Målmand, også kaldetkeeper (efter det engelske ord "goalkeeper"), er ifodbold en spiller, der indtager en særligrolle på banen. Som den eneste spiller må målmanden inden for sit egetstraffesparksfelt i åbent spil lovligt røre bolden med hånden.
Målmandens primære rolle er at forhindre modstanderen få bolden over det forsvarende holdsmållinje (mellem stolperne og under overliggeren). Målmænd udfører som regelmålspark og rådgiver deres forsvar underhjørnespark,direkte ogindirekte frispark, samt omkringmarkering. Målmænd spiller en vigtig rolle i at instruerestrategien på banen, da de har udsigt over helebanen, hvilket giver dem et unikt perspektiv i forhold til spillets udvikling. Hvis en angriber fra det modsatte hold obstruerer målmanden i at gribe eller redde bolden, vil det normalt give frispark til målmanden. Uden for sit straffesparksfelt gælder samme regler for målmanden som for de øvrige spillere.
Hvis en målmand bliver skadet ellerudvist, skal en reservemålmand tage dennes plads. Er det ikke muligt, skal en markspiller erstatte målmanden. For at erstatte en målmand der bliver udvist, skifter det ramte hold ofte en markspiller for reservemålmanden. Herefter spilles resten af kampen med ni i stedet for ti markspillere. Hvis et hold har brugt alle sine udskiftninger eller ikke har en reservemålmand, skal en markspiller tage målmandstøj på og spille som målmand resten af kampen.
Målmænd har ofte længere aktive karrierer end markspillere, og mange stopper ikke før sidst i 30'erne eller starten af 40'erne. Dette kan forklares ved, at målmand spiller en knap så fysisk krævende position med mindre løbeindsats. Eksempelvis spillede den engelske topmålmandPeter Shilton i 31 år (1966-1997), før han stoppede i en alder af 47.
Trøjen med nummer 1 er normalt reserveret til en målmand, men da der normalt er flere målmænd knyttet til et hold, vil nogle af målmændene bære andre numre.