Krypton kan, ligesom de andre ædelgasser, bruges tilbelysning ogfotografi. Kryptonlys har et højt antalspektrallinjer, og kryptons høje lysudsendelse iplasmaer gør, at det spiller en vigtig rolle i mange højenergigaslasere, der udvælger og forstærker en enkelt af disse spektrallinjer. Der findes også specifikkekryptonfluorid-lasere. Den stærke udstråling fra og relativt nemme betjening af krypton-fyldte gasrør gjorde, at man fra 1960 til 1983 definerede den officiellemeter ud fra en af de orange-røde spetrallinjer iisotopen krypton-86.
Størknet krypton er hvidt ogkrystallinsk med enkubisk fladecentreretkrystalstruktur, hvilket er en almindelig egenskab ved en ædelgas. Kryptons smeltepunkt er −157,2 grader celsius, mens kogepunktet er −153,4 grader celsius. Krypton karakteriseres ved en skinnendegrøn ogorangespektralsignatur. Det er et af biprodukterne frafission afuran[1] og dannes derfor også i forbindelse med energiproduktion påatomkraftværker.
I 1960 definerede en international aftale meteren i det nyeSI-system som værende lig med "1.650.763,73bølgelængder af den orangerøde emissionslinje i det elektromagnetiskespektrum af krypton-86 atomet ivakuum". Aftalen erstattede den tidligere standardmeter placeret iParis, der var en markering på en metalstang af enplatin-iridium-legering, men kryptondefinitionen erstattedes igen i oktober1983 af en definition baseret pålysets hastighed, daBureau International des Poids et Mesures (Det Internationale Kontor for Vægt og Mål) fastsatte meteren som den afstand, lys bevæger sig i vakuum på1⁄299.792.458 sekund.[3]
Jorden har beholdt alle de ædle gasser, der var til stede ved dens dannelse, bortset fra helium, hvis molekyler er lette og bevæger sig hurtigt nok til på et tidspunkt at kunne overvindeJordenstyngdefelt.[4] Kryptons koncentration iatmosfæren er omkring 1ppm. Stoffet kan udtrækkes fra flydende luft ved fraktioneret destillation.[5] Mængden af krypton i rummet er uvis, da mængden er udledt fra undersøgelser afmeteoritter og målinger afsolvinden. De første målinger viste en overvældende mængde krypton i rummet.[6]
Ligesom de andre ædelgasser er krypton kemisk ureaktiv. Dog fremstillede man, efter de første succesfulde fremstillinger afxenonforbindelser i 1962, forbindelser af krypton ikryptondifluorid i 1963.[7] Der findes ubekræftede rapporter om andre fluorider og etsalt af kryptonoxosyre.ArKr+- og KrH+-ioner er blevet undersøgt, og der er beviser for KrXe eller KrXe+.[8]
VedHelsinki Universitet iFinland har man fremstillet HKrCN og HKrCCH (kryptonhydridcyanid og hydrokryptoacetyl), og disse forbindelser vurderedes til at være stabile op til 40K (M. Räsänen et al.).[7]
Der er 31 kendteisotoper af krypton.[9] Naturligt forekommende krypton består af femstabile og en letradioaktiv isotop. Stoffets spektralsignatur kan produceres med nogle meget skarpe linjer.
81Kr, der er et produkt af atmosfæriske reaktioner, produceres sammen med de andre naturligt forekommende isotoper af krypton. Isotopen er radioaktiv med enhalveringstid på 230.000 år. Krypton er yderst flygtig nær vandoverflader, men81Kr er blevet brugt til at datere gammelt (50.000 – 800.000 år)grundvand.[10]
85Kr er en inert radioaktiv ædelgas med en halveringstid på 10,76 år. Den dannes ved fission af uran ogplutonium, for eksempel vedatombombesprængninger og ikernereaktorer.85Kr frigives under oparbejdningen afbrændselselementer fra kernereaktorer. Koncentrationen er 30% højere påNordpolen end påSydpolen, da de fleste atomkraftværker ligger på den nordlige halvkugle.[11]
Kryptonfyldte lysstofrør formet som grundstoffets kemiske symbol.
Kryptons mangeemissionslinjer får udladninger i ioniseret kryptongas til at sehvide ud, hvilket igen gør krypton-baseredepærer nyttige ved fotografering som en lysende hvid lyskilde. Krypton bruges derfor i nogle typerblitz til brug ved højhastighedsfotografering. Krypton bruges også med andre gasser til at lave lysskilte, der lyser med et klart grøn-gult lys.[12]
Krypton blandes medargon som fyldgas i energibesparende lysstofrør. Dette reducerer den nødvendige spænding og dermed strømforbruget. Desværre reducerer det også lysafgivelsen og hæver prisen,[13] da krypton er 100 gange dyrere end argon. Krypton bruges også (sammen med xenon) til udfyldelse af glødelamper for at reducere fordampningen af glødetråden og for at tillade højere driftstemperatur i den.[14] Resultatet er et klarere lys med mereblå tone end konventionelle lamper.
Kryptons hvide udledning bruges ofte med god virkning i farvede lysstofrør, der simpelthen males eller farves på anden måde for at frembringe den ønskede farve. For eksempel erneon-reklamer, hvor bogstaverne vises med farver, ofte kun baseret på krypton. Krypton kan også udsende lys med meget højere intensitet end neon i den røde spektrallinjeregion, og på grund af dette er de røde lasere i lasershows ofte kryptonlasere med spejle, der udvælger den røde spektrallinje, som laseren skal forstærke og udsende. Dette foretrækkes frem for den mere normale kombination af helium og neon, der aldrig i praksis kunne opnå den multi-watt-udsendelse af rødt laserlys, som denne anvendelse kræver.[15]
Krypton spiller en vigtig rolle i produktionen og brugen af kryptonfluorid-lasere. Laseren har været vigtig i atomfusion-forskningskredse til eksperimenter med indesluttelse af stof. Denne laser har en meget ensartet stråle, kort bølgelængde og muliggør tilpasning af lyspletten, så den kan indfange enimploderende stofklump.[16]
I eksperimentelpartikelfysik bruges flydende krypton til at skabe kvasi-homogene elektromagnetiskekalorimetre. Et notabelt eksempel erNA48-eksperimentets kalorimeter vedCERN, der indeholder omkring 27tons flydende krypton. Denne brug er udsædvanlig, da den billigere flydendeargon typisk bruges, men fordelen ved brug af krypton er en lilleMolière-radius på 4,7cm, hvilket giver god rumlig opløsning og lav overlapning. De andre parametre, der er relevante for kalorimeterbrug er enstrålingslængde på cm og endensitet på 2,4 g/cm³.
De forseglede gnisttændingssystemer, der benyttes til tændingen i ældreturbinejetmotorer indeholder en meget lille mængde krypton-85 for at opretholde et konsistent ioniseringsniveau og jævn drift. Mængden af stråling fra gnisten mellem elektroderne er omtrent den samme som fra etradium-præpareret armbåndsur, men bør stadig behandles forsigtigt.
↑Cardelli, Jason A.; Meyer; David M. (18. december 1996)."The Abundance of Interstellar Krypton"(PDF) (engelsk). The American Astronomical Society. s.1-4. Hentet 5. april 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
12Bartlett, Neil (2003)."The Noble Gases" (engelsk). Chemical & Engineering News. Hentet 2. juli 2006.
↑"Periodic Table of the Elements"(PDF) (engelsk). Los Alamos National Laboratory's Chemistry Division. s.100-101. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 25. november 2006. Hentet 5. april 2007.
