Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Lesotho

Koordinater:29°33′S28°15′Ø / 29.55°S 28.25°Ø /-29.55; 28.25
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongeriget Lesotho

Muso oa Lesotho
Kingdom of Lesotho
Lesothos nationalvåben
Nationalvåben
MottoKhotso, Pula, Nala
(Sesotho: Fred, Regn, Velstand)
Hovedstad
og største by
Maseru
29°18′S27°28′Ø / 29.300°S 27.467°Ø /-29.300; 27.467
Officielle sprogSesotho,engelsk
RegeringsformKonstitutioneltmonarki
• Konge
Letsie 3. af Lesotho (fra 1996)Rediger på Wikidata
Moeketsi Majoro
Uafhængighed
4. oktober1966
Areal
• Total
30.355 km2
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået
2.007.201(2016)[1]Rediger på Wikidata
• Tæthed
66,1/km2
BNP (nominelt)USD 2,37 mia.(2021)[2],USD 2,55 mia.(2022)[3]Rediger på Wikidata
ValutaLoti (LSL)
TidszoneUTC+2
UTC+2
Kendings-
bogstaver (bil)
LS
Luftfartøjs-
registreringskode
7P
Internetdomæne.ls
Telefonkode+266
ISO 3166-kodeLS, LSO, 426

Kongeriget Lesotho er en stat i detsydlige Afrika. Landet haringen adgang til havet og er på alle sider omgivet afSydafrika. Lesothos hovedstad hedderMaseru. Landet hed tidligereBasutoland og er medlem afCommonwealth of Nations. NavnetLe-sotho kan omtrentligt oversættes til "detsotho-talende folks land".

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
Uddybende artikel:Lesothos historie

De tidligste indbyggere i området varkhoisanskejæger-samlere. De blev overvejende erstattet af bantu-talende stammer underbantu-folkevandringen. Nutidens Lesotho opstod som en samlet stat under en øverste høvding i 1822 og blev anerkendt afStorbritannien den13. december1843.

Den12. marts1868 blev området til det britiskeprotektorat Basutoland (da allerede opkaldt efter den primære etniske og sproglige gruppe, sotho-folket). Fra11. august1871 til18. marts1884 var landet annekteret af den britiskeKapkoloni (Sydafrika) som Basutoland-territoriet. Den 18. marts 1884 blev Basutoland igen en separat koloni som et af High Commission-territorierne. Den30. april1965 fik landet sin uafhængighed. Navnet blev ændret, da Lesotho opnåede fuld uafhængighed fra detForenede Kongerige den4. oktober1966. I januar 1970 tabteBasotho National Party (BNP) det første valg efter uafhængigheden og fik 23 pladser modBasutoland Congress Partys (BCP) 36 pladser. PremierministerLeabua Jonathan nægtede af afgive magten til BCP og udråbte sig selv somtono kholo (sesotho for premierminister) og fængslede BCP's ledere.

BCP indledte et oprør i januar 1974, og dets Lesotho Liberation Army (LLA, Lesothos befrielseshær) blev trænet iLibyen, hvor den udgav sig for at være Azanian People's Liberation Army-soldater (APLA, Azania-folkets befrielseshær) fraPan Africanist Congress (PAC). Den 178 mand store LLA-hær blev i 1978 frataget våben og forsyninger af PAC'sSibeko-fraktion og blev reddet fra deres lejr iTanzania med økonomisk støtte fra enmaoistisk PAC-officer, men indledte deresguerillakrig med en håndfuld gamle våben. Hovedstyrken blev slået i det nordlige Lesotho, og guerillaerne indledte derefter sporadiske, men normalt ineffektive angreb. Felttoget blev hårdt ramt, da Ntsu Mokhehle, BCP's leder, tog tilPretoria i Sydafrika.

BNP havde magten pr. dekret til januar 1986, da et militækup tvang dem fra magten. Militærrådet, der overtog magten, gav KongMoshoeshoe 2. den udøvende magt – han havde indtil da været ceremoniel monark. I 1987 blev kongen dog tvunget i eksil efter en tvist med hæren. Hans søn blev indsat somkong Letsie 3.

Formanden formilitærjuntaen, generalmajorJustin Metsing Lekhanya, blev afsat i 1991 og erstattet af generalmajorElias Phisoana Ramaema, der overgav magten til en demokratisk valgt BCP-regering i 1993. Moshoeshoe 2. vendte tilbage fra eksil i 1992 som almindelig borger. Efter den demokratiske styreforms tilbagekomst prøvede kong Letsie 3. forgæves at overtale BCP-regeringen til at genindsætte hans far (Moshoeshoe 2.) somstatsoverhoved. I august 1994 stod Letsie 3. bag et kup med støtte fra militæret, og afsatte BCP-regeringen. Den nye regering fik ikke fuldstændig international anerkendelse. Medlemsstaterne afSouthern African Development Community (SADC, det sydlige Afrikas udviklingsfællsskab) gik ind i forhandlinger med det formål at genindsætte BCP-regeringen. En af kongens betingelser for at genindsætte BCP-regeringen var, at hans far skulle genindsættes som statsoverhoved. Efter langtrukne forhandlinger blev BCP-regeringen genindsat og Letsie 3. abdicerede i 1995 til fordel for sin far. Kong Moshoeshoe 2. døde i en bilulykke i 1996 og blev igen efterfulgt af sin søn. Det ledende BCP-parti blev splittet i en ledelsesstrid i 1997.

