| Lujo Brentano | |
|---|---|
 1890 | |
| Personlig information | |
| Født | Ludwig Joseph Brentano 18. december1844 Aschaffenburg,Bayern,Tyskland |
| Død | 9. september1931 (86 år) München,Bayern,Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Politisk parti | Freisinnige Vereinigung |
| Far | Christian Brentano |
| Mor | Emilie Brentano |
| Søskende | Franz Brentano |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Westfälische Wilhelms-Universität med flere |
| Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, Akademischer Gesangverein München, Accademia Nazionale dei Lincei, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser,jurist,økonom,filosof |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin,Leipzig Universitet,Wien Universitet, Universitetet i Wrocław,Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted | München,Wrocław,Leipzig |
| Elever | Rudolf Meerwarth |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1928), Adlerschild des Deutschen Reiches (1929) |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ludwig Joseph "Lujo" Brentano (født18. december1844 iAschaffenburg,Bayern, død9. september1931 iMünchen) var entysksocialøkonom.
Efter en for hans udvikling og studier betydningsfuld rejse tilEngland, hvor han satte sig ind i den modernefagforeningsbevægelse og dens historie, udgav han værketDie Arbeitergilden der Gegenwart[1] og blev i 1872professor, foreløbig iBreslau.
Brentano arbejdede iStrassburg,Wien,Leipzig og i årene 1891–1916 iMünchen. Brentano blev i december 1918bayersk folkekommissær forhandel ogindustri, men forlod snart denne post.
Af hans talrige skrifter kan der blandt andet nævnes:
Fra 1890-årenes slutning vender han sig med fynd mod den agrar-protektionistisketoldpolitik og den stedse mere fordringsfulde etatisme i Tyskland. Dette kan ses i hans efterfølgende værker:
Af hansGesammelte Aufsätze blev kun bind I,Erbrechtspolitik - Alte und neue Feudalität (1899) udgivet.
Brentano redigerede fra 1893 to meget omfangs- og indholdsrige samlinger af samfundsvidenskabelige skrifter: sammen medWalter Lotz (Stuttgart)Münchener volkswirtschaftliche Studien og sammen medEmanuel Leser (Leipzig)Sammlung alterer und neuerer staatswissenschaftlichen Schriften des In- und Auslandes, der begge fremdeles udkommer.
Brentano står som en af samtidens betydeligste ledende personligheder i tysk økonomisk videnskab. I klar og åndfuld fremstilling giver hans lærde, men letlæste skrifter stedse dybt tænkte og rammende bidrag til belysningen af de behandlede emner. Han karakteriseres ofte som "katedersocialist", men tilhører nærmest den historisk-etiske retning i socialøkonomien og anvender med udpræget sans for de reale kendsgerninger dens argumentation, bygget påhistorie,statistik,psykologi og virkelighedsiagttagelse.
