Mad er en essentiel energikilde formennesker, som foder er fordyr. Synonymer for mad erfødevarer,proviant ogfetalje.Levnedsmidler er produkter, der bruges som føde for mennesker.
Mennesker og dyr optager primærtplanter ogkød. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes forplanteædere, medens mennesker, der kun spiser planter,frugt oggrøntsager kaldes forveganere. Selv om mange kulturer skaffede mad vedjagt og samling, skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp aflandbrug ogfiskeri. Mad kommer ofte fraplanter,dyr eller andre kategorier somsvampe eller gærede produkter somalkohol.Vand er også en meget vigtig del af kosten.
Frugt er i botanisk forstand spredningsenheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter, som er vigtige næringskilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de til at sprede frøene. Frugt er en væsentlig del af kosten i de fleste kulturer.
Grøntsager er en anden meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grøntsager er blandt andet rodvækster (fxkartoflerer oggulerødder), bladvækster (fxspinat ogsalat) og kålvækster (fxblomkål ogbroccoli). Mange urter og krydderier er også grøntsager. Flere grøntsager somtomater ogauberginer er frugter i botanisk forstand.
Dyr er en direkte madkilde, ved at kød, indre organer og blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder til produktion afmælk (geder,køer,får ogkameler) ogæg (høns,ænder oggæs).
Det er forskelligt, hvor megen energi en person behøver. Det kommer an på alder, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde"kcal/kJ. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.
Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.
Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forskerWalter Willett. Han anbefaler et højt indtag i form af planteolier og et lavt indtag afkulhydrater fra ris, kartofler, lyst brød og pasta.
Den europæiske madkultur er varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere" og "frøædere" er klassiske.
Engelsk madkultur: I England har de tre måltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem dem.
Engelsk morgenmad består af ristet brød, et blødkogt æg og pølser ristet på panden. Der serveres juice eller kaffe til.
Engelsk frokost er meget varieret. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, og leverpostej spises stadig af mange konservative engelske familier.
Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Nadveren står centralt i kristenliturgi og teologi og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejringpesach, hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten.
At faste er at afstå fra mad og i nogen tilfælde også drikkevarer i givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellig betydning inden for kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene.
Nogle religioner har regler for, hvilken mad man kan spise, og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød, som ikke er tilberedt efterhalal. En jøde må følgekasjrut, som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er, at kød frasvin og enkelte andre dyrearter er urent. Inden forhinduismen er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af den mælk, de giver.
