Indenforradiokommunikation ermultiple-input and multiple-output ellerMIMO en metode til at multiplicere en punkt-til-punkt radioforbindelses kapacitet ved at anvende fleresenderantenner og modtagerantenner ved at anvendeflervejsudbredelse.[1]
MIMO er blevet et essentielt element aftrådløs kommunikationsstandarder inklusivIEEE 802.11n (Wi-Fi),IEEE 802.11ac (Wi-Fi),HSPA+ (3G),WiMAX (4G) ogLong Term Evolution (4G). Omkring 2015 er MIMO blevet anvendt påpower-line communication til 3-lednings installationer som en del af ITUG.hn standarden ogHomePlug AV2 specifikationen.[2][3]
Oprindeligt refererede termen "MIMO", indenfor trådløs kommunikation, til den hovedsagelig teoretiske anvendelse af flere antenner ved senderen og modtageren. Den moderne brug af "MIMO" refererer specifikt til praktiske teknikker til at sende og modtage flere end etdatasignal med den sammeradiokanals frekvensinterval samtidig via flervejsudbredelse.
MIMO er fundamental forskellig frasmarte antenneteknikker udviklet til at forbedre ydelsen af et enkelt datasignal, såsombeamforming ogdiversitet.
MIMO anvender flere senderantenner fødet afsoftware definerede radiosendere - og modtagerantenner som fødersoftware definerede radiomodtagere - begge radiosystemer er styret af løbende selvkalibrerende MIMO-firmware. Formålet med MIMO-systemet er at anvende flervejsudbredelse i så stor en udstrækning som muligt.
Der er brug for tovejskommunikation, for at MIMO-systemet kan udveksle information, som resulterer i rekalibrering, så hver ende skal have både have sende og modtage faciliteter.
Ændringer i omgivelserne, såsom flytning af radioantenner (fx enbærbar computer med ettrådløst netkort med MIMO), folk som bevæger sig, inventar som flyttes - er alle begivenheder, som gør at MIMO-forbindelsen skal rekalibrere sig selv.
![]() | Wikimedia Commons har medier relateret til: |