PremierministerNtsu Mokhehle dannede et nyt parti,Lesotho Congress for Democracy (LCD), og et flertal af parlamentsmedlemmerne støttede ham. Det gjorde det muligt at danne en ny regering. LCD vandt valget i 1998 under ledelse afPakalitha Mosisili, der havde efterfulgt Mokhehle som partileder. På trods af at valget blev erklæret frit og retfærdigt af lokale og internationale observatører og en kommission udnævnt af SADC, forkastede oppositionspartierne valgresultatet.

Fra en landsby i Lesotho

Oppositionens protester i landet blev forstærket og kulminerede i en fredelig demonstration uden for kongeslottet i august 1998. Præcis hvad der skete, er der stor uenighed om, og selv i Sydafrika er det omstridt. I september samme år gik en SADC-indsatsstyrke efter ordrer af uklar oprindelse ind i hovedstaden Maseru. Mens SADC-styrkerne fraBotswana blev hilst velkommen, var der spændingerne med SADC-tropper fraSouth African National Defence Force. Det medførte kampe. Antallet af sporadiske optøjer tog til, da sydafrikanske tropper hejsteSydafrikas flag over kongeslottet. Da SADC's styrker trak sig tilbage i maj 1999 var meget af Maseru ødelagt, og de sydlige provinshovedstæderMafeteng ogMohale's Hoek havde mistet mere end en tredjedel af deres kommercielle ejendomme. Sydafrikanere og basothoer døde også under kampene.

Interim Political Authority (IPA, midlertidig politisk myndighed), der fik til opgave at gennemgå landets valgstruktur, blev oprettet i december 1998.[4]IPA udarbejdede et proportionalt valgsystem for at sikre, at der ville være en opposition i Nationalforsamlingen. Det nye system bevarede de 80 valgkredspladser, men tilføjede yderligere 40 pladser, som skulle besættes proportionelt. I maj 2002 blev der afholdt valg efter det nye system, og LCD vandt igen, nu med 54 procent af stemmerne. For første gang vandt oppositionen dog et betydeligt antal pladser, og på trods af visse uregelmæssigheder og voldstrusler fra generalmajor Lekhanya oplevede Lesotho sit første fredelige valg. Ni oppositionspartier fik alle 40 proportionelt uddelte pladser, hvoraf BNP fik den største andel (21). LCD fik 79 ud af de 80 valgkredsbaserede pladser. Selvom BNP's valgte medlemmer deltog i Nationalforsamlingen, iværksatte partiet flere juridiske angreb mod valget bl.a. en omtælling uden succes.

Panoramaview ud fra en grotte på et bjerg i Lesotho.
Panoramaview ud fra en grotte på et bjerg i Lesotho.

Politik

[redigér |rediger kildetekst]
Uddybende artikel:Lesothos politik

Lesothos styreform er etkonstitutionelt monarki. PremierministerPakalitha Mosisili er regeringsoverhoved og den udøvende myndighed. Kongen har en overvejende ceremoniel funktion og har ikke længere udøvende myndighed og må ikke deltage aktivt i politiske initiativer.

Lesotho Congress for Democracy (LCD) kontrollerer flertallet iNationalforsamlingen, mensBasotho National Party (BNP),Lesotho Peoples Congress ogNational Independent Party er blandt de ni repræsenterede oppositionspartier. Senatet består af 22 overhøvdinge, hvis medlemskab er arveligt, og 11 medlemmer udnævnt af kongen, som handler på råd fra premierministeren.Forfatningen sørger for et uafhængigtretssystem. Den dømmende magt består af Court of Appeal (appelretten), High Court (højesteret), Magistrate's Courts (domstole) og traditionelle domstole, der primært findes i landlige områder. Kun en afdommerne i appelretten er indfødt, mens de øvrige er sydafrikanske jurister. Der er ingenjurydomstol, i stedetafsiges domme af dommeren alene, eller ved kriminalsager med to dommere som observatører. Forfatningen beskytter også grundlæggendeborgerrettigheder, deriblandtytrings-,forenings- ogpressefrihed, fredsommeligforsamlingsfrihed ogreligionsfrihed.

Distrikter

[redigér |rediger kildetekst]
Lesothos distrikter
Uddybende artikel:Lesothos distrikter

Af administrative årsager er Lesotho inddelt i ti distrikter, som hver ledes af en distriktschef. Hvert distrikt har en hovedby, kendt som encamptown.

