Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.| Louis Spohr | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født | 5. april1784 Braunschweig,Niedersachsen,Tyskland |
| Død | 22. oktober1859 (75 år) Kassel,Hessen,Tyskland |
| Gravsted | Hauptfriedhof Kassel |
| Statsborger | Hertugdømmet Braunschweig |
| Ægtefælle | Marianne Pfeiffer (1836-1859) |
| Sprog | Tysk |
| Genre | Opera,symfoni |
| Beskæftigelse | Violinist, musikolog,dirigent, musikpædagog,komponist,musiker |
| Instrumenter | |
| Violin | |
| Kendte værker | |
| Faust, Die letzten Dinge, Sonate op. 113 for harpe og violin, Nonet i F-dur | |
| Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Louis Spohr (født5. april1784, død22. oktober1859) var entyskkomponist,violinist ogdirigent.
Spohr var en af sin tids mest fejrede violinister. Han skrev 9symfonier og efterlod en tiende ufuldendt, og han skrev 15violinkoncerter og 4klarinetkoncerter, 10operaer samt andre koncerter for soloinstrumenter.
Hans violinskole fra1831 har helt til vore dage haft en grundlæggende betydning for violinisters uddannelse.
Spohr voksede op i et musikalsk hjem og fik tidligt oplæring i musikteori ogviolinspil. 12 år gammel blev han sendt til Braunschweig for at fortsætte uddannelsen der. I 1799 blev han ansat som kammermusiker hos hertugen af Braunschweig, som lovede at bekoste Spohrs videre uddannelse hos en stor mester. Valget faldt på violinistenFranz Eck (afMannheimskolen). Eck stod da lige foran en turnérejse i Rusland, og Spohr kom med som ledsager.
Først i juli 1803 returnerede Spohr til Braunschweig. Her mødte han violinvirtuosenPierre Rode, hvis violinspil fik en varig indflydelse på ham. I kølvandet på flere koncertturneer bredte Spohrs ry som violinvirtuos sig nu hurtigt, og allerede i 1805 fik han posten somkoncertmester iGotha. Året efter giftede han sig med harpe- og klavervirtuosen Dorette Scheidler. I 1813 blev hankapelmester ved teateret i Wien, men på grund af en konflikt med teaterdirektøren sluttede han efter to år og genoptog turnévirksomheden, som denne gang gik tilSchweiz,Italien ogNederlandene.
Vinteren 1817 blev han kapelmester iFrankfurt am Main og overtog ledelsen afOrchesters der Frankfurter Museumsgesellschaft. Her opførte han sin operaFaust i 1818 ogZemire und Azor i 1819, begge fik en entusiastisk modtagelse. Alligevel forlod Spohr Frankfurt i september og begav sig ud på en ny turné, denne gang tilBelgien,Paris og i 1820 tilLondon.
Efter fire måneder i London slog han sig ned iDresden men blev allerede det følgende år udnævnt til hofkapelmester i Kassel, og besatte stillingen i januar 1822. Som dirigent bidrog Spohr til udviklingen af moderne orkesterkultur. Han er en af de første orkesterledere, som benyttedetaktstok. Herefter var det slut med de store turnérejser, i stedet koncentrerede han sig om musiklivet i Kassel. Han bidrog stærkt til at løfte sit orkester til et nyt niveau og grundlagde en sangforening for oratoriemusik i byen.
Han var ikke mindre betydningsfuld som lærer og komponist. I1831 startede han en violinskole, som tiltrak studenter fra hele Europa og har haft en grundlæggende betydning for violinistuddannelsen helt til vore dage. På samme tid komponerede han en mængde værker i alle musikgenrer og dirigerede ved en mængde festivaler i Tyskland og England.
I 1857 blev han mod sin vilje pensioneret, men fortsatte helt frem til sin død den 22. oktober 1859 at nyde høj respekt både som menneske og kunstner.
Spohr efterlod sig mere end 200 musikværker, blandt andet 18violinkoncerter, 4klarinetkoncerter, 10operaer, 9 fuldendte og en ufuldendtsymfoni, 4oratorier, 34strygekvartetter og koncerter for flere andre soloinstrumenter.
