Landsvalen (Hirundo rustica), også kaldetforstuesvalen, er ensvaleart. Den er 16-22 centimeter, er en elegant flyver og adskiller sig fra de andre danskesvalearter med sin rødepande ogstrube og sit sorte brystbånd. Herudover har landsvalehannen den længstehale af de tre svalearter i landet. Den udvoksede landsvale er sort med blå metalglans påryggen og på vingeoversiden. Ungfuglene mangler dog den karakteristiske metalglans. Landsvalensbryst er flødefarvet, ofte med et brunligt skær.Næbbet og de korteben og fødder er sorte. Der er ikke den store forskel på han og hun, dog har hannen den længste og dybest kløftede hale.
Landsvalen er som alle svaler en hurtig flyver, kunmursejlerne overgår den på dette punkt. Til gengæld er den noget ubehjælpsom på landjorden. De korte ben giver landsvalen en trippende gang, hvor fuglen af og til må tagevingerne til hjælp for at holde balancen.
Landsvalen er en meget almindeligynglefugl i hele landet, selvom bestanden de senere år er gået kraftigt tilbage – muligvis som følge af bedrehygiejne i stalde, som er landsvalens foretrukne redebyggested. Landsvalerne er meget selskabelige og ankommer iforåret omkring1. maj i flokke, der tit ses sidde tæt sammen på elledningerne. Svalernes ankomst er dermed et af de første tegn på sommer, dog med forbehold – somordsproget siger:Én svale gør ingen sommer. Omefteråret rejser svalerne til deres vinterkvarterer i det sydligeAfrika. De forladerDanmark omkring sidst iseptember. Inden landsvalerne forlader landet for vinteren, søger de i store flokke modtagrørsbevoksninger for at overnatte før den lange flyvetur til Afrika. I gamle dage troede man, at svalerne overvintrede på søbunden, da hele flokken en morgen pludselig var væk fra tagrørsbevoksningen.
Landsvalensrede bygges typisk indendørs i bygninger, hvor de voksne fugle har direkte adgang til det fri, eksempelvis i stalde, lader, garager og udhuse med åbne vinduer eller døre. Reden bygges op ad fremspring, f.eks. loftsbjælker. Redematerialet er mudder og strå, der kiles og klistres sammen til en stivnet masse af form som en flad skål. Reden fores medfjer oghår. Landsvalen når at få tokuld unger i den tid, de opholder sig i Danmark. Det første kuldæg er hvide med brune pletter og lægges i begyndelsen afjuni, mens andet kuld lægges sidst ijuli. Æggene ruges i cirka 14 dage, og ungerne sidder cirka tre uger i reden, før de er flyvefærdige.
Landsvalen jager flyvendeinsekter sommyg,døgnfluer, småguldsmede,sommerfugle og flyvendemyrer. Svalens fødesøgning giver det gamlevejrvarsel en vis rigtighed: Når svalerne flyver lavt, kommer der regn. Svalerne følger deres bytte, og nårluftfugtigheden stiger, søger de flyvende insekter nedad – og svalerne følger efter. Svalerne er så dygtige flyvere, at de kan drikke af en søoverflade, mens de passerer lavt henover i glideflugt.
- Tommy Dybbro og Henning Anthon:Politikens store fuglebog, 1995. Side 189.
- Povl Engelstoft:Haagerups konversationsleksikon, 1952. Bind 6, side 519.
- Kristian Hansen, Tommy Dybbro, Michael Stoltze m.fl.:Politikens store naturbog, 2002. side 241.
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
_-_Ystad-2021.jpg)
.jpg)
