10. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 2. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 3. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 4. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 9. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B) med flere
Vladimir Iljitj Lenin (russisk:Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,tr.Vladímir Iljítj LéninLyt?; født Владимир Ильич Ульянов,Vladimir Iljitj Uljanov den22. april1870 iSimbirsk, død21. januar1924 iGorki Leninskije) var densovjetiskestatsleder i perioden6. november1917 –21. januar1924 og en vigtigmarxistiskrevolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnesleninisme (heraf:marxisme-leninisme). Navnet Lenin er det revolutionære dæknavn, som Vladimir Uljanov er bedst kendt under. Han begyndte at bruge dette navn i 1901, hvor han yderligere kombinerede det med fornavnet Nikolaj. Senere under hans politiske storhedstid blev han nok mest kendt under sit officielle for- og fadersnavn: Vladimir Iljitj Lenin. Selve navnet Lenin er efter al sandsynlighed afledt af den sibiriske flodLena.
Lenins ældre bror –Aleksandr Uljanov – blev i1887 arresteret oghængt for at have medvirket i planer om at myrdezarAlexander 3. Henrettelsen af Aleksandr gjorde et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 blev Lenin bortvist fra universitetet iKasan for deltagelse i et studentermøde. Han kastede sig med stor energi ind i studiet afKarl Marx og den revolutionære bevægelses historie.
Efter halvandet års intense selvstudier tog Lenin juridiskembedseksamen iSankt Petersborg som sin årgangs bedste kandidat. I efteråret1893 slog Lenin sig ned i Sankt Petersborg og blev medlem af ensocialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i1895 var han med til at organisereKampforbundet for arbejderklassens befrielse og begyndte at udgive en illegal avis. Lenin blev straks arresteret og efter et års fængsel forvist tilSibirien i fire år fra1896-1900.
Under eksilet i Sibirien arbejdede Lenin med planerne om en illegal avis, der skulle tjene som redskab for opbygningen af en partiorganisation. Avisen, der kom til at heddeИ́скра (tr.Iskra,dansk:~ Gnisten), blev trykt iLeipzig i december 1900. Senere flyttedes trykningen tilLondon, hvorfra aviserne blev smuglet tilRusland, hvor etnetværk af hemmelige agenter stod for distributionen. Ved det russiske socialdemokratiske partis anden kongres i1903 i fremtvang Lenin en sprængning af partiet mellembolsjevikker ("flertalsmænd") ogmensjevikker ("mindretalsmænd").
Den9. januar1905 – "den blodige søndag" – blev hundredvis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foranVinterpaladset i Sankt Petersborg. Massakren førte til strejker over hele Rusland, som først døde ud, sidst på året, da soldaterne i det store og hele var loyale over forzaren. Ved denne lejlighed blev begrebetsovjetterne opfundet, og disse arbejderråd blev dannet i mange større byer. Lenin selv opfattede denne revolution som et lærestykke:
"Arbejderklassen fik en storslået lektion i borgerkrig; proletariatets revolutionære opdragelse tog på én dag et så stort skridt fremad, som den ikke kunne have taget i måneder og år i sit grå, forkuede hverdagsliv. Det heroiske Petersborgproletariats parole:Døden eller friheden! ruller nu som et ekko ud over hele Rusland".
Vladimir Lenin (1905)Revolutionen i Rusland begyndt[4]
Efteroprøret den 22. januar 1905 måtte Lenin drage i eksil, og han opholdt sig i forskellige lande i Europa, hvor han var en flittig skribent af revolutionære skrifter. Han styrede samtidig den illegalebolsjevikiske bevægelse.
Vesterbrogade 112a, hvor Lenin boede. Mindepladen blev opsat på ejendommen i1984.
Efter den mislykkede revolution i 1905 boede Lenin som en del andre prominente russiske revolutionære i adskillige byer i Central- og Vesteuropa og besøgte bl.a. ved to lejlighederDanmark. Første gang var et kort besøg i 1907, hvor det russiske socialdemokrati planlagde at afholde en eksilkongres iKøbenhavn, idet repressionen i Rusland var for voldsom til, at der kunne afholdes kongres dér. Det russiske styre lagde dog pres på den danske regering for at få det forpurret, og allerede inden kongressen kunne komme i gang, blev samtlige deltagende udvist af Danmark med tolv timers varsel. Andet besøg var af lidt længere varighed, idet Lenin besøgte København fra den 26. august til den 27. oktober 1910, hvor han boede i baghuset tilVesterbrogade 112a1. sal, hos familien Petersen, mens han deltog iden anden internationales 8. kongres, der fandt sted iOdd Fellow Palæet fra den 28. august til 3. september 1910. Kongressen samlede i alt omkring 900 delegerede fra mere end 20 lande. Blandt andre russiske revolutionære ved kongressen kan nævnes:Plekhanov,Zinovjev,Kamenev ogTrotskij.[5]
Under besøget i København benyttede Lenin lejligheden til at studerestatistisk materiale påDet Kongelige Bibliotek. Det værelse, han lejede, var normalt beboet af Maren Jensen, som i sommerperioden opholdt sig på landet og dermed gjorde det muligt for Lenin at bo der. Lenin kunne derfor leje værelset på 2 x 4 meter for 10 kroner om måneden plus 5 kroner for morgenkaffe. Værelset havde en divan, et bord og to stole. Bordet, Lenin sad og arbejdede ved påVesterbro, blev senere sendt tilMoskva for at blive udstillet på Leninmuseet.[6] Lejligheden havde han fundet via den russiskeemigrantMikhail Kobetskij, som senere udnævntes til sovjetiskambassadør i København i årene1924-33.
Efterfebruarrevolutionen i 1917 vendte Lenin fraZürich tilbage tilPetrograd (tidligere Sankt Petersborg) og opfordrede til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". I august/september 1917 skrev han "Staten og revolutionen", der kan læses som en opskrift på, hvorledes revolutionen kunne gennemføres i Rusland.
"Disse ord: "at sønderbryde det bureaukratisk-militære maskineri", indeholder kort udtrykt marxismens hovedlære om proletariatets opgaver under revolutionen over for staten.
Den siddende regering blev afsat den 25. oktober[8], da bolsjevikkerne med støtte fra tropper fra marinen gennemførte et kup. Ved valget tilden grundlovgivende forsamling en måned senere opnåede bolsjevikkerne blot 175 af 707 pladser, men ved hjælp af sovjetternes kontrol med de vigtigste industrier kontrollerede de – med Lenin i spidsen – statsapparatet, og den grundlovgivende forsamling fik ingen indflydelse.
Efteroktoberrevolutionen i 1917 var Lenin statsleder i spidsen for dannelsen af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerede en centralt styret, kommunistisk økonomi og nationaliserede fabrikker, miner og banker. Han trak Rusland ud afførste verdenskrig og sluttede separatfred medTyskland for at få de væbnede styrker hjem fra fronten. I de følgende måneder overgik bankerne til statseje, og en storstilet statslig overtagelse afproduktionsmidler og jord blev indledt. Den konsekvente gennemførelse af bolsjevikkernes program førte til en blodig invasion fra en række lande ogborgerkrig. Borgerkrigen førte til sejr for bolsjevikkerne, daden røde hær under ledelse afTrotskij nedkæmpede sine modstandere.
I1920 brød en omfattende hungersnød ud i Rusland, og op mod 5 millioner mennesker mistede livet. Lenin løste dette ved at indføre "denny økonomiske politik" (NEP), som midlertidigt og i begrænset omfang indførtekapitalistiske markedsmekanismer – særligt i landsbyerne, og som tillod privat produktion og handel. Flertallet af den russiske befolkning støttede Lenin ogkommunismen.
Fra1921 var Lenin generet afsøvnløshed og anfald afhovedpine ogkvalme. I marts1922, ved den 11. kommunistiske partikongres, var han svækket. På denne kongres blev Stalin udnævnt til generalsekretær i centralkomitéen, utvivlsomt på Lenins opfordring. Kort tid efter blev Trotskij foreslået som viceformand i folkekommissærernes råd, hvilket ville betyde, at han med tiden ville overtage Lenins stilling. Trotskij afslog, men grundlaget for den senere magtkamp mellem ham og Stalin var dermed lagt. I maj 1922 fik Lenin et ildebefindende med taleproblemer oglammelser i højre side; det første af en rækkeslagtilfælde, der førte til hans død 20 måneder senere. Lægerne anbefalede hvile, men i efteråret fik han lov til at genoptage arbejdet. Efter et nyt slagtilfælde i december 1922 blev han anbefalet absolut ro. Lenin blev derfor isoleret på sit landsted iGorki, hvor han hverken modtog gæster eller politiske nyheder. Alligevel tiltog hans betænkeligheder ved Stalin som leder, og han beskrev i notater Stalin som hensynsløs og illoyal. Til den 12. partikongres skrev Lenin til centralkomiteen med krav om at få Stalin fjernet som generalsekretær. I marts1923 ramtes Lenin af et nyt slagtilfælde, der gav ham betydelige taleproblemer og lammelser. Hans indflydelse på centralkomiteen svandt bort, mens Stalins blev styrket. I januar 1924 døde Lenin brat efter en række krampeanfald. Der gik rygter om, at Stalin havde fået hamforgiftet; menobduktionsrapporten tydede på, at Lenin virkelig døde af et nyt slagtilfælde.[9]
I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Leninstestamente", foreslog han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Det var her, han ville have Stalin fjernet og antydede sin støtte tilTrotskij som ny partileder.[10] Testamentet blev læst op på den efterfølgende partikongres, men blev først offentliggjort i1956 efter Stalins død.
Lenin anses for hovedmanden bag den russiske revolution og grundlæggeren af den sovjetiske stat, som underden kolde krig var en af verdens tosupermagter. Han efterlader sig en betydelig skriftlig produktion på omkring 15.000 normalsider, fortrinsvis revolutionære kampskrifter. Han var forbillede for Stalins opbygning af Sovjetunionen, men samtidig harvenstreoppositionen brugt årtier på at argumentere for, at Stalin afsporede og korrumperede Lenins revolutionære projekt.[11] Borgerligedebattører karakteriserer generelt Lenin som en skrupelløs og blodtørstigdiktator, der ikke adskiller sig væsentligt fra sin efterfølger, Stalin.[12]
I Danmark forsøgte fraktionenVS-Leninister at overbevise venstreoppositionen om, at Lenin var den sande efterfølger forKarl Marxs revolutionære projekt.
Efterden kolde krigs afslutning blev mange af destatuer af Lenin, der havde været symboler på kommunismen i Sovjetunionen og Østeuropa, destrueret.
Lenins far Ilja var embedsmand og blev adlet. Lenin havde fem søskende og var gift medNadezjda Krupskaja, som døde den 27. februar 1939. Han havde også en elskerinde iInessa Armand.
.svg)