Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Kongsberg

Koordinater:59°39′54″N009°38′47″Ø / 59.66500°N 9.64639°Ø /59.66500; 9.64639
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongsberg
VåbenKort
Kongsbergs kommunevåbenKongsbergs beliggenhed
Fakta om Kongsberg
Kommunenummer:3006
Fylke:Buskerud
Kommunesæde:Kongsberg
Areal:792km²
Indbyggere:28.793 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester:Kari Anne Sand (2015-2023)Rediger på Wikidata
Sprog:Bokmål
Websted:www.Kongsberg.kommune.no
Kongsberg på Commons

Kongsberg er en kommune iBuskerudfylke iNorge.Den grænser i nord tilFlesberg, i øst tilØvre Eiker ogHof, i syd tilSkien,Siljan ogLardal, og i vest tilNotodden ogSauherad kommuner.

Den var en del afViken fylke som blev etableret 1. januar 2020, men opløst fra 1. januar 2024.[1][2]

Kongsberg erBuskeruds sydligste kommune. Byen er en gammelbjergværksby, som ligger nederst iNumedal.Numedalslågen løber gennem byen.Trods sin industri, præges Kongsberg af store naturområder med skov og fjeld. Mod syd ser manSkrimfjell, mod nord liggerBlefjell. Etalpinanlæg ligger lige ved bykernen. Mod vest ligger den historiske grubeås medJonsknuten der med 904 moh. er kommunens højeste punkt. Det er et fredetkulturlandskab som med sin særegne natur og mange kulturminder fra bjergværkstiden, er et populært friluftsområde hele året.[3]

I 2021angreb en sindsforstyrret mand flere i byen, bl.a. med bue og pil og fem personer døde.

Areal og befolkning

[redigér |rediger kildetekst]

I1964 blev Kongsberg,Øvre Sandsvær,Ytre Sandsvær, Jondalen i Flesberg og Øvre Jondalen iGransherad slået sammen til den nye Kongsberg kommune.Kommunen har et areal på 792,0 km² og havde pr 1. januar 2004 23 154 indbyggere. De fleste indbyggere bor i tilknytning til bykernen eller i de omkringliggende områderHeistadmoen,Skollenborg,Saggrenda,Hvittingfoss ogPassebekk.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
En sølvstub fra Kongsberg.
Kongens grube i Kongsberg
Nybro i1880'erne. Kirken i baggrunden.

Kongsberg blev grundlagt af kongChristian 4. i1624, efter at der var blevet fundetsølv året før. Bjergstaden Konningsberg og detkongelige sølvværk blev anlagt året efter.

Til Kongsberg Sølvverk hentede kongentyskere fra sølvgruberne iSachsen ogHarzen. Dertil kom tyskere fra andre gruber i Norge. Før1623 var området, hvor byen nu ligger, udmark for gårde i Sandsvær.

Fire år efter grundlæggelsen af sølvværket var de fleste af de 150 arbejderne og funktionærer stadig tyskere. Nordmænd fik efterhånden indpas i arbejdsstyrken og blev ansat som arbejdsledere (stigere). I1636 arbejdede 137 tyskere og 160 nordmænd ved værket, i1648 var det 150 tyskere og 240 nordmænd. Mod slutningen af 1600-tallet steg antallet af arbejdere betragteligt, og mange nordmænd fra andre dele af landet kom til byen. Alligevel var de fleste af funktionærstillingerne stadig i lang tid besat af tyskere. Kongsberg blev derfor et lille stykkeTyskland i Norge. Alle gruber fik tyske navne, gudstjenesten var først kun på tysk, senere både på tysk og på norsk. På Kongsberg rettede man sig efter den tyske bjergretsordning, tyskerne medbragte deres egen bjergmandsdragt og en social ordning (Knappschaft) med bl.a. gratis lægehjælp, pensionsordninger, sygeløn for arbejderne og lørdagsfri. Det medførte status at være ikke-norsk. Michael Heltzen, sølvværkets første norske direktør (Oberberghauptmann) ledede værket i dets storhedstid. Han havde oprindelig et norsk navn. Da han som ung drog på udenlandsrejse til tyske bjergværker, forandrede han sit egentlige navn Mikkel Hellesen til Michael Heltzen. Ejerskabet til gruberne varierede gennem årene. I slutningen af1600-tallet drev for eksempelhertugdømmetKurland i nutidensLetland gruber i Kongsberg ogEidsvoll.

Kongsberg var ved folketællingen i1764 Norges næststørste by efterBergen, og i 1770 beskæftigede sølvværket 4000 mand. I1802 fik byen fuldekøbstadsrettigheder.

Ned- og opgangstider i Sølvværket førte til tilsvarende svingninger i indbyggertallet op gennem årene. 1760'erne og 1770'erne var de virkelig gode år for sølvværket. Den smukkeKongsberg Kirke, indviet1761, vidner om den velstand og fremtidstro, som prægede byen i disse år. Dens størrelse, byggekvalitet og rige udsmykninger viser, at den var beregnet på en kommende storby. Men tiderne ændrede sig. Begyndelsen af1800-tallet blev specielt vanskelig for Kongsberg. I1805 blev driften i gruberne indstillet, og i1810 lagde en stor bybrand meget af bebyggelsen i aske. Dette skabte stor nød, og folketallet faldt drastisk.Olav Olavsen stod i spidsen for byens genopbygning. I1814 blevKongsberg Våbenfabrikk oprettet for at bøde på arbejdsløsheden. I1816 blev grubedriften genoptaget og fortsatte, til den blev endelig nedlagt i1957. I dag er der endnu sølv i fjeldene rundt om Kongsberg. Men sølvprisen på verdensmarkedet samt det norske omkostningsniveau gør ikke forekomsterne rentable.[3]

1. januar 1964 blev Kongsberg bykommune, Øvre og Ytre Sandsvær herredskommuner sammen med enkelte andre arealer slået sammen til én bykommune.

I midten af1980'erne kom den 100 procent statsejede Kongsberg Våbenfabrik, den dominerende arbejdsgiver i Kongsberg, i en dramatisk finansiel krise og var i teknisk forstand konkurs. Samtidig blev den anklaget for brud påCoCom-reglerne ved salg af sensitiv teknologi tilØstblokken. I1987 blev fabrikken som en konsekvens delt op og dels solgt til private investorer, dels omorganiseret under statsligt ejerskab. I dag lever store dele af virksomheden videre og udgør en central, højteknologisk industrigruppe i Norge.Kongsberg Gruppen ogKongsberg Automotive er børsnoterede selskaber.

I 2021angreb en sindsforstyrret mand flere i byen, bl.a. med bue og pil og fem personer døde.[4]

Seværdigheder

[redigér |rediger kildetekst]
Indgangen til Kongens grube.

Kultur

[redigér |rediger kildetekst]

Byen er kendt for sine skitraditioner, basketballholdetKongsberg Penguins og den internationaleKongsberg Jazzfestival, som er blevet arrangeret hvert år siden 1964. Flere nye festivaler er også startet i Kongsberg de seneste år, nærmere bestemtGlogerfestspillene ogKongsberg Krim. MusikhusetEnergiMølla er Kongsbergs musik- og kulturscene. Her arrangerer flere af byens kulturforeninger forestillinger året rundt.

I skisæsonen er Kongsberg et kendt vintersportssted, bådelangrend ogalpine discipliner i populære Kongsberg Skisenter.

Undervisning

[redigér |rediger kildetekst]
Bjergseminaret i 2006.

Videregående skoler

[redigér |rediger kildetekst]

Kongsberg har en videregående skole: Kongsberg Videregående skole, som består af tre afdelinger: Maren Handler, Tinius Olsen og Mauritz Hansen. Der er omkring 1300 elever på skolen.

Højskoler

[redigér |rediger kildetekst]

Bjergseminariet i Kongsberg, som blev oprettet 19. september1757, regnes som Norges førstehøjskole. Det var også Europas første undervisningsinstitution for højere uddannelse inden for bjergvidenskab.

I dag hører tre afinstituterneHøgskolen i Buskerud til i byen. Skolen tilbyder blandt andet landets eneste uddannelse indenforoptometri.[3]

Personer fra Kongsberg

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Stortinget sa ja til Viken-oppløsning 14. juni 2022 på nrk.no
  2. ^Fylkestinget har vedtatt å oppløse Viken, Dagsavisen.no 23. februar 2022 på dagsavisen.no
  3. ^abcKongsberg på snl.no
  4. ^Hjetland, Geir Bjarte (2021-10-13)."Utelukker ikke terror – fem drept etter at mann gikk til angrep".NRK (bokmål). Hentet2021-10-13.
  5. ^Sigmund Ruud – Store norske leksikon
  6. ^Roar Flåthen – Store norske leksikon
  7. ^Geir Gulliksen – Store norske leksikon
  8. ^Geir Gulliksen
  9. ^Knut Buen – Store norske leksikon

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Norge

59°39′54″N009°38′47″Ø / 59.66500°N 9.64639°Ø /59.66500; 9.64639

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kongsberg&oldid=11989839"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp