Koranen er ifølge traditionen blevet åbenbaret i brudstykker tilMuhammed over mere end 22 år (609/610-632) via ærkeenglenGabriel.[1] Selve ordetkoran viser tilbage til detarabiske ordqara'a, som betyder "at læse" eller "at recitere". Især det sidste er centralt, da Koranen i muslimske lande bliver reciteret og lyttet til mere end den bliver læst.[2]
Koranen består af 114 kapitler (suraer). Den er parallelt hermed inddelt i 30djuz, "dele", som ifølge muslimsk tradition blev samlet under kalifatet af den tredje historiskekalif,Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samtmundtlige overleveringer.
Muhammed varanalfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevetallegorisk, og muslimer anser Koranen for at være et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.
Koranen bliver oftest opdelt i vers, kapitler, afsnit og dele. Muslimer mener, at visse af disse opdelinger er guddommelige, hvorimod andre er skabt af mennesker for at gøre læsningen lettere.
Ayat (vers): Koranen er opdelt iaya eller mirakler. En aya kan bestå af en komplet sætning, mere end en sætning eller kun en del af en sætning. Ifølge muslimerne opstod en aya ved Guds åbenbaring til profeten Muhammed, og formodes derfor ikke at have rødder i Muhammeds egen holdning eller nogle islamiske lærdes.
Sura (sektion): En gruppe af aya er blevet erklæret som dannende en sura / surah. Suraer varierer i længde, den korteste af dem har kun tre ayaer hvor den længste har 286 ayaer. Der er 114 suraer i Koranen, nummereret fra 1 til 114. Sura betyder noget der er opdelt eller dækket til fra begge sider.
Juz (del): Juz (også kaldt para i visse dele af Asien), er en opdeling af Koranen i 30 lige store dele. Dette blev gjort for at lette recitationen af hele Koranen i løbet af en måned. Hver juz er yderligere opdelt i en fjerdedel eller fireruba[3].
Hizb (gruppe): I henhold til denne gruppering, så er hver juz opdelt i to hizb, hvor hver hizb yderligere er opdelt i fjerdedele. Dette betyder at en juz har to hizb og otte hizb-fjerdedele eller sagt på en anden måde – hver juz-fjerdedel har to hizb-fjerdedele.
Manzil (fase): Koranen er opdelt i tilnærmelsesvis syv lige store dele for at lette læsningen på syv dage. Hver af de syv dele kaldes en manzil eller fase. Manazil er flertal for faser.
Udover disse grupperinger findes der andre somruku (sektion), grupper af sura,harf (antallet af bogstaver),kalima (ord),kufa-vers,basrah-vers,shami-vers. Mange af disse er ikke anerkendt blandt de fleste og er oftest specificeret til en skoleretning. Således ses de ikke i de fleste tryk af Koranen.[4]
Suraerne klassificeres efter deres affatningssted som enten mekkanske eller medinensiske, afhængigt af om de er fremkommet, medens Muhammed endnu boede iMekka, eller efter at han udvandrede tilMedina. Suraerne fra Mekka er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og blandt andet omhandler skildringer afparadis oghelvede, islams radikalemonoteisme samt fortællinger om profeterne. Suraerne fraMedina er typisk længere og indeholder blandt andet anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende profeterne og betydningsfulde slag med andre arabiske stammer. Forskellen skyldes primært, at Muhammed i Medina får en rolle som samfundsopbygger og statsmand, der også indstifter detaljerede love og forordninger.[2]Især de sene suraer rummer mange bratte skift fra det højpoetiske til praktiske forordninger og tugtende regler. Dette kan opfattes som en del af åbenbaringens guddommelige sprog eller kan fra en mere sekulær betragtning opfattes som et udslag af, at den skulle nedskrives og samles på kort tid.[2]
Ifølge muslimsk tradition er Koranen reciteret af Muhammed, men nedskrevet af betroede personer i hans følge, da Muhammed selv var analfabet. Ifølge den klassiske muslimske overlevering verserede der i den første tid forskellige varianter af Koranen, men den tredje kalif, Uthman, indsamlede i 650 (18 år efter Muhammeds død) de eksisterende kopier af Koranen og sørgede for, at man lagde sig fast på én version.[5] Samlingen og redigeringen af den kanoniserede version blev foretaget af fire lærde under ledelse af Muhammeds sekretærZaid ibn Thabit.[6] Denne version blev den fremtidige standard, mens de øvrige blev brændt. Ifølge den muslimske tradition er den resulterende Koran en fejlfri gengivelse af Guds vilje, fordi det var Guds vilje, at den bestemte version blev standarden.[5]
Birmingham-koranen, der befinder sig påUniversity of Birmingham, menes at være fra før 645, hvilket gør det til verdens ældste kendte større koranfragment.[5]
Den vestligekoranforskning indledtes i 1860, hvor den tyskeorientalistTheodor Nöldekes store værkGeschichte des Korans ("Koranens historie") udkom. Inspireret af den nylige tyskebibelkritik betragtede Nöldeke Koranen som en menneskelig, historisk tekst, der var skrevet ned efter Muhammeds recitationer.[5]
Der er ikke fuld enighed blandt vestlige koranforskere om tilblivelsen af Koranens samling og redaktion. Nogle forskere mener, at Koranen først er blevet kanoniseret efter 650, som den muslimske tradition tilsiger. Således viser Koranfragmenter, som er blevet fundet i den store moské iSanaa i Yemen i 1972 under et restaureringsarbejde ledet af den tyske forskerGerd-Rüdiger Puin, en række små variationer, også fra årene efter 650. Der er dog ret stor enighed om, at Koranen i sin nuværende udgave i alt væsentligt fandt sin endelige form i slutningen af 600-tallet.[5]
I islamisk tradition er der forskellige fortolkninger af Koranen. Litteraturen om, hvordan Koranen skal forstås, er omfattende, og siden Muhammeds egen levetid har man diskuteret, hvordan bestemte passager præcist skal forstås og vægtes i forhold til hinanden. Selv en bogstavelig fortolkning rummer en del sproglige tvetydigheder, som igen afføder en række forskellige fortolkningsmuligheder.[2]
Den islamiske tradition har lagt vægt på konteksten for det enkelte vers for bedre at kunne forstå versets betydning. Således er det et princip i fortolkningslitteraturen, at sene åbenbaringer annullerer tidligere, hvis de to er i modstrid med hinanden. Man kan altså finde vers og regler i Koranen, som ikke er gældende, fordi de er blevet annulleret af senere vers. Eksempelvis er straffen for at drikke alkohol flere gange blevet skærpet.[5]
Da Koranens vers ofte er indforståede, gøres der i islamisk tradition ofte brug af andre tekster end Koranen til at forklare, hvad versene betyder. Det gælder ikke mindstsiraen, som er en genre i islamisk litteratur, der beskriver Muhammeds liv. I sirateksterne spørges Muhammed ofte om meningen med et koranvers, som han derpå udlægger. Siraen er også en kilde til oplysninger om, hvornår og ved hvilke lejligheder de forskellige koranvers er blevet åbenbaret. Koranen og siraen er dermed tæt forbundne, og siraen er en forløber for den koranfortolkning, der fra 900-tallet udviklede sig som en videnskabelig disciplin under navnettafsir.
Ligeledes eksisterer der mange enkeltehadither (korte fortællinger om Muhammeds handlinger), der rummer Muhammeds udlægning af bestemte vers. Koranen, siraen og hadith-litteraturen udgør dermed de tre vigtigste kilder til den islamiske religion.[5]
I nyere tid mener nogle muslimske intellektuelle, f.eks.Tariq Ramadan ogAminah Tønnsen, at mange af Koranens budskaber ikke skal forstås bogstaveligt, men billedligt. Derved bliver de åbne for fortolkning, hvilket gør"Koranens budskab så rummeligt, at det kan efterleves til alle tider og under alle omstændigheder." (Aminah Tønnsen)[7]
Den billedlige fortolkning kan illustreres med et eksempel: Koranen lærer, at der på den yderste dag vil foregå en opstandelse af de døde. Disse vil blive vakt til live og stige op af deres grave for at modtage deres dom (sura 50, 43-45 og sura 30,56-58). De vil enten blive dømt tilparadis eller tilhelvede. Ifølge den bogstavelige fortolkning er helvede en fysisk straf med en fysisk pine. Ifølge den billedlige fortolkning er helvede noget åndeligt og personligt, og fortolkningen vender sig mod konkrete udmalinger af straffe i det hinsidige.[8] Denne fortolkning svarer til den opfattelse, at det kun er sjælen (ånden), der opstår på den yderste dag, ikke legemet. Det fysiske legeme forbliver i graven.
Forholdet til tidligere helligtekster: Toraen og Evangeliet
Koranen opfatter sig selv som et endeligt korrektiv til de to tidligere åbenbaringer, den jødiskeTora og det kristneEvangelium.[2] Således lyder det: "Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig til bekræftelse af det, der var før den. Han har sendt Toraen og Evangeliet ned." [K 3:3].
I Koranen beskrivesJesus som et menneske. Han omtales konsekvent som "Marias søn" og ikke som "Guds søn". Hermed markeres en distance til den kristne opfattelse af Jesus som guddommelig.[2]
Koranen er skrevet påarabisk og læses normalt på dettesprog. Ifølge muslimer er oversættelser af Koranen ikke lige så gyldige eller hellige som udgaven på originalsproget (kilde). En oversættelse betragtes ikke som en egentlig Koran, men som en fortolkning af Koranen.
Den tredje oversættelse er fra 2009 afKåre Bluitgen og har titlenKoranen kommenteret. (ISBN978-87-991704-4-9). Denne oversættelse, der er suppleret med kommentarer, er dog ikke oversat fra den arabiske original, men via andre sprog, især engelsk.[11]
Den fjerde oversættelse er fra 2014 af Abdullah Simsek og har titlen Koranen på Dansk (ISBN978-87-997275-0-6), og er udgivet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
Den femte oversættelse er fra 2015 af Amer Majid og har titlen Den Klare Koran (ISBN978-87-993484-8-0). Den er kun udkommet som E-bog. Dele af den udkom desuden som lydbog, indtalt afIsam Bachiri (ISBN978-87-993484-4-2).
Desuden findes:
Koranens hjerte - Sûra yâ-sîn og andre udvalgte passager fra Koranen, 79 sider, Islamisk Studiebogssamling, 1994.(ISBN8789285069). Koranen i uddrag på dansk v.Aminah Tønnsen (også kendt under navnet Aminah Echammari).
Den gavmilde Qur'an: en fremlægning af de tre første suraer, 109 sider, Havens Forlag, 2005. Oversættelse af Jakob Werdelin, Abdassamad Clarke og Suád Østergaard. (ISBN87-990223-0-3).
Koranen i udvalg ved Finn Hvidberg-Hansen (ISBN87-7763-146-3), hvor Koranens mange gentagelser er fjernet, og teksten er ordnet efter tema, så den er nemmere at læse for ikke-muslimer.
Kåre BluitgensKoranen gendigtet (ISBN978-87-11-43454-3), hvor de muslimske lærdes fortolkninger af Koranen er indskrevet, så Koranen fremstår som en fortløbende prosafortælling. Bluitgens udgivelse bygger på en oversættelse af primært engelsk oversatte korantekster.
