Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
For alternative betydninger, seDanmark (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Danmark)Kongeriget Danmark (ellerDanmarks Rige) er ensuveræn stat (et land), som består af 3rigsdele,Danmark i det nordligeEuropa, øgruppenFærøerne iNordatlanten og øenGrønland iArktis, som geografisk hører til detnordamerikanske kontinent, men geopolitisk tilEuropa. Den administrative opdeling af Kongeriget bygger påRigsfællesskabet.
.svg)
| Rigsdel | Befolkning | Areal | Befolkningstæthed | Valuta | |
|---|---|---|---|---|---|
 Danmark | 5.932.654 (2023[4]) | 42.933 km² | 137,39 indb./km² | Danske kroner (DKK) | |
 Færøerne | 52.110 (2020[5]) | 1.399 km² | 37 indb./km² | Færøske kroner (DKK) | |
 Grønland | 56.081 (2020[6]) | 2.166.086 km² | 0,028 indb./km² | Danske kroner (DKK) | |
Grønland ogFærøerne er ikke med iEU og hører heller ikke til unionens toldområde, dog har Grønland associeret forhold til EU der tager form som etOLT-land.
Grønlands og Færøernes selvstyre er ikke eksplicit udtrykt iGrundloven, som gælder for hele Kongeriget, og Grønland og Færøerne har ikke status afselvstændigelande. Den statsretslige konstruktion adskiller sig således fra f.eks. forholdet mellem Storbritannien og den engelske kongesøvrige stater, men kan sammenlignes med den interne struktur afStorbritannien (ift. England, Skotland, Wales og Nordirland), samtKongeriget Nederlandene, der består afNederlandene (Holland) og Kongerigets rigsdele iCaribien.
Frem til 1864 betegnedeKongeriget Danmark kun en afgrænset del af dendanske konges besiddelser.
IMiddelalderen bestod Kongeriget Danmark afJyske Lovs område (Jylland ogFyn),Sjællandske Lovs område (Sjælland medLolland,Falster ogMøn) samtSkånske Lovs område (Skåne medHalland,Blekinge ogBornholm).
Dermed var Kongeriget Danmark stort set sammenfaldende medkirkeprovinsenLund, dog blevRügen (underRoskilde Stift) ogEstland (egetstift) ikke indlemmet i kongeriget, selv om de i perioder stod under dansk overhøjhed.
I løbet af Middelalderen blev den sydlige halvdel af Jylland (mellemKongeåen ogEjderen) i en langstrakt proces udskilt fra kongeriget som ethertugdømme (Hertugdømmet Slesvig eller Hertugdømmet Sønderjylland), der var etlen af den danske konge men i tiltagende grad blev uafhængigt. Dog forblev de såkaldtekongerigske enklaver under Kongeriget.
Uddybende artikel:KalmarunionenI1397 oprettedesKalmarunionen som enpersonalunion mellem kongerigerne Danmark,Norge ogSverige. Efter at Sverige forlod unionen endeligt i1523, forblev kongerigerneDanmark og Norge i personalunion frem til1814, hvorefter Danmark beholdt de gamle norske kolonierFærøerne,Island, ogGrønland, som derefter blev indlemmet i Kongeriget Danmark.[7]
Svenskekrigene i1600-tallet betød store ændringer i Kongeriget Danmarks territoriale udstrækning. EfterTorstensson-krigen 1643-45 måtteChristian 4. vedFreden i Brömsebro i første omgang midlertidigt afståHalland tilSverige for en periode på 30 år. Og efter denFørste Karl Gustav-krig 1657-58 måtteFrederik 3. vedFreden i Roskilde afståSkåne,Halland,Blekinge ogBornholm tilSverige. Efter denAnden Karl Gustav-krig 1658-60 blev Bornholm dog ført tilbage til kongeriget vedFreden i København.
Uddybende artikel:HelstatenIndtil1864 vardetDanske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark (Nørrejylland og Øerne (Sjælland,Fyn og de mindre øer); ofte blot omtalt somKongeriget) samthertugdømmerneSlesvig ogHolsten. Bemærk at kongeriget på dette tidspunkt ikke omfattedeSønderjylland (Slesvig), som var et kongeligt-dansklen, eller Holsten som var et hertugeligt-tysk len.[8]
Island havde fåetselvstyre indenfor kongeriget i1874. Ved Unionsloven af1. december1918 anerkendte DanmarkIsland som ensuverænstat. Island ophørte dermed med at være en del af Kongeriget Danmark, men var fortsat forenet med Danmark i enpersonalunion under en fælles konge (Christian 10.) indtil 1944.
Uddybende artikel:Genforeningen i 1920EfterFørste Verdenskrig bestemteVersailles-freden i1919, at der skulle afholdes enfolkeafstemning iSlesvig om det fremtidige statslige tilhørsforhold. Som resultat af afstemningen, blev den nordlige halvdel af det tidligerehertugdømme Slesvig indlemmet i selve Kongeriget Danmark i1920 for første gang siden Middelalderen.
Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland har titel af Rigsombudsmand, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. De to Rigsombudsmænd har sæde i henholdsvis Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret.Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.
Den danske statsparlament,Folketinget, har 179 medlemmer, hvoraf 2 vælges på henholdsvis Færøerne og Grønland. Udover Folketinget, har de to selvstyrende samfund deres egne folkevalgte forsamlinger og landsstyrer.
UnderAnden Verdenskrig besatte Storbritannien Færøerne den 12. april 1940, efter Tyskland havde besat Danmark. Efter krigen stod det klart, at Færøerne ikke ville vende tilbage til den gamle stilling somamt i Danmark, og eftersom de færøske forhandlere ikke ønskede at bøje sig for den danske forhandlingsdelegations krav, blev det besluttet at holde en folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men nu brugte kongen sin ret til at opløselagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget enhjemmestyrelov for Færøerne, hvor øerne vedblev at være en del af Kongeriget Danmark, men der blev åbnet for selvstyre på en del områder. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men medFámjinserklæringen fra29. marts2005 blev der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Frem til1953 havde Grønland status afkoloni. Ved ændringen afden danske grundlov5. juni 1953 fik øen sin kolonistatus ophævet og blev herefter betragtet som et dansk amt. Ved folkeafstemninger er en større selvstændighed indført, idethjemmestyret blev indført den1. maj1979 ogselvstyret den 21. juni 2009.56°N10°Ø /56°N 10°Ø /56; 10
.svg)
.svg)
.svg)
