Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Krydsordsopgave

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Enkrydsord (ellerkryds-og-tværs) er en bogstavopgave med forskellige ledetråde. Opgaverne ligger i et skema med løsningsord lodret og vandret. Ordene krydser hinanden. Det forklarer navnet.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
Verdens første krydsordsopgave

Den tidligste opgave blev skabt iItalien afGiuseppe Airoldi14. september1890.[1] Ikke desto mindre betragtes englænderenArthur Wynne som ophavsmand til den første moderne krydsordsopgave. Den blev trykt i avisenNew York World21. december1913.[1] I de næste år steg populariteten, og i1924 udkom verdens første krydsordshæfte på forlagetSimon and Schuster iNew York. Hæftet havde enblyant vedhæftet og blev en succes for det nystartede forlag. I det første år blev der solgt mere end 500.000 eksemplarer og snart efter var Simon and Schuster et af de mest velansete forlag iUSA.[2]

Krydsord mødte kritik fra flere sider, og mange håbede, at løsning af krydsordsopgaver var en dille. I 1924 skrevThe New York Times: "Det er et syndigt spild i et fuldstændig forgæves forsøg på at gætte ord, der passer ind i et på forhånd fastlagt mønster. Det er ikke et spil overhovedet og kan næppe betragtes som en sport. Løserne får intet ud af det bortset fra en primitiv form for mental træning - og succes eller fiasko er givetvis ligeså irrelevant for den mentale udvikling".[1]

Nyere undersøgelser har dog vist at løsning af krydsordopgaver er gavnlig for at holde hjernen skarp især hos ældre.[3]

Krydsord i Danmark

[redigér |rediger kildetekst]

Den første krydsordsopgave kom på tryk iDanmark24. september1924 iBerlingske Tidende. Det var en krydsordsopgave efter den amerikanske tradition. I vore dage er krydsordsopgaver en fast bestanddel af de fleste aviser, enten dagligt eller et par gange ugentligt.

De fleste ugeblade har krydsord, og der findes i Danmark krydsordsblade med opgaver af forskellig sværhedsgrad.

Dagbladet Information kom gennem en af sine mange kriser, da det i1953 indførte krydsord om lørdagen til trods for højlydte protester fra blandt andre chefredaktørErik Seidenfaden, som ikke mente, at krydsord hørte til i en avis for landetsintellektuelle. Oplaget steg fra 25.000 til 40.000 på ganske kort tid som følge af de nye krydsord i lørdagsudgaven.[4]

Et tegn på den stigende popularitet er, at tidligere statsministerPoul Hartling i en årrække leverede ekspertkrydsord tilWeekendavisen.[5]

Krydsordstyper

[redigér |rediger kildetekst]

Amerikansk krydsord

[redigér |rediger kildetekst]
Amerikansk krydsord

Iamerikanske krydsord står ledetrådene uden for opgaven. De er markeret med et nummer, så løseren ved, hvor han skal skrive svaret på de hvide felter. De sorte felter bruges til at adskille ordene. Der skal indsættes étbogstav pr. felt. Amerikanske krydsord er ofte symmetriske i udformningen.

Skandinavisk krydsord

[redigér |rediger kildetekst]

De skandinaviske krydsord blev første gang trykt i Danmark i1948 iBerlingske Tidende. I den opgavetype står ordforklaringerne/ledetrådene i felter i selve opgaven. Den type ses især iSkandinavien,Finland ogTyskland.

Forklaringerne

[redigér |rediger kildetekst]

Hjælpen til at udfylde skemaet fås ud fra forskellige forklaringer.

  • Synonymer: Løsningsordet er etsynonym. Hvis forklaringen er 'lave' kan løsningsordet være 'gøre', 'konstruere' eller 'udføre'
  • Kategori: Her angives en kategori med løsningsordet. Hvis forklaringen er 'redskab', kan løsningsordet være 'hammer', 'kniv' eller 'bor'
  • Spørgsmål: Til spørgsmålet 'Hvad hedder dronning Margrethes mor?' er svaret 'Ingrid'. Denne type forklaring står ofte uden for skemaet af pladshensyn.
  • Billeder: De bruges ofte i de lettere opgaver eller i forbindelse med humoristiske indslag i lidt sværere opgaver. Billedet kan fx være en traditionel vittighedstegning uden tekst, som det er løserens opgave at finde. Det vil ofte kræve flere sammenhængende ord, som angives i skemaet med pile fra det ene ord til det næste (flere ord forekommer tilsvarende ved andre typer).

De fleste krydsordsopgaver bruger kombinationer af de ovennævnte forklaringstyper.

Hjælpemidler

[redigér |rediger kildetekst]

Der er specielle ordbøger og online-søgemaskiner til at hjælpe løseren.

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^abc"Historien bag kryds & tværs". krydsbox.dk. 2012-02-08. Arkiveret fraoriginalen 21. juni 2012. Hentet2014-02-26.
  2. ^Knud H. Ditlevsen (2010).Samlerens Krydsords Leksikon. Rosinante & Co. s. 784.
  3. ^"Krydsord slår andre hjernespil: Skærper kognitionen hos nogle ældre".
  4. ^Nørgaard, Erik (1998).Gyldne Tider. Gyldendal.
  5. ^"Krydsord i Danmark". krydsord.dk. Arkiveret fraoriginalen 19. december 2012. Hentet2014-02-26.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
SpilSpire
Denne artikel omspil ellerlege er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Krydsordsopgave&oldid=11629992"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp