| Kongeloven | |
|---|---|
 | |
| Dansk lovgivning | |
| År: | 1665 |
| Datoer | |
| Vedtaget: | 14-11-1665 |
| Stadfæstet: | 14-11-1665 |
| Offentliggjort: | 1709 |
| Status: Se artiklen | |
Kongeloven,Lex Regia, var Danmarksforfatning underenevælden.[1] Den er egentligt den eneste skrevne grundlov for et enevældigt styre i Europa.[2] Kongeloven er dateret den14. november1665 (men blev offentliggjort i1709).[3] Den fastsatte den kongeligearvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Et eksemplar af kongeloven lå påalteret under samtligesalvinger underenevælden.[4]
Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adletGriffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret affiskalSøren Hansen Kornerups forslag til enarvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den vedChristian 5.s tronbestigelse i1670 oplæstes iStatsrådet; Kongeloven blev først offentliggjort i1709.[5]
Kongeloven gør kun en eneste indskrænkning i kongenssuverænitet: Han kan ikke reducere sin uindskrænkede magt.[6] Der er ikkeparagraffer i Kongeloven, som i stedet bestod af 40 artikler.[7] Kongeloven var inddelt i syv hovedafsnit.[8]
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet vedepilogen tilGrundloven af1849.[9] Hvorimod Kongelovens arveregler først blev ændret vedTronfølgeloven af 31. juli1853.[10]
To af lovens artikler er gældende: art. 21, der kræverden udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab; og art. 25, der giver dem ret til at undsige sigrettergang og vidnesbyrd ved de almindeligedomstole.[10]