Moderne kontor.Karikatur af en kontorist, der arbejder ved sin kontorpult i stående stilling. Tegnet afClaude Monet omkring1855.
Etkontor (latin:officium) er en lokalitet, for eksempel etlokale, som er beregnet til at ansat og frivilligtpersonale, inden for detoffentlige,private ogforeninger, kan udføre administrative opgaver.
Størrelsen af kontorer kan variere fra små hjemmekontorer til storekontorlandskaber. Et kontor indeholder typiskskriveborde,stole til personale og eventuelle gæster,telefoner,computere,telefax etc. Store virksomheder vil ofte være etableret i et kontordomicil med kontorlokaler på flere tusinde kvadratmeter, imens små virksomheder ofte vil leje et mindre kontor eller en kontorplads i et kontorhotel.Freelancere og iværksætteres kontorer er ofte hjemmekontorer eller i såkaldte kontorfællesskaber, hvor flere deler kontor sammen.
For at kunne drive et kontor, er det nødvendigt, at det, i de pågældende lokaler, er tilladt at drive erhverv. Alt efterbranche og virksomhedernes størrelse, kan kontorer se vidt forskellige ud. Nogle kontorer indeholder mange private, små kontorlokaler, mens andre primært består af et stort, såkaldt storrumskontor uden vægge mellem de enkelte arbejdsstationer. Herudover kan selve kontoretsdesign have meget forskellige stil- ogfarvemæssige udtryk.
I 1800-tallet stod de ansatte ofte ved kontorpulten og skrev medfjerpen. Fysisk er det fordelagtigt at veksle mellem stående og siddende stilling ved skrivepulten.[1]
På engelsk kaldes kontoroffice, af latinofficina (=værksted), oprindeligopificina, afledt afopifex (=håndværker). Ordet genkendes i danskofficin, som er den del afapoteket, hvormedicinen uddeles.[2]
På fransk bruges ordet bureau, som på tysk er blevet tilBüro. Det er en afledning afbure, et gammelfransk ord for et groftuldstof, anvendt blandt andet til at trække datidens skriveborde med. Ordet "kontor" tager derimod udgangspunkt i latin -adjektivetputus (= ren, ublandet) ogverbetputare (= beregne, ordne, rense). Deraf fik man verbetcomputare (= regne sammen), hvoraf ordet "computer", samt det franskesubstantivcomptoir (= disk, egentlig "stedet, hvor man betaler"), som på engelsk blev tilcounter.[3] På hollandsk blevcomptoir tilkontoor, og i den form kom ordet til de nordiske lande.[4]
