksempelvis adresseret tilpublic-html@lists.w3.org, og mailserveren sender så brugerens mail videre til de der har tilmeldt sig denne mailingliste.Det danske ordpostliste bliver nogen gange brugt med lignende betydning.
Mailinglister har udviklet sig til at være ret sofistikerede forums for gruppe-kommunikation og samarbejde;(..)
- frit oversat efterChandhok& Wenger (2001, Introduction).
I en tidligRFC beskrives nogle problematikker i datidensArpanet. Her forekommermailing-list som betegnelse for listen af modtagere i ene-mail(Crocker 1976).På det tidspunkt svarede en mailingliste så nogenlunde til en mængde adresser samlet i et adressekartotek i den personligee-mail-klient.
Alle har derespræferencer, fxrollespil,politik ellerprogrammering - mailinglister er her blevet brugt til at samle tropperne (i overført betydning) og tilvejebringe en hurtig og teknisk effektiv kommunikationsform for gruppe-fællesskaber. Specielt karakteristisk er mailinglistens fælleshed: Alle sender til alle og alle modtager fra alle, om det så er eksperten og novicen eller formanden og den frivillige.
Teknisk beskrevet findes mailinglisten på en mailserver, hvor serverensMTA, ex.Courier konfigureres til at kunne formidle og arkivere en mailingliste. Det er også udbredt at præsentere mailinglisten viahttp i ethtml-format, så mailinglisten faktisk bliver til en hjemmeside der kan læses med en browser.Courier kan konfigureres til at producere mailinglister, men også særskilte program-distributioner såsomListserv,Mailman ellerMajordomo kan tilvejebringe sådan en funktion.Discourse, der er et forholdsvist nytCMS-produkt omfatter også en mailingliste(discourse-faq).
Som det fremgår af navnet er mailinglister baseret på e-mails. I det perspektiv er tekst-formatet i teknisk overensstemmelse med RFC-822 eller RFC-2822 og med nogle definerende udvidelser, specielt i overensstemmelse med RFC-2369(Neufeld 1998a).Som transport-mekanisme er mailinglister helt identisk med e-mails: I overensstemmelse med smtp-protokollen (RFC-5321) som enmailto:URL, eller forwebmail viacgi som en almindelighttp: URL. Det findes beskrevet ved eksempler hos(Neufeld 1998a).I modsætning tilnewsgroups er der ikke en skematiseret forventning om den enkelte mails levetid. Mailingliste-arkiver er almindelige og præsenteres i html, se fxlists.w3.org/Archives/Public/public-html/.
Der findes både danske og internationale service-udbydere af mailinglister. Derudover kan mailinglisten produceres ved hjælp fra konsulent-bureauer eller som et internt projekt.Google Groups er en alment tilgængelig mulighed for her og nu at oprette noget der minder om mailinglister(Brian 2012).
Internetfora og teknisk beskrivelse
Type Almindeligt navn på en webteknologi.Brugerflade Almindeligt navn på sidste led i den software-kæde der formidler tekst-typen.Oversigt Sortering af tekst-samlinger i den givne type.Hierarki Fastlæggelsen af skrive-rettighed på liste-form.Tekst Skriveret; gængs navn på tekst-element. (1)titel, frase eller enkel sætning uden følgetekst; (2)tema, ekspansiv tematisering inklusiv overskrift; (3)respons, kommentar.
Generelt Tabellen viser nogle typiske eksempler.CMS produkter somTypo3 (php) ogDiscourse (Ruby) følger ikke tabellens firkantede skematisering, blandt andet blog-programmetMovableType (Perl) fungerer i samspænd med enMTA og udviklingen af mailklienter såsomIcedove (XUL) præsenterer en brugerflade der er baseret påW3C specifikationerne.RFC publiceres afIETF. De nævnte program-pakker er underGNU,OpenSource eller lignende licens. Program-pakker er skrevet medkursiv i tabellen.ProgramtypeRuntime, programmeringssprog samtServer, gængs navn på den netværks-orienterede type. Administrativ scripting af server-programmer samt spam-filtre er varieret og ikke afbildet her.Tekstformat De mest generelle og relevante specifikationer for tekstformatet af blogindlæg, forumposter og mails.Bemærk! De anførte RFC's forhindrer ikke principielt muligheden for at producere html, xml etc. via filter-programmer.TransportBemærk! Webmail benytter http og præsenterer eksempelvis html.Se også (meget lang liste udeladt)Kilder Program-beskrivelser fraDebian Squeeze (binary,stable) Synaptic Package Manager samtAlberry, Russ (2013),"IETF nnttpext Working Group",USENET, eyrie.orgAlberry, Russ (2015),"The Usenet Article Format and Protocols",USENET, eyrie.org
{{citation}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)RFC 2919{{citation}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)RFC 720{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link)