| Krybefyr | |
|---|---|
 Foto:simismo | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
| Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
| Familie | Pinaceae (Gran-familien) |
| Slægt | Pinus (Fyrreslægten) |
| Art | P. pumila |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Krybefyr ellersibirisk dværgfyr (Pinus pumila) er et buskagtigtnåletræ med en nedliggende til opstigende vækst.Planten bliver dyrket ihaverne på grund af sinhårdførhed, den langsomme vækst og den blågrønne farve. Planten bruges også ibonsaikultur. Navnet skrives ogsåKrybe-Fyr.
Krybefyr er et buskagtigt nåletræ.Grenene kryber ofte langs jorden og sender opadbøjede sidegrene til vejrs.Knopperne er slanke,cylinderformede og skælklædte.
Nålene sidder i bundter med fem, de sidder tæt sammen, og de er 4-6 cm lange. De enkelte nåle er blågrønne på begge sider og skrueagtigt vredne.Koglerne er først ægformede og blågrønne med harpiksklædte spidser. Ved modenhed bliver de lysebrune og tørre. De er da 2,5-4,5 cm lange og indeholder store nøddeagtige, vingeløsefrø.
Rodsystemet består af kraftige, højtliggenderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 3,00 x 6,00 m (3 x 7 cm/år).
Krybefyr hører naturligt hjemme i det nordøstligeAsien, dvs.Sibirien,Mongoliet, Nordkina,Korea,Kamtjatka,Sakhalin og herunder på øerneHokkaido ogHonshu i Japan[1].
I det nordlige Korea og påbjerge iSydkorea (Coraksan, Chirisan og Hallasan – alle mellem 1.000 og 1.500 m) har denneart næsten samme placering ibiotopen, sombjergfyr har på bjergene iEuropa. Den vokser i lyse blandingsskove ogkrat sammen med bl.a.blåbærpil,japansk taks,jessogran,kamtjatkabirk,kejsereg,kinesisk ene,korealærk,koreathuja,koreansk ædelgran,mongolsk eg,mosebølle,ribbet birk ogSyringa dilatata (en art afsyren)[2] Krybefyr forekommer som haveplante i Danmark.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