  1. Berea
  2. Butha-Buthe
  3. Leribe
  4. Mafeteng
  5. Maseru
  6. Mohale's Hoek
  7. Mokhotlong
  8. Qacha's Nek
  9. Quthing
  10. Thaba-Tseka

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]
Kort over Lesotho
Uddybende artikel:Lesothos geografi

Det mest bemærkelsesværdige faktum om Lesotho, bortset fra at landet er enenklave, er, at det er den eneste uafhængige stat i verden, som udelukkende ligger mere end 1.000 meter over havoverfladen. Landets laveste punkt er 1.400 meter over havoverfladen, og over 80 procent af landet ligger over 1.800 meter.

Økonomi

[redigér |rediger kildetekst]
Uddybende artikel:Lesothos økonomi

Lesothos økonomi er baseret på eksport afvand ogelektricitet til Sydafrika, industriproduktion, landbrug, kvæg og til en vis grad indkomst fra indbyggere med arbejde i Sydafrika. Lesotho eksporterer ogsådiamanter,uld ogmohair. Landet er både geografisk og økonomisk integreret med Sydafrika. Flertallet af husholdningerne lever af landbrug eller arbejde i udlandet, primært som minearbejdere i Sydafrika i tre til ni måneder ad gangen. Det vestlige lavland udgør det primære landbrugsområde. Næsten 50 procent af befolkningen får en del af deres indkomst fra dyrkning af afgrøder eller dyrehold, og over halvdelen af landets indtægter kommer fra landbrugssektoren.

Vand er Lesothos eneste betydeligenaturressource. Det udnyttes gennem det 30 årige og flere milliarder storeLesotho Highlands Water Project (LHWP), der blev iværksat i 1986. LHWP har til formål at opsamle, opbevare og transportere vand fraOranjefloden og sende det til SydafrikasFree State og stor-Johannesburg, der har en stor koncentration af den sydafrikanske industri, befolkning og landbrug. Færdiggørelsen af projektets første fase har gjort Lesothos næsten selvforsynende med elektricitet, og salget af vand og elektricitet til Sydafrika indbringer årligt cirka 24 milliarder US-dollar.Verdensbanken, denAfrikanske Udviklingsbank,Den Europæiske Investeringsbank og mange andre bilaterale donorer finasierede projektet. Lesotho har draget nytte afAfrican Growth and Opportunity Act til at blive den største eksportør af beklædningsgenstande til USA fra den del af Afrika, der ligger syd for Sahara. I 2002 løb eksporten op i mere end 320 millioner US-dollar. Beskæftigelsen har nået 50.000 ansatte. Det er første gang antallet af ansatte i industrisektoren overstiger antallet af offentligt ansatte. Asiatiske investorer ejer de fleste fabrikker.

Lesotho har modtaget økonomisk støtte fra forskellige kilder, blandt andreUSA,Verdensbanken,Irland,Storbritannien,EU ogTyskland.

HIV/aids

[redigér |rediger kildetekst]

Pr. 2018 er 23,6% af den voksne befolkning smittet med AIDS/HIV, hvilket er det næsthøjeste niveau i verden efterEswatini.[5]

Ifølge Lesothos statistiske kontor blev den forventede levetid i 2001 anslået til 48 år for mænd og 56 år for kvinder. Senere statistikker anslår, at den forventede levetid er faldet til i gennemsnit cirka 37 år.

I 2005/2006 er der iværksat programmer til distribuering afantiretroviral medicin, men de programmer har begrænsede ressourcer og relativt få deltagere.

Gennem sin AIDS fund doneredeElton John i 2008 120 motorcykler til Lesothos læger og sygeplejesker.[6]

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]
Uddybende artikel:Lesothos demografi

Mere end 99 procent af Lesothos befolkning er etniskbasotho; andre etniske grupper er europæere og asiater. 80 procent af landets befolkning erkristne, hvoraf hovedparten erkatolikker. Andre religioner erislam,hindu og indfødte religioner.Sesotho ogengelsk erofficielle sprog, og andre sprog er blandt andrezulu ogxhosa.

Dansk repræsentation i Lesotho

[redigér |rediger kildetekst]

Danmarks ambassadør i Lesotho er Elsebeth Søndergaard Krone, der blev udnævnt 19. april 2024.[7]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^catalog.ihsn.org (fraWikidata).
  2. ^Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fraWikidata).
  3. ^Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fraWikidata).
  4. ^Jørgen Elklit (september 2002)."Lesotho 2002: Africa's first MMP elections"(PDF).Journal of African Elections.1 (2). Arkiveret fraoriginalen(PDF) 29. december 2006. Hentet 15. oktober 2008.
  5. ^"Prevalence of HIV, total (% of population ages 15-49) - Lesotho | Data".data.worldbank.org. Hentet2020-07-14.
  6. ^Tim Saunders (2008-01-22)."Elton John Donates Motorcycles To Africa". Look to the Stars.
  7. ^x.com

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Lande iAfrika
Afrika
1 Ligger delvis iAsien
Medlemmer og observatører iDe alliancefrie landes bevægelse
Medlemmer
Obsevertører
Lande
Organisationer
Autoritetsdata

29°33′S28°15′Ø / 29.55°S 28.25°Ø /-29.55; 28.25

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lesotho&oldid=11796766"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp