 | Danske konger, Danske monarker og Danske regenter omdirigerer hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, seDanske sagnkonger |
| Danmark |
 Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste overDanmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Egentlig begynder kongerækken vel nok engang i det7. eller8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været etmonarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden, eller deres indbyrdes rækkefølge, ikke kendes med fuld sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstilles uden et antal forbehold. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.
Siden midten af det19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt medGorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på nogenlunde sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og deregerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles farHardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, derikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med.Chlochilaicus,Ivar Vidfadme,Ongendus,Harald Hildetand,Sigfred ogGodfred ses som nogle af de konger, som forskellige offentliggjorte udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage medSkjoldungerne.
Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsomGotland,Rügen,Dansk Estland,Hertugdømmerne,Island,Norge ogSverige og i kortere perioder tilligeEngland m.fl..
Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.[note 1]
Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt iDanmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At densamme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.[note 2]
Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriverenAdam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen afca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle,[3] var konge fra i hvert fald930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963[3] og 964[4] er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes påJellingstenene sammen med hustruenThyra Dannebod og sønnenHarald Blåtand.
Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.[5]
Uddybende artikel:Forhistoriske danske kongerGorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:[kilde mangler] Før man[hvem?] nærstuderede de frankiskeannaler fra800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annalerKnud den Store, der nævnes i den første danske annal fraLund. Men man kendte også til faderenSvend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtandsamt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriskesagnkonger fra f.eks.Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.[kilde mangler]
Nyere tiders historieforskning[hvem?] i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet.[note 3] Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra900-tallet.[note 4]
Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongerækken, og mange følger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den første konge, et valg der måske også er funderet i en vis uklarhed i forhold til, hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere overJylland,Fyn,Skåne ogVestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkringSigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland ellerSønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølgeDen Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.
Mange historikere[hvem?] mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fraHelge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Haralds erobring af området omkringHedeby i970'erne.)
Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderenWulfstan og normannerenOttar i880'erne (som tillæg til den engelske kongeAlfred den Stores oversættelse afPaulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtalerHalland,Sjælland, Skåne,Lolland-Falster ogLangeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, atMøre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge ogÖland.[6] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst forStorebælt. (Den kan dog også tolkes[hvem?] som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").
Teorien om Harald Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde iLejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling.[kilde mangler] Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst forStorebælt.[7]
Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger mange at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, om hvem vi ved, at de har brugt ordet "Danmark" om deres riger.
Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnetKnud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at sidenKnud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud denfjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han varSvend Estridsens fjerdesøn.[8]
Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:
Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for bådeg ogk. I slutningen af900-tallet er der en, som iDanelagen slår mønter med navnet Knud. ISnorre Sturlasons værkHeimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denneHardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". IÓláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavneneHordeknud,Horda Knud ogKnud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter enKnud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" somKnud 1. Hardeknud[5], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.
Kongerækken gælder disse områder:
Uddybende artikel:JellingdynastietJellingdynastiet er opkaldt efter byenJelling, hvor Gorm den Gamle havde etkongesæde. Kilderne og overleveringerne omdynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen ogSnorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse afMagnus den Gode.
DenOldenborgske (og dermed også denGlücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.[note 5]Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hardeknud / (Knud 1.) | .jpg) ikke-samtidigt | Engang i løbet af800-tallet (ikke senere end870'erne)
| Ukendt | Engang i løbet af første tredjedel af900-tallet | Ukendt | |
| Gorm den Gamle |  ikke-samtidigt | Slutningen af 800-tallet[note 7] (evt. mellem908 og918.[10]) Søn afHardeknud | Ukendt (Nævnes første gang i936) | Kan være død eller fratrådt i 958 eller 963[3] eller 964[4] | Jelling (?) -------------------- Måske begravet vinteren 958/59 iNordhøjen iJelling, muligvis senere overflyttet tilJelling Kirke -------------------- eller Måske begravet i Jelling i 964 -Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet -------------------- eller Måske begravet et ganske andet sted end Jelling | .jpg) Gormshøj (i Jelling) ikke et gravsted Måske en mindehøj bærende afdødes navn |
| Harald Blåtand (egentligHarald Gormsen) [note 8] | .JPG) ikke-samtidigt | Fødselsår: ca. 932[note 9] Søn af Gorm den Gamle ogThyra Dannebod | Konge 958/964 ved Gorm den Gamles død fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i nogle år af faderen Gorms alderdom(sandsynligvis 962-964) | Død efteråret (evt.1. november) år985[4][11][12] ca. 53 år gammel | Angiveligt (i følgeAdam af Bremen) begravet iRoskilde Domkirke[13] (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)[note 10] -------------------- Egentligt/oprindeligt nok begravet iWiejkowo i Polen[15][16][17] |  Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret nærved kirken iWiejkowo.[18] |
| Svend Tveskæg | .jpg) ikke-samtidigt | 17. april963 Søn eller stedsøn af Harald Blåtand ogTove(der måske tillige var kendt somGunhild) | Konge 986 vedToke Gormsens død | Død3. februar1014 iLincoln iEngland 50 år gammel | Begravet først iYork, senere flyttet tilTrefoldighedskloster i Danmark "som han selv havde ladet opføre"[note 11] | |
| Harald 2. | .jpg) ikke-samtidigt | Ca.996/98 Søn af Svend Tveskæg ogGunhild af Polen | Konge 1014 ved Svend Tveskægs død | Død ca.1018[20] ca. 20-22 år gammel | Ukendt | |
| Knud den Store | .jpg) | Ca.995 Søn af Svend Tveskæg ogGunhild af Polen | Konge1019 efter Harald 2.'s død | Død12. november1035 i Shaftesbury i Dorset ca. 40 år gammel | Begravet i Domkirken i Winchester. |  |
| Hardeknud | .jpg) ikke-samtidigt | 1018 i England Søn af Knud den Store ogEmma af Normandiet | Konge 1035 ved Knud den Stores død[21] | Død8. juni1042 i England ca. 24 år gammel | Begravet i Domkirken i Winchester. |  Gravsten fra 1661 for Hardeknud |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde væretkonge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia:Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes farHardeknud.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Magnus den Gode |  ikke-samtidigt | 1024 iNorge Søn afOlav den hellige og frillen Alvhild. Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men varmuligvis en efterkommer afHarald Klak (dansk konge mellem 812 & 827) | Konge 1042 ved Hardeknuds død[22] | Død25. oktober1047 påSjælland ca. 23 år gammel | Nidarosdomen iTrondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken.[note 12] En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode.[25] |  Til dagligt er stedet for graven umarkeret; her dog angivet med etkrucifiks |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Svend Estridsen var barnebarn afSvend Tveskæg gennem sin morEstrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsensagnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 medMargrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden1047, der alle nedstammer fraEstrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulærdronning, den eneste gang dette er forekommet idanmarkshistorien.
Svend Estridsens afstamning på fædrene side var,Ulf, jarl af Skåne (far),Thorgils, skånsk stormand (farfar) ogBjørn, jarl og konge af Skåne i anden halvdel af 900-tallet (tipoldefar (farfar til Thorgils)). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til denengelske kongeHarold II og denengelske dronningEdith.
De eneste personer i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen, er de holstenske greverGerhard 3. ogJohan "den Milde", der periodevis i1320'erne og1330'erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid. Kilderne om disse grevers forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at Gerhard godt kan have været en efterkommer afKnud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at såvel Gerhards som Johans hustruer og børn var efterkommere af Svend Estridsen.
Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i dentidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter,rigsforstandere ogtronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man findeher.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Svend Estridsen |  | Ca. 1019 el.1020 Søn afUlf jarl ogEstrid Svendsdatter | Konge 1047 ved Magnus den Godes død[26][note 13] | Død28. april1076[28][29][30] på gården Søderup vedAabenraa ca. 56-57 år gammel | Begravet i Roskilde Domkirke[13] |  |
| Harald Hen |  ikke-samtidigt | Ca.1040 el.1041[31] Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge 1076 ved Svend Estridsens død Udråbt til konge i1076 pålandstinget på Sjælland | Død17. april1080 39-40 år gammel | Begravet iDalby Kirke i Skåne. | .jpg) selve gravstedets placering er der ikke enighed om, men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denneniche |
| Knud den Hellige |  ikke-samtidigt | Ca. 1042 el.1043[32]
| Konge17. april 1080 ved Harald Hens død | Myrdet10. juli1086 iOdense 43-44 år gammel | Begravet iSankt Knuds Kirke iOdense | .jpg) |
| Oluf Hunger |  ikke-samtidigt | Ca.1050 Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge10. juli 1086 ved Knud den Helliges død[33] | Død18. august1095 ca. 45 år gammel | Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne væreDomkirken i Lund | |
| Erik Ejegod |  ikke-samtidigt | Mellem1055 og1060[34] iSlangerup Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge18. august 1095 ved Oluf Hungers død | Død10. juli1103 påCypern[35] 43-48 år gammel | Begravet på Cypern. (Mindetavle) |  Mindeplade - selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
| Niels |  ikke-samtidigt | Ca.1065 Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge1104 ved buddet om Erik Ejegods død[36] | Død25. juni1134 i Slesvig ca. 69 år gammel | Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne væreSlesvig Domkirke | |
| Erik Emune |  ikke-samtidigt | Ca.1090 Illegitim søn af Erik Ejegod | Konge25. juni 1134 ved kong Niels død[37][note 14] | Dræbt18. september1137 på tingmøde i Urnhoved vedRibe ca. 47 år gammel | Begravet iRibe Domkirke |  Epitaf (1576) selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
| Erik Lam |  ikke-samtidigt | Født omkring1100 eller1110[39] eller1120 Søn afHakon Jyde(oldebarn afMagnus d. Gode) ogRagnhild(datter afErik Ejegod) | Konge 1137 ved Erik Emunes død | 1146 Abdicerede på grund af sygdom. Død27. august1146 i Odense mellem ca. 26 og 46 år gammel | Begravet iSankt Knuds Kirke iOdense[40] | _-_panoramio.jpg) selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
| Svend Grathe |  ikke-samtidigt | Ca.1125 Illegitim søn af Erik Emune og frillen Thunna | Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store Konge på Sjælland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Knud 5.[41] | Dræbt23. oktober1157 vedHauge Sø af en bonde efter Slaget på Grathe Hede mod Valdemar den Store ca. 32 år gammel | Begravet ved Hauge Sø[42] |  Thor Langes stenkors ved Hauge Sø |
| Knud 5. |  | Ca.1125 el.1129 Søn afMagnus den Stærke ogRikissa af Polen | Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Svend Grathe.[43] | Dræbt9. august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca. 28-32 år gammel | Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne væreRoskilde Domkirke | |
| Valdemar den Store | _(udsnit).jpg) ikke-samtidigt | 14. januar1131 Søn afKnud Lavard ogIngeborg af Novgorod | Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til især Svend Grathe Konge over hele Danmark 23. oktober1157 ved Svend Grathes død[44] | Død12. maj1182 iVordingborg 51 år gammel | Begravet iSankt Bendts Kirke iRingsted |  |
| Knud 6. [note 15] | .jpg) | 1162 el.1163[45] Søn af Valdemar den Store ogSofia af Minsk | Konge12. maj 1182 ved Valdemar den Stores død | Død12. november1202 39-40 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |  |
| Valdemar Sejr |  | 9. maj,21. juni eller28. juni1170[46] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk | Konge12. november 1202 ved Knud 6.'s død | Død27. eller28. marts[46]1241 i Vordingborg 70 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |  |
| Erik Plovpenning [note 16] |  | 1216 Søn af Valdemar Sejr ogBerengária af Portugal | Medkonge fra1232 og enekonge fra 28. marts 1241 ved Valdemar Sejrs død[47] | Dræbt9. eller10. august1250[48] på foranledning af Abel i Slesvig ca. 34 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |  |
| Abel |  ikke-samtidigt | Ca.1218 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal[49] | Konge 1. november 1250 hyldet pålandstinget i Viborg | Dræbt29. juni1252 påEjderstedt ca. 34 år gammel | Først begravet iSlesvig Domkirke siden i eller nærPøl Hegn nord forGottorp Slot |  Mindesten for Abel placeret ikke så langt fra, hvor man mener han kan være begravet |
| Christoffer 1. |  ikke-samtidigt | 1219 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal | Konge 29. juni 1252 ved Abels død[50] | Død29. maj1259[51] ca. 40 år gammel | Begravet i Ribe Domkirke |  |
| Erik Klipping |  | 1249 på Lolland Søn af Christoffer 1. ogMargrete Sambiria | Konge 29. maj 1259 ved Christoffer 1.'s død[52] | Dræbt22. november1286[53] i Finderup i Jylland ca. 37 år gammel | Begravet i Viborg Domkirke | .jpg) |
| Erik Menved |  | 1274 Søn af Erik Klipping ogAgnes af Brandenburg | Konge 22. november 1286 ved Erik Klippings død[54] | Død13. november1319[55] ca. 45 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | .jpg) _grave_2009_(1).jpg) |
| Christoffer 2. |  | 29. september1276 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg[56] | Konge 1. periode25. januar 1320 hyldet pålandstinget i Viborg efter at Erik Menved var død | Afsat1326 |  | |
| Valdemar 3. | -tegnet-af-Poul-Steffensen%2c1913.jpg) ikke-samtidigt | 1314 eller1315[57]
| Konge7. juni 1326 Hyldet på landstinget i Viborg sommarionetkonge efter Christoffer 2.'s afsættelse | Abdicerede,1329 som 15-16 årig Død ca.1364 49-50 år gammel | Ukendt | |
| Christoffer 2. | | Konge 2. periode 1329 efter Valdemar 3.s abdikation | Død2. august1332[58][59] iNykøbing Falster[60][59] 55 år gammel | Begravet iSorø Klosterkirke | Koret_bag_alteret%2c_Tumba_over_Christoffer_II_og_Eufemia_(1).JPG) | |
| Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. &Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340. | ||||||
| Valdemar Atterdag |  | Ca. 1320 el.1321[61]
| Udråbt til konge23. juni1340 på Viborg landsting | Død24. oktober1375 påGurre Slot ved Helsingør[62] 54-55 år gammel | Begravet i Sorø Klosterkirke | Koret_bag_alteret%2c_Valdemar_Atterdags_sarkofag.JPG) |
| Oluf 2. | .jpg) ikke-samtidigt | December1370[63] Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. ogHåkon 6. | Konge3. maj1376 efter Valdemar Atterdags død | Død3. august1387 påFalsterbohus[64] 16 år gammel | Begravet i Sorø Klosterkirke | .jpg) |
| Margrete 1. |  | Forår1353 påSøborg Slot. Datter af Valdemar Atterdag ogHelvig af Slesvig | Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376. Regent10. august 1387 efter Olavs død. Fra24. januar1396 samregent med Erik af Pommern[65][note 17] | Død28. oktober1412 (af pest ?) på sit skib i havnen iFlensborg 59 år gammel | Begravet i Roskilde Domkirke |  |
| Erik af Pommern [note 18] | .jpg) | 1382 Søn af hertug Vartislav 7. af Pommern ogMaria af Mecklenburg | Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[66] | Afsat og forvist23. juni1439 Død3. maj1459 iPommern ca. 77 år gammel | Begravet i Vor Frue Kirke iDarłowo[67],Polen | .jpg) |
| Christoffer af Bayern |  | 26. februar1416 eller1418[68] Søn af hertugJohan af Pfalz og Erik af Pommerns søsterKatarina af Pommern | Konge9. april1440 valgt efter kong Eriks afsættelse[note 19][69] | Død6. januar1448 iHelsingborg iSkåne 31-32 år gammel | Begravet i Roskilde Domkirke |  gravstedets placering er ikke længere kendt med bestemthed |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Uddybende artikel:Oldenborgske slægtI løbet af1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen iErik af Pommern, der i1397 blev kronet som konge afKalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger,Christoffer af Bayern døde barnløs i1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grevAdolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer afErik Klipping (af Danmark),Håkon 5. Magnusson (af Norge) ogMagnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.
Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersønChristian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone somChristian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgtKarl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge iNorge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere iSverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i1523 brød unionen sammen.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Christian 1. |  | 1426 Søn af grevDidrik den Lykkelige af Oldenburg ogHedevig af Holsten | Konge1. september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns død | Død21. maj1481 påKøbenhavns Slot 55 år gammel | Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | .jpg) |
| Hans | .jpg) | 2. februar1455 påAalborghus Slot iÅlborg Søn af Christian 1. ogDorothea af Brandenburg | Konge 21. maj 1481 ved Christian 1.'s død | Død20. februar1513 på Aalborghus Slot 58 år gammel | Begravet iGraabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge iOdense | _grave_2009.jpg) |
| Christian 2. |  | 1. juli1481 påNyborg Slot iNyborg Søn af kong Hans ogChristine af Sachsen | Konge 20. februar 1513 ved kong Hans' død | Forlod København og Danmark 13. april1523[note 20] Død25. januar1559 77 år gammel i fængsel på Kalundborg Slot påSjælland | Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[70] |  |
| Frederik 1. |  | 7. oktober1471 påHaderslevhus Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg | Konge 13. april 1523 efter Christian 2. havde forladt landet[note 21] | Død10. april1533 påGottorp Slot 61 år gammel | Begravet i Slesvig Domkirke |  |
| Christian 3. |  | 12. august1503 påGottorp Slot Søn af Frederik 1. ogAnna af Brandenburg | Valgt til konge4. juli1534 året efter Frederik 1.'s død | Død1. januar 1559 påKoldinghus iKolding 55 år gammel | Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 2. | .jpg) | 1. juli 1534 påHaderslevhus Søn af Christian 3. ogDorothea af Sachsen-Lauenburg | Konge 1. januar 1559 ved Christian 3.'s død | Død4. april1588 iAntvorskov Kloster 53 år gammel | Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Christian 4. |  | 12. april1577 påFrederiksborg Slot Søn af Frederik 2. ogSophie af Mecklenburg | Konge 4. april 1588 ved Frederik 2.'s død | Død28. februar1648 påRosenborg Slot 70 år gammel | Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 3. |  | 18. marts1609 påHaderslevhus Søn af Christian 4. ogAnna Cathrine af Brandenburg | Konge6. juli[71] 1648 efter Christian 4.'s død | Død9. februar1670 påKøbenhavns Slot 60 år gammel | Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Christian 5. |  | 15. april1646 påDuborg Slot iFlensborg Søn af Frederik 3. ogSophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg | Konge 9. februar 1670 ved Fredrik 3.'s død | Død25. august1699 påKøbenhavns Slot 53 år gammel som følge af en jagtulykke året forinden | Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 4. |  | 11. oktober1671 påKøbenhavns Slot Søn af Christian 5. ogCharlotte Amalie af Hessen-Kassel | Konge 25. august 1699 ved Christian 5.'s død | Død12. oktober1730 påOdense Slot 59 år gammel | Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke |  |
| Christian 6. |  | 30. november 1699 påKøbenhavns Slot Søn af Frederik 4. ogLouise af Mecklenburg-Güstrow | Konge 12. oktober 1730 ved Frederik 4.'s død | Død6. august1746 påHirschholm Slot 46 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 5. |  | 31. marts1723 påKøbenhavns Slot Søn af Christian 6. ogSophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach | Konge 6. august 1746 ved Christian 6.'s død | Død14. januar1766 påChristiansborg Slot iKøbenhavn 42 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Christian 7. | .jpg) | 29. januar1749 påChristiansborg Slot Søn af Frederik 5. ogLouise af Storbritannien | Konge 14. januar 1766 ved Fredrik 5.'s død | Død13. marts1808 iRendsborg 59 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 6. |  | 28. januar1768 påChristiansborg Slot Søn af Christian 7. ogCaroline Mathilde af Storbritannien | Regent14. april1784 ved Christian 7.'s sygdom Konge 13. marts 1808 ved dennes død | Død3. december1839 påAmalienborg i København 71 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Christian 8. |  | 18. september1786 påChristiansborg Slot Søn afArveprins Frederik ogSophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | Konge 3. december 1839 ved Frederik 6.'s død | Død20. januar1848 på Amalienborg 61 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 7. |  | 6. oktober1808 påAmalienborg Søn af Christian 8. ogCharlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | Konge 20. januar 1848 ved Christian 8.'s død | Død15. november1863 iGlücksborg 55 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Uddybende artikel:Glücksburgske slægtI midten af1800-tallet var der krise iden danske tronfølge. Kongen,Frederik 7. havde ingen børn, og kongens farbrorArveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet tilFrederik af Hessen, søn af kongensfasterLouise Charlotte af Danmark og oldebarn afFrederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster,Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand,Christian af Glücksburg, der var oldebarn afFrederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fraChristian 3.
