Efter Polens tab af uafhængighed var byen et førende center for polsk kultur. Polske museer, teatre, biblioteker, foreninger, sportsforeninger (herunder de ældste polskefodboldklubber) blev oprettet her.
EfterFørste Verdenskrig ogØstrig-Ungarns opløsning i1918, blev Lviv igen en del af den genetableredepolske stat, hvor den var Polens tredjestørste by (efterWarszawa ogŁódź). Samme dag somVersaillestraktaten blev underskrevet i1919, blev den polske minoritetstraktat underskrevet. Den var påtvunget landet for at sikre polskeminoritetersborgerrettigheder. Artikel 4 itraktaten fastslog, at enhver født i Lviv inden aftalen blev signeret i 1919, var at anse som polsk borger, "ipse facto og uden formaliteter". Man behøvede ikke at indsende nogen ansøgning.[5] I september1934 tilsidesatte den polskeudenrigsministeren Józef Beck[6] minoritetstraktaten i en tale tilFolkeforbundet, ogjøder og andre polske minoriteter blev dermedstatsløse.[7]
DaNazi-Tyskland i juni 1941 invaderede Sovjetunionen, blev byen snart besat af tyske tropper. Densjødiske befolkning var stor, og snart indledte civilbefolkningen omfattendepogromer. Da ukrainsk hjælpepoliti begyndte at arrestere jøder om morgenen25. juli 1941, gik civilbefolkningen samtidig løs på dem ude i gaderne.[9] Tyskerne nøjede sig først med at se til, men da SSEinsatzgruppen ankom byen, iværksatte dissemassemord på jøder. I september samme år blev byen gjort til en del afGeneralguvernementet underHans Frank. I1944 indtogDen røde hær byen.
Mellem september1914 og juli1944 skiftede byen således hænder otte gange. Underførste verdenskrig hed byparkenStadtpark og lå omkringLandtagsgebäude,parlamentet i Galicja,Østrig-Ungarns østligsteprovins. Ti år senere lå parken på det samme sted, men nu i Polen, og byparken hed ParkKościuszki. Parlamentet var borte, men bygningen lå der endnu, og husede nuJan Kazimierz-universitetet. Sommeren1941, daGeneralguvernementet overtog byen, blev sproget tysk igen, parkbænkenearianiseret og stod nu iJesuitengarten (=Jesuithaven). Senere er parken blevet til Ivan Franko-parken,[10] med navn efter en ukrainsk forfatter,[11] som har også har givet navn til universitetsbygningen.[12]
Lviv er en universitetsby med et stort kulturelt tilbud og kønarkitektur. Byen blev i beskeden grad bombet under anden verdenskrig, og slap også for de værste forfølgelser underStalin. Omkring halvdelen af alle kulturminder i Ukraine befinder sig i Lviv. Byen har daglige flyforbindelser til Warszawa,Frankfurt am Main ogWien.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
