Lurefjorden er enfjord iNordhordland iVestlandfylke iNorge. Den går langs kommunegrænsen mellemLindås ogRadøy, mens de nordlige dele af fjorden ligger iAustrheim kommune.[1] Fjorden strækker sig 16 kilometer fra nordvest til sydøst og danner med sine indløb fraRadfjorden ogFensfjorden en beskyttet indre sejlrute langs kysten, som var meget benyttet af mindre og mellemstore fartøjer. For lokal trafik dannede Lurefjorden et helt transportsystem med vandveje i alle retninger. Ved de trange indløb i syd og i nord lå dergæstgiverier,Alverstraumen i syd, ogKilstraumen i nord.Tidevandet dannede kraftig strøm i disse indløb. Fra Kilstraumen til Alverstraumen er vandvejen 32 kilometer lang.
Lurefjorden med sine mange forgreninger er skabt af dengeologiske formationBergensfeltet.
Hordaland fylkeskommune har i 2017 defineret Lurefjorden med tilstødende arealer som et beskyttetkulturmiljø, med navnet"Den indre farleia".
Lurefjorden er omkring 2 kilometer bred, og omkring 15 kilometer lang, og den danner de centrale dele af et omfattende net af vandveje, fjorde, vige og sunde. Mod sydøst strækkerSeimsfjorden sig 5 kilometer videre mod syd tilSeim. Ved Kråketangen deler fjorden sig i to. Seimsfjorden fortsætter på vestsiden, mens den specielt smalle Rydlandsvågen strækker sig 3,5 kilometer mod sydøst på den anden side. Vågen er stort set aldrig mere end 100 meter bred.
På østsiden er der trange sunde i en vandvej tilLindås, derfra danner den trange Haukåsstraumen forbindelse til Fjellangsvågen.Lindåspollene bruges som navn på denne østlige forgrening af Lurefjorden. Hvor der var trangest og vanskelige manøvreringsforhold på grund af tidevandet blev der i1906 anlagt ensluse i Lindåsstraumen ved Spjotøy, ensaltvandssluse for dampbåden til Lindås. Slusen var i drift til 1963, og var en forudsætning for dampskibsanløb i Lindås. Slusen genåbnede i 2013 efter langvarig restaurering, og bruges nu af lystbåde. Taulsvågen strækker sig 8 kilometer mod syd på vestsiden af Lurøy.
Mod syd har Lurefjorden en åbning,Radsundet der går ned tilRadfjorden ogSalhusfjorden. Den trange indsejling kaldes Alverstraumen.
Lurefjorden har hele fem indløb fra nord mellem de mange øer i Austrheim. Det største indløb går ind gennemFosnstraumen på vestsiden afFosnøyna fra Hoplandsosen ogFedjefjorden i nordvest.Bakkastraumen ogKilstraumen går på hver sin side afBakkøy og forbinder Lurefjorden medFensfjorden.[1]
Længst mod nord i fjorden ligger gårdenLitlelindås på Fosnøyna. ØenLygra, som fjorden er opkaldt efter, ligger på sydvestsiden af fjorden, som her ligger i Lindås kommune. Lygra er lang og smal, cirka 5,5 kilometer lang og 700 meter på det bredeste sted. På østsiden ligger gårdeneKvalvågen ogHundvin. Det historiske centrum for bygderne omkring Lurefjorden varLindås medLindås kirke.
Lindåspollene er etmarinbiologisk interessant område. Her har der været drevetøstersproduktion, og fjorden har en lokalsildestamme som i 6000 år har vært lukket inde her. Der er restriktioner på brugen af Lurefjorden, bl.a. er fiskeopdræt forbudt indenfor Fosnstraumen.
60°41′43″N5°8′1″Ø / 60.69528°N 5.13361°Ø /60.69528; 5.13361