I1845 døde Frederik af Hessen, og i1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian af Glücksburg derfor bestige tronen somChristian 9.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Årsag til tronskifte | Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Christian 9. |  | 8. april1818 påGottorp Slot Søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg ogLouise Karoline af Hessen-Kassel | Konge 15. november 1863 efter Frederik 7.'s død | Død | Død29. januar1906 på Amalienborg slot 87 år gammel | Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 8. |  | 3. juni1843 iDet Gule Palæ i København Søn af Christian 9. ogLouise af Hessen-Kassel | Konge 29. januar 1906 ved Christian 9.'s død | Død | Død14. maj1912 iHamborg 68 år gammel | Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Christian 10. | .jpg) | 26. september1870 påCharlottenlund Slot Søn af Frederik 8. ogLouise af Sverige-Norge | Konge 14. maj 1912 ved Frederik 8.'s død | Død | Død20. april1947 på Amalienborg slot 76 år gammel | Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke |  |
| Frederik 9. | _-_Det_Kongelige_Bibliotek_(KE062449).jpg) | 11. marts1899 påSorgenfri Slot Søn af Christian 10. ogDronning Alexandrine | Konge 20. april 1947 ved Christian 10.'s død | Død | Død 14. januar1972 i København 72 år gammel | Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke |  |
| Margrethe 2. |  | 16. april1940 påAmalienborg Datter af Frederik 9. ogDronning Ingrid | Regerende dronning 14. januar 1972 ved Frederik 9.'s død | Abdicering (14. januar 2024) | |||
| Frederik 10. |  | 26. maj1968 påRigshospitalet Søn af Margrethe 2. ogPrins Henrik | 14. januar 2024 | ||||
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Årsag til tronskifte | Død | Begravet | Billede af gravsted |
| Navn | Billede | Født | Tronfølger siden | Myndig |
|---|---|---|---|---|
| Kronprins Christian |  | 15. oktober2005 søn afFrederik 10. | 14. januar 2024 | 15.10.2023 |
| Navn | Billede | Født | Tronfølger siden | Myndig |
| Navn | Billede | Født | Myndig | Fulde navn |
|---|---|---|---|---|
| Prinsesse Isabella |  | 21. april 2007 på Rigshospitalet datter af kong Frederik og dronning Mary | Isabella Henrietta Ingrid Margrethe | |
| Prins Vincent |  | 8. januar 2011 på Rigshospitalet søn af kong Frederik og dronning Mary | Vincent Frederik Minik Alexander | |
| Prinsesse Josephine |  | 8. januar 2011 på Rigshospitalet datter af kong Frederik og dronning Mary | Josephine Sophia Ivalo Mathilda | |
| Prins Joachim |  | 7. juni 1969 på Rigshospitalet søn af Margrethe 2. og Prins Henrik | 07.06.1987 | Joachim Holger Waldemar Christian |
| Nikolai, greve af Monpezat |  | 28. august 1999 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra | 28.08.2017 | Nikolai William Alexander Frederik |
| Felix, greve af Monpezat |  | 22. juli 2002 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra | 22.07.2020 | Felix Henrik Valdemar Christian |
| Henrik, greve af Monpezat |  | 4. maj 2009 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie | Henrik Carl Joachim Alain | |
| Athena, komtesse af Monpezat |  | 24. januar 2012 på Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie | Athena Marguerite Françoise Marie | |
| Prinsesse Benedikte |  | 29. april 1944 på Amalienborg Slot datter af Frederik 9. og dronning Ingrid | 29.04.1962 | Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid |
 