Sproget er baseret på en matematisk teori –Alonzo Church'slambdakalkyle ( lambda calculus) fra 1936. Det blev specificeret afJohn McCarthy i 1958. Beskrivelsen blev publiceret i 1960 og sproget blev for første gang implementeret af Steve Russell i 1961. Dermed er LISP et af de ældste højniveau-programmeringssprog; blandt de nulevende og stadigvæk mest udbredte er det kunFortran der er ældre.
Lisp har væsentlig betydning inden forkunstig intelligens og er velegnet tilmetaprogrammering – sidstnævnte ikke mindst i kraft af et af Lisps kendemærker: programmer og data har samme repræsentation; derved er det naturligt at lade programmer generere og transformere andre programmer.
Både data og programmer repræsenteres i Lisp i form aflister. En liste består af en samling elementer, som hver især enten kan være etatom – en simpel værdi eller et symbol – eller en liste. En liste er altså enrekursiv størrelse. Derfor er det naturligt også at definerefunktioner rekursivt ved at definere behandlingen af listens hoved, som er det første element, så af dens hale, som udgøres af resten af listen. Halen består så af et hoved og en hale, osv.; i grænsetilfaldet er halen tom, hvilket normalt bruges som stopkriteriet for rekursionen. Operationerne til at plukke hovedet hhvs. halen af en liste er blandt de grundlæggende operationer i LISP.
LISPs lister kan bruges til at repræsentere andreabstrakte datastrukturer. Fx kan ettræ repræsenteres af en liste af lister.
I den oprindelige LISP eksistererarbejdslagerbegrebet ikke, dvs. man opererer ikke medvariabler, ogfunktionskald kan derfor ikke havebivirkninger; en funktion definerer en rentransformation afinput, som er enparameterliste, til enoutputværdi, som også er en liste.
Når en LISP-funktion kaldes vil den ofte få en parameter med der indeholder oplysninger om denkontekst hvori kaldet fandt sted; dvs. virkningen af udførelsen af funktionskaldet kan afhænge meget af kaldets kontekst, ligesom et ords betydning (semantik) i et almindeligt, ellernaturligt sprog ofte afhænger af i hvilken sætning (eller, generelt, sammenhæng) det nævnes.
Denne egenskab kaldes ogsåclosure.
Blandt de mest udbredte og mere moderne Lisp-dialekter er:
OgsåLogo, det gamle børnevendte sprog som mest forbindes medskildpaddegrafik, dvs. med at tegne figurer på skærmen vha. en lille virtuel skildpadde, er en Lisp-dialekt.
