I tilknytning tilvejnettet opstod bebyggelser til betjening af de vejfarende, nemliglandevejskroer ogfærgegårde.
I løbet afmiddelalderen udvikledes et netværk af landevejskroer og færgesteder. I middelalderen varetog klostre en stor del af det fornødne gæsteri for vejfarende, men ordningen gav anledning til misbrug ("voldgæsteri"), der også kunne ramme andre, som boede ved landevejene. I1283 bestemtes, at voldgæstning skulle forfølges somhærværk, og i erkendelse af behovet for overnatningsmuligheder forordnedes samtidig, at der skulle bygges kroer langs landevejene. Fornyedeforbud mod ulovligt gæsteri hosklostre,præster, bønder og andre skete i1304,1314,1360 og1396. Ved sidstnævnte lejlighed tilføjedeMargrethe 1. et påbud om, at "hverfoged lader bygge kro for hver fjerde mil, og at enhver, der kommer dertil, kan købe sit underhold for sine penge, og at man ikke sætter priserne højere end dem, der gælder i nærmestekøbstad".[1]
Det er usikkert, i hvilken udstrækning dette påbud blev fulgt. Danmarks ældstekro erBromølle Kro, som kan skrive sin historie helt tilbage til år1198. IRigsarkivet ligger et gavebrev underskrevet afbiskopAbsalon. Den8. juni1198 forærede han området ved Bromølle Kro, der dengang hed Nævitzbro, tilSorø Kloster. Det var et færdselsknudepunkt og det eneste sted påSjælland, hvorÅmosen kunne passeres i nord-sydlig retning. På en ø ivadestedet blev envandmølle opført, og bønderne kom langvejs fra for at få malet dereskorn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev til den senere krovirksomhed.[2]
Blandt de ældste kendte kroer erOldemorstoft vedBov, der fik privilegier afkong Hans i1484, Bollerslev vedÅbenrå og Toldsted (fra samme tid), Thorsager påDjursland (omtalt1498) ogStenderup vedFlensborg (omtalt1504).[3]
Det er på denne baggrund, man må sekongemagtens ønske om oprettelsen af et netværk af kroer med en fast indbyrdes afstand, for at sikre de vejfarende en vis tryghed under deres færd. Således blev beliggenheden af de "kongeligt privilegerede landevejskroer" fastlagt ved lov: en stor del af kroerne blev således oprettede allerede i det16. århundrede i henhold tilChristian 2.s gejstlige lov eller "loven for landet", der bestemte, at der for hver to-tremil på de alfare veje påSjælland skulle være etherberg. Der nævnes i loven stedet for 29 kroer.[1]
I Christian 2.s "gejstlige lov" af1521 omtales i kapitel 130 planen om at oprette herberger og kroer på landet ved alfarvejene[4]:
Svarende hertil blev opstillet en liste over sådanne planlagte steder:
