Krongods var det gods,bona regalia, som kongen somrigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn afkongelev ogalminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen meddanefæ,vragret ogstrandret (modsatpatrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og alt gods som værende til kongens rådighed.
Krongodset blev oprindeligt styret frakongsgårde, senere fra kongelige slotte med deresladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen aflenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).
Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) vedreduktion tilbageføre det til krongodset.
UnderChristoffer 1. blev det ved lov fastslået, at i tilfælde af forbrydelse mod majestæten skulle "forbrudt gods" tilfalde kronen, ikke patrimoniet.
Efterreformationen kom de fleste af kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, enten øjeblikkeligt, som ved bispedømmer og byklostre, eller mere gradvist eller kun delvist ved hhv. landklostre og domkapitler. Dette gods blev ofte samlet til enheder vedmageskifter,disse enheder dannede blandt andet grundlag for 1600- og 1700-talletsrytterdistrikter.
Efterenevældens afskaffelse i1848–49 overgik næsten al krongods til dendanske stat.
I1700-tallet opkøbte kongen store dele afadelsgodset i Sønderjylland. I denpreussiske tid blev det sønderjyske krongods omdannet tildomænegårde. EfterGenforeningen i1920 blev disse store gårde udstykket tilhusmandsbrug.
På Færøerne kaldes krongodset forKongsjord.
Før år1800 blev de tyske fyrsters krongods kaldtKammergut ellerKameralgut. I1800-tallets Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt forThronlehen. UnderWeimarrepublikken kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.
![]() | Spire Denne artikel omDanmarkshistorie er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. | ![]() |