Detokimbladede (ellerægte tokimbladede;Eudicotyledoneae) er en meget storplantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i dedækfrøede planter. Gruppens medlemmer er kendetegnet ved at de har tokimblade ogpollenkornene har tre til flere åbninger. Molekylære karakterer (sekvensen afDNA-enhederne i etgen) viser, at gruppen har et fælles ophav og derved ermonofyletisk. Andre grupper af dækfrøede har også to kimblade og af den grund regnedes alle dækfrøede planter med undtagelse af deenkimbladede tidligere til gruppen af tokimbladede.[1] En opdeling på dette grundlag alene forenede imidlertid plantegrupper, der var meget fjernt beslægtede, og afspejlede derfor ikke et reelt slægtskab.[2]
Deægte tokimbladedes plads i dedækfrøedes udviklingstræ:[2]
Navnene Monocotyledoneae og Dicotyledoneae har en lang historisk anvendelse. Det latinske bag disse navne henviser til den iagttagelse, at Dicotyledoneae oftest har to kimblade, eller embryonale blade, indeni hvert frø. Monocotyledoneae har normalt kun én, men reglen er ikke absolut på nogen måde. Navnene Liliopsida og Magnoliopsida er afledt af navnet på en familie i hver gruppe og har sin oprindelse iCronquists system, foreslået af Arthur Cronquist i 1968 og udgivet i sin fulde form i 1981,[1] og som længe var meget populært.
Dentaksonomiske inddeling af de dækfrøede planter har siden gennemgået en betydelig revision og Cronquists system menes ikke længere at afspejle et reeltfylogenetisk slægtsskab. En konsensus om, hvordan de blomstrende planter skal arrangeres, er opstået gennem arbejdet iAngiosperm Phylogeny Group (APG), som offentliggjorde en indflydelsesrig omklassificering af de dækfrøede planter i 1998.[3] Opdateringer, der inkorporerede nyere forskning baseret på molekylære karakterer, blev offentliggjort somAPG II-systemet i 2003,APG III-systemet i 2009, ogAPG IV-systemet i 2016.[2]
De molekylære undersøgelser gjorde det klart, at de enkimbladede planter danner enmonofyletisk gruppe (en klade), medens Dicotyledoneae var enparafyletisk gruppe, dvs. den indeholder kun en del, men ikke alle efterkommerne af et fælles ophav. Ikke desto mindre faldt størstedelen af arterne i Dicotyledoneae i en monofyletisk gruppe, der fik navnet Eudicotyledoneae eller 'ægte tokimbladede'. Totalt omfatter de dækfrøede lidt mere end 350.000 beskrevne arter hvoraf de ægte tokimbladede udgør omtrent 75%, medens de enkimbladede udgør omtrent 20%.[4] De fleste af de resterende arter, der før var henregnet til de tokimbladede, falder i en anden større klade,Magnoliiderne, der indeholder omkring 9.000 arter. Resten omfatter en parafyletisk gruppering af tidlige forgrenede taxa kendt kollektivt som debasale angiospermer (der omfatter de tre ordenerAmborellales,Nymphaeales ogAustrobaileyales), plus familierne Ceratophyllaceae og Chloranthaceae (med hhv. 6 og 77 arter).[4]
Oversigt over ordener i de ægte tokimbladede (Eudicotyledoneae)
