Grønland ogFærøerne er ikke med iEU og hører heller ikke til unionens toldområde, dog har Grønland associeret forhold til EU der tager form som etOLT-land.
Grønlands og Færøernes selvstyre er ikke eksplicit udtrykt iGrundloven, som gælder for hele Kongeriget, og Grønland og Færøerne har ikke status afselvstændigelande. Den statsretslige konstruktion adskiller sig således fra f.eks. forholdet mellem Storbritannien og den engelske kongesøvrige stater, men kan sammenlignes med den interne struktur afStorbritannien (ift. England, Skotland, Wales og Nordirland), samtKongeriget Nederlandene, der består afNederlandene (Holland) og Kongerigets rigsdele iCaribien.
Dermed var Kongeriget Danmark stort set sammenfaldende medkirkeprovinsenLund, dog blevRügen (underRoskilde Stift) ogEstland (egetstift) ikke indlemmet i kongeriget, selv om de i perioder stod under dansk overhøjhed.
Indtil1864 vardetDanske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark (Nørrejylland og Øerne (Sjælland,Fyn og de mindre øer); ofte blot omtalt somKongeriget) samthertugdømmerneSlesvig ogHolsten. Bemærk at kongeriget på dette tidspunkt ikke omfattedeSønderjylland (Slesvig), som var et kongeligt-dansklen, eller Holsten som var et hertugeligt-tysk len.[8]
Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland har titel af Rigsombudsmand, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. De to Rigsombudsmænd har sæde i henholdsvis Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret.Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.
Den danske statsparlament,Folketinget, har 179 medlemmer, hvoraf 2 vælges på henholdsvis Færøerne og Grønland. Udover Folketinget, har de to selvstyrende samfund deres egne folkevalgte forsamlinger og landsstyrer.
UnderAnden Verdenskrig besatte Storbritannien Færøerne den 12. april 1940, efter Tyskland havde besat Danmark. Efter krigen stod det klart, at Færøerne ikke ville vende tilbage til den gamle stilling somamt i Danmark, og eftersom de færøske forhandlere ikke ønskede at bøje sig for den danske forhandlingsdelegations krav, blev det besluttet at holde en folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men nu brugte kongen sin ret til at opløselagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget enhjemmestyrelov for Færøerne, hvor øerne vedblev at være en del af Kongeriget Danmark, men der blev åbnet for selvstyre på en del områder. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men medFámjinserklæringen fra29. marts2005 blev der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.