Side i Mahabharata der beskriverSlaget ved Kurukshetra.
Mahabharata (sanskrit: महाभारत,IAST: Mahābhārata) er etindiskepos, der med sine mere end 90.000 dobbeltvers og godt 1,8 millioner ord er et af verdenslitteraturens største værker. Traditionelt sigesMahabharata at være skrevet af vismandenVyasa (4. årh. f.Kr.). Dets forskelligartede indhold indicerer dog, at værket er stykket sammen af ældre tekststykker, heriblandt gamleskjaldedigte om fortidigehelte ogbrahmanske belæringer fra bl.a.Veda-perioden omkring det8. årh. f.Kr. Dens endelige udformning får den først iGupta-perioden omkring år400 AD.
Mahabharata betyder den store Bharata og hentyder til kongeriget Bharata og den kongelige familie, hvor to grene af slægten slås for magten. Denne kamp udmønter sig i enkrig, som skildres over flerebøger. Af disse bøger er isærBhagavadgita blevet berømt, og gitaen har opnået status som måske den vigtigste tekst indenforhinduismen. På grund afBhagavadgita og andrereligiøse tekststykker, anser hinduerneMahabharata i sin helhed for en hellig tekst. Af samme grund foredrages den ofte i templerne ved hinduerneskultfester.
