| Lars Findsen | |
|---|---|
.jpg) | |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Tito |
| Født | 17. september1964 (60 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Alssundgymnasiet Sønderborg (til 1983), Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet (til 1990) |
| Tilknyttet | Dansk Institut for Internationale Studier |
| Beskæftigelse | Embedsmand |
| Arbejdsgiver | Datatilsynet (1990-1993),Justitsministeriet (1993-2002),Forsvarsministeriet (2007-2015),Forsvarets Efterretningstjeneste (fra 2015),Politiets Efterretningstjeneste (2002-2007) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af 1. grad af Dannebrog (2003) |
| Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Lars Johan Findsen (født17. september1964[1]) er endanskjurist ogembedsmand, og tidligere chef forPolitiets Efterretningstjeneste og forForsvarets Efterretningstjeneste.
Findsen harstudentereksamen fraSønderborg[2] og er uddannetcand.jur. fraKøbenhavns Universitet i1990.
Han arbejdede somfuldmægtig iJustitsministeriet frem til1993, var ministersekretær fra1995 til1998 og2001-2002 kontorchef samme sted.[kilde mangler]Som ministersekretær rådgav han for eksempel justitsministerFrank Jensen under interviewet til bogen "Grænseløs nu - få så det interview gjort færdigt".[3]PolitikerenElisabeth Arnold havde i slutningen af1990'erne været kollega med Findsen i justitsministeriet.Til en portrætartikel iBerlingske udtalte hun:"Jeg husker ham som en hjælpsom medarbejder, som man kunne spørge om mange ting, og hvor man altid fik et ordenligt svar. Han er en utrolig flink fyr og meget retlinet."[2]Blandt hans arbejde i denne tid var ledelse af en delegation sendt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) tilBerlin i november1999 i forbindelse medLenz-sagen, hvorMorten Jung-Olsen senere blev anholdt.[4]
Fra2002 til 2007 var Findsen chef for PET.Under sin tid i PET ændrede han institutionen til at være mere åben og informativ. PET fik hjemmeside og årsberetning og Findsen gav flere interviews til medierne.[2]I embedet blev han efterfulgt afJakob Scharf.
Fra2007 til 2015 var handepartementschef iForsvarsministeriet. I perioden 1991-2002 var Findsen eksternlektor iforvaltningsret ved Københavns Universitet.
Findsen var chef forForsvarets Efterretningstjeneste fra 2015[1] til 2020.
2008 blev hanRidder af 1. grad af Dannebrog.
Den 21. august 2020 blev Findsen sammen med to andre ledende medarbejdere fritaget for tjeneste og hjemsendt med øjeblikkeligt varsel, i forbindelse med atTilsynet med Efterretningstjenesterne mente, at efterretningstjenesten havde tilbageholdt oplysninger for dem.[5] Den 13. december 2021 konkluderede en undersøgelseskommission imidlertid at sagen ikke gav anledning til kritik af FE eller dens medarbejdere.[6][7]
I januar 2022 kom det frem, at Findsen var blevet varetægtsfængslet den 8. december, fem dage inden undersøgelseskommissionen frikendte ham og hans to kolleger for kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Hans fængsling skete pga. en sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om videregivelse af statshemmeligheder.[7] I sagen blev fire nuværende og tidligere medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) anholdt og sigtet for lækage af højt klassificerede oplysninger.[8][9] I august 2022 var sigtelserne mod to af de tre andre sigtede blevet frafaldet.[10] I februar 2022 blev Findsen løsladt og var i juni 2022 stadig sigtet af PET og suspenderet fra sit job.[7]
I oktober 2022 udgav Findsen i samarbejde med journalistenMette Mayli Albæk bogenSpionchefen. Erindringer fra celle 18, hvor han gav sit syn på sagen mod ham og hændelserne der gik forud for den.[11] Samme måned var sigtelserne mod Findsen konkretiseret til at han skulle have røbet statshemmeligheder til fem personer bl.a. den tidligere rigspolitichefTorsten Hesselbjerg, som dog benægtede at have modtaget statshemmeligheder.[12]
Danske dagblade sammenkædede i 2022 sigtelserne mod Lars Findsen efter straffelovens paragraf 109 med en sigtelse efter samme paragraf mod tidligereforsvarsminister og tidligere formand forUdvalget vedrørende EfterretningstjenesterneClaus Hjort Frederiksen.[13][14][15] Straffelovens paragraf 109 fandt sidste gang anvendelse i 1980.[16]
Den 27. oktober 2023 afvisteHøjesteret anklagemyndighedens krav om at anklagerne mod Findsen ikke måtte offentliggøres.[17] Den 1. November 2023 frafaldt anklagemyndigheden deres anklager mod Findsen og Claus Hjort Frederiksen.[18]
