Laktose (fra latinlactis, "mælk" + -ose, et suffiks forsukkerarter) ellermælkesukker er en naturlig bestanddel afmælk. Laktose er opbygget af tomonosakkarider,glukose oggalaktose, bundet sammen af en beta-1,4-glykosidbinding. Laktose har den kemiske formelC12H22O11 og er dermed enisomer tilsucrose, dog er laktose mindre sødt og mindre opløseligt. Det gennemsnitlige indhold af laktose i dansk komælk er ca. 4,5 %, og laktosen er vigtig i mælkeindustrien i forbindelse med syrning af mælk ved fremstilling afost,smør og syrnede mælkeprodukter. Diversemælkesyrebakterier omdanner nemlig dette mælkesukker tilmælkesyre.
Børn kanmetabolisere laktose, dvs. tolerere mælk.Evnen til at metabolisere laktose ses kun hos nogle voksne, især nordligeeuropæere og visseøstafrikanere[1]. Evnen skyldes genetiskemutationer, der højst sandsynlig er opstået i forbindelse medhusdyrbrug medkøer. Et arkæologisk DNA-studium indikerer, at laktosetolerans ikke var udbredt ineolitiske europæiske landbrugere, og at udbredelsen af laktosetolerans sandsynligvis har været en konsekvens af landbruget.[2].
Detenzym, der sørger for metaboliseringen, kaldeslaktaseflorizinhydrolase (LPH). GenetLCT udtrykker detteprotein, og findes på det andetkromosom (2q21).En finsk forskergruppe har associeret laktosetolerans hos nordeuropæere tilSNP'en C/T-13910[3].Andre mutationer (G/C-14010, T/G-13915 og C/G-13907) er uafhængigt af hinanden ansvarlige for laktosetolerans hos østafrikanere.[4].
Det manglende laktosemetaboliseringsevne kaldes ogsåhypolaktasi ellerlaktoseintolerans.
.svg)