Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Løg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forskellige typer af løg.
Denne artikel omhandler løg af plante-artenkepaløg. For andre arter, seLøg-slægten.

Løg er en af de ældstegrøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra planteartenkepaløg (Allium cepa). Løg blev ikke dyrket ioldtidensNorden, og den ældste løg, man har haft kendskab til i Norden, blev fundet påBornholm og dateret til omkring år650. Det vakte derfor forbløffelse, da man påØland fandt en brændt løg fra slutningen af 400-tallet.[1]

Løg er både nemme at få til at gro, at transportere og opbevare over længe tid. Disse kvaliteter har gjort dem populære gennem tiderne.[2] Løg indgår i et utal af madretter i de fleste af verdens kulturer. Løg bidrager med smag uden at øge kaloriemængden væsentligt. De er nutildags både tilgængelige som friske, ristede, frosne, på dåse, syltede og tørrede. Nært beslægtede iløg-slægten erhvidløg,porre ogpurløg.[3]

Smag og indholdsstoffer

[redigér |rediger kildetekst]
Rå løg
Næringsværdi pr. 100 g (3,5 oz)
Energi189 kJ (45 kcal)
 Fedt0,3 g
 Kulhydrater10,0 g
 Protein1,6 g
Kulhydrater
Kulhydrater i alt
10,0 g
Herafstivelse0
Herafsukkerarter5,15 g
1,37
1,97
0
0
Herafkostfibre1,9 g
Fedt
Fedt i alt
0,3 g
Herafmættet0,071
Herafenkeltumættet0,028
Herafflerumættet0,114
0,014
0,1
Heraftrans0
Protein
Protein i alt
1,6 g
Herafalanin35
Herafarginin214
Herafasparaginsyre93
Herafcystin10
Heraffenylalanin35
Herafglutaminsyre333
Herafglycin33
Herafhistidin18
Herafisoleucin30
Herafleucin53
Heraflysin50
Herafmethionin12
Herafprolin21
Herafserin28
Herafthreonin28
Heraftryptophan19
Heraftyrosin18
Herafvalin38
Vitaminer
Tiamin(B1)
(4%)
0,046 mg
Riboflavin(B2)
(2%)
0,027 mg
Niacin(B3)
(1%)
0,116 mg
Pantotensyre(B5)
(2%)
0,123 mg
Vitamin B6
(10%)
0,12 mg
Folat(B9)
(10%)
19 μg
Vitamin C
(10%)
7,4 mg
Mineraler
Calcium
(3%)
22,9 mg
Fosfor
(7%)
40,1 mg
Jern
(3%)
0,33 mg
Kalium
(6%)
193 mg
Krom
(0%)
0,7 µg
Magnesium
(3%)
9,6 mg
Mangan
(5%)
0,23 mg
Natrium
(0%)
2,9 mg
Selen
(1%)
0,5 µg
Zink
(2%)
0,16 mg
Giftige tungmetaller
Arsen0,34 µg
Bly0,3 µg
Cadmium1,44 µg
Kviksølv0,09 µg
Andre bestanddele
Vand87,7 g
Histamin0,01 mg
Celluose0,860 g

Fødevaredatabasen[4]

Rå løg har en stærk smag, der skyldes indholdet af svovlholdige stoffer somaminosyrenisoalliin. Når løget knuses eller gennemskæres, og cellerne ødelægges, sørgerenzymetalliinase for, at aminosyren spaltes og omdannes tilpropanthial-S-oxid.[5] Dette stof er irriterende for hud og slimhinder og giver tårer i øjnene. Ved at spise løg rå er der sandsynlighed for, at stoffet vil irritere maven.[kilde mangler]

Næringsindhold

[redigér |rediger kildetekst]

De fleste løgarter er cirka 89 % vand 9 %kulhydrat (herunder 4 % sukker og 2 %kostfibre), 1 %protein, og ubetydeligtfedtindhold. Løg indeholder lave mængder afessentielle næring og har et energiindhold på 189 kJ (44Calories) per 100 g. Løg tilfører en krydret smag til retter, uden at tilføre et signifikant kalorieindhold.[6]

Løgtyper

[redigér |rediger kildetekst]

De allerflestekultivarer af kepaløg tilhører den gruppe, der kaldesAllium cepa var. cepa og kaldes almindeligvis bare løg. En anden gruppe kaldetAllium cepa var. aggregatum omfatter blandt andreskalotteløg, der tidligere blev regnet som en selvstændig art,Allium ascalonicum.[7][8] De førstnævnte løg deles i tre undergrupper: Zittauerløg (de almindelige gule løg), rødløg og salatløg (hvide).[9] Zittauerløg er også navnet på en bestemt sort (Allium cepa 'Zittauer'), og hele gruppen blev tidligere kaldet rødløg uanset farve.[10]

Selvom det oftest er løgplantens store modneovervintringsorgan der anvendes, kan planten også spises på et tidligere tidspunkt. Unge planter kan høstes inden løget er dannet og hele planten anvendes, hvilket f.eks. sker medforårsløg.

