Livigno-Alperne
Højeste punkt
Højde	3439
Geografi
Land	Italien Schweiz
Område	Sondrio ,Graubünden
Bjergområde	Central-Alperne

Livigno-Alperne er enbjergkæde iAlpernes hovedkam ved grænsen mellemSchweiz (Graubünden) ogItalien (Lombardiet). Kæden danner en ring rundt om den italienske kommuneLivigno og åbner sig kun for flodenSpöls trange kløft længst mod nord.

Livigno-Alperne begrænses

• i nordvest afEngadin (modAlbula-Alperne),
• i nordøst afFuornpasset ogVal Müstair (modSesvenna)
• i øst afUmbrailpasset (modOrtler-Alperne)
• i sydøst af flodenAdda (modSobretta), og
• i sydvest afValposchiavo ogBerninapasset (modBernina-Alperne).

De højeste toppe i Livigno-Alpene er:

• Cima de' Piazzi (3.439 moh.)
• Cima Viola (3.384 moh.)
• Piz Paradisin (3.305 moh.)
• Pizzo di Dosde (3.280 moh.)
• Cima di Saoseo (3.277 moh.)
• Piz Languard (3.266 moh.)
• Piz Murtaröl (3.177 moh.)
• Piz Quattervals (3.157 moh.)
• Cime Redasco (3.139 moh.)
• Piz Sena (3.078 moh.)

Et andet kendt bjerg erMunt la Schera (2.587 moh.)

Hoveddalen i Livigno-Alperne erVal di Livigno, som ligger midt i bjergkæden. Denne dal har enhydrologisk særstilling: Den udgør det eneste (beboede) område i Italien som ikke ligger iMiddelhavetsafvandingsområde. I stedet for afvandes dalen nordover via floderneSpöl,Inn ogDonau tilSortehavet. Hvor Spöl krydser den italiensk–schweiziske grænse, er dendæmmet op tilLivignosøen (Lago di Livigno). For at komplicere de hydrologiske forhold yderligere, modtager Livignosøen også vand fra dalenVal Mora i Schweiz (floden hedderAua da Val Mora). Val Mora er en ubeboet dal, som ligger i den schweiziske forvaltningskredsVal Müstair (hvorfra vandet ellers løber viaAdige til Middelhavet).

Ud over Val di Livigno og Val Mora strækker tre større dale sig ind i området fra øst:

• Val Fraele, dalen tilAddas øvre løb (nordvest forBormio);
• Val Viola Bormina, dalen til floden (Viola)Bormina, som munder ud i Addas dal vest for Bormio;
• Val Grosina længere mod syd, som munder ud i Addas dal nordvest forGrosio.

Ud overBernina-,Fuorn- ogUmbrailpasset, som afgrænser Livigno-Alperne, findes kun to pasveje i området:

• Livignopasset (2.328 moh.) fra Valposchiavo (i nærheden af Berninapasset) til Livigno,
• Foscagnopasset (2.291 moh.) ogEirapasset (2209 moh.) fra Bormio via Val Viola Bormina til Livigno. Mellem de to sidstnævnte pas liggerTrepalle, Italiens højest beliggende landsby.

De resterende bjergpas i Livigno-Alpene kan kun passeres på hest, cykel eller til fods. De vigtigste af disse er:

• Val Viola-passet (2.431 moh.) mellem Valposchiavo og Val Viola Bormina,
• Saccopasset (2.751 moh.) mellem Valposchiavo og Val Grosina,
• Dosdepasset (2.850 moh.) mellem Val Grosina og Val Viola  Bormina,
• Vervapasset (2.314 moh.) mellem Val Grosina og Bormio,
• Alpisellapasset (2.285 moh.) mellem Val di Livigno og Val Fraele,
• Fraelepasset (1.950 moh.) mellem Val Fraele og Val Mora.
• Dossradond- (2.240 moh.) ogGiufplanpasset (2.354 moh.) mellem Val Fraele og Val Müstair,
• Chaschaunapasset (2.692 moh.) mellemS-chanf i Engadin og Livigno,

Livigno-Alpene hører tilCentral-Alperne.Metamorfe bjergarter er derfor dominerende.

Fraelepasset er den laveste overgang overAlpeners hovedkam mellemReschen- ogMalojapasset, men har aldrig haft den betydning som den lave højde skulle tilsige. Grunden er at passet på grund af Spöl-kløften er utilgængelig fra nord. Fraelepasset har alligevel i middelalderen haft regional betydning, men da via ruten S-chanf–Chaschaunapasset–Livigno–Alpisellapasset–Fraelepasset–Bormio.

Livigno udgjorde fra1512 sammen medValtellina envasalstat afGraubünden, men fik fuldautonomi fra Graubünden i1600-tallet. Dalen har altid haft stor geostrategisk betydning for Lombardiet (og senere Italien). I den senere tid er Livigno også blevet etvintersportsted.46°31′4″N10°5′43″Ø / 46.51778°N 10.09528°Ø /46.51778; 10.09528

• Bjergkæder i Alperne
• Lombardiet
• Graubünden

• Intet lokalt billede, men billede på Wikidata
• Koordinater på Wikidata