Flyet genkendes nemt på dets specielle profil med to haler i forlængelse af de to vingemonterede motorer. Flyet er et af få propelfly, der har været tæt pålydmuren i bl.a. styrtdyk. Piloter har berettet om, hvordan flyet har rystet ved ekstrem høj hastighed (ophobning af luftmolekyler forekommer ofte omkring vinger på fly, når hastigheden nærmer siglydens hastighed), og enkelte beretninger om eksplosionsagtige lyde (sonisk brag) fra spidserne af propelbladene er også blevet rapporteret. Det værste har dog været, athøjderorene kunne miste styreevnen pga. turbulens i tynd luft.
Flyet nød især stor succes i USA's kamp mod Japan i2. Verdenskrig på grund af flyets store rækkevidde. I sin første udgave havde flyet kun en rækkevidde på 900 miles, men takket være rådgivning fra Charles Lindberg (civil rådgiver), blev flyets rækkevidde forøget til 1.800 miles.
Det var et tungt bevæbnet fly, og foruden fire Browning 12,7 mmmaskingeværer og en 20 mmmaskinkanon der var fast udstyr i P-38, kunne flyet bære op mod 1.200 kg af forskellige bomber, raketter m.m.