Zittauerløg

[redigér |rediger kildetekst]
Zittauerløg.

Zittauerløg, også kaldet gule kepaløg eller bare løg, er det mest anvendte grøntsagsløg. Betegnelsen Zittauer menes at stamme fra den tyske byZittau.[11] Løget kendes på sin gullige eller brunlige skal og lyse gule eller let grønlige indre samt den kraftige smag ved tilberedning. De er som regel mere tårefremkaldende, når de gennemskæres, end andre typer af løg, eksempelvis rødløg. Rødløg er også sødligere end zittauerløg i rå tilstand. De bliver dybt mørkebrune, når de karamelliseres og er med til at giveløgsuppe dens søde smag.[12][2]

Rødløg

[redigér |rediger kildetekst]
Rødløg med skal.

Rødløg har en lillafarvet overflade og hvidt og rødt kød. De er typisk mildere i smagen end zittauerløg. Imadlavning kan de bruges både rå, grillede eller stegte isalater, gryderetter med videre. De fås hele året.

De mister farven lidt ved tilberedning. Farven skyldesanthocyanidiner somcyanidin. Rødløg har mangeflavonoider.[13]

Rødløg kan opbevares i 3-4 måneder ved rumtemperatur.[14]

Salatløg

[redigér |rediger kildetekst]

Salatløg anvendes traditionelt i det klassiskemexicanske køkken. De får ved tilberedning en gylden farve og vedsautering i særlig grad en sød smag.[12][2] De kaldes også spanske løg eller madeiraløg.

Salatløg er mildere end zittauerløg og benyttes, som navnet antyder, ofte isalater.

Produktion og handel

[redigér |rediger kildetekst]

På verdensplan anvendes et areal på omkring 3,6 millionerhektar til dyrkning af løg. Omkring 170 lande dyrker løg til deres hjemmemarked, mens cirka 8 % af den globale produktion handles internationalt.[2]

Verdens 10 største løgproducerende lande i 2012 (ton)
 Kina20.507.759
 Indien13.372.100
 USA3.320.870
 Egypten2.208.080
 Iran1.922.970
 Tyrkiet1.900.000
 Pakistan1.701.100
 Brasilien1.556.000
 Rusland1.536.300
 Sydkorea1.411.650
Hele verden74.250.809
Kilde:FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO)[15]


Billeder

[redigér |rediger kildetekst]

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^http://www.histecho.com/1500-year-old-onion-discovered-in-sweden-that-reveals-roman-links-with-swedens-pompeii/
  2. ^abcd"All about onions". National Onion Association. Hentet2013-03-24.
  3. ^Block, E. (2010).Garlic and Other Alliums: The Lore and the Science. Royal Society of Chemistry.ISBN 0-85404-190-7.
  4. ^"Løg, Rå".DTU. Hentet 5. marts 2019.
  5. ^Meriel G. Jones et al. (2004),Biosynthesis of the flavour precursors of onion and garlic, Journal of Experimental Botany,doi:10.1093/jxb/erh138,ISSN 0022-0957{{citation}}:Eksplicit brug af et al. i:|authors= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  6. ^"History of onions". US National Onion Association, Greeley, CO. 2011. Hentet 23. januar 2017.
  7. ^"Allium ascalonicum information",Germplasm Resources Information Network, USDA, arkiveret fraoriginalen 30. maj 2010, hentet2017-05-20
  8. ^Fritsch, R.M.; N. Friesen (2002). "Chapter 1: Evolution, Domestication, and Taxonomy". I H.D. Rabinowitch; L. Currah (red.).Allium Crop Science: Recent Advances. Wallingford, UK: CABI Publishing. s. 20–21.ISBN 0-85199-510-1.
  9. ^Mikkel Hede (16. november 2016),Spiseløg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?, idenyt.dk
  10. ^Løg iSalmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
  11. ^Fyens.dk (7. jan 2017)Hvedegult vinterforråd af Hanne Frette. Hentet 19. maj 2017.
  12. ^abMower, Chris."The Difference between Yellow, White, and Red Onions".The Cooking Dish. Hentet2013-03-24.
  13. ^"Flavonoid and Carbohydrate Contents in Tropea Red Onions: Effects of Homelike Peeling and Storage - Journal of Agricultural and Food Chemistry (ACS Publications)". Pubs.acs.org. Hentet2013-09-19.
  14. ^eHow » Food & Drink » Cooking & Baking » Cooking Basics » Selecting an Onion. By Manish Paul. Retrieved on 11 September 2009.
  15. ^"Major Food And Agricultural Commodities And Producers – Countries By Commodity". Fao.org. Arkiveret fraoriginalen 19. juni 2012. Hentet2012-05-18.

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Løg&oldid=11841427"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp