Lollands Vilkår er en række retsbestemmelser, som blev vedtaget i 1446 påLollandslandsting. Vedtægten indeholder ikke mindst regler ombøndernes retsregler i forhold tilgodsejerne.[1] Formålet var at styrke godsejernes rettigheder og magt over deres fæstebønder, både for at sikre sig arbejdskraft og nyefæstere til ledige gårde, og for at sikre godsejernes eneret til jagt, fiskeri og skovenes gavntræ. Lollands Vilkår medførte retningslinjer, der favoriseredeadelen på bøndernes bekostning i højere grad end noget andet sted i landet.[2]:18
Retsdokumentet blev vedtaget af kongens høvedsmænd på de to lollandske borgeÅlholm ogRavnsborg, af biskoppen i Odense, hvis stift Lolland hørte under, af prioren iHalsted Kloster og Lollands ridderskab[3] og senere stadfæstet af kongen.[1]
Vedtægten indeholder blandt andet regler om udførelsen af domme, beskyttelse for mark- og skovfred, forbud mod jagt for bønder ogvornede, påbud om, at bønderne skal plantehumle og frugttræer samt forbud mod for stort gede- og hundehold. Desuden er der en række regler, der skal sikre godsejerne adgang til arbejdskraft på deres godser. Dokumentet fastslår således, at ugifte personer ikke må gå på dagleje, men skal slutte kontrakt for mindst et halvt år, og at kun vanføre og fattige personer må bo i andres husstande somindsiddere. Arbejdsløsehusmænd skal forsynes med bolig af deres jorddrot, men har så pligt til at arbejde for denne.[3]
Lollands Vilkår er den ældste bevarede lov, der omfatter regler forvornedskab.[3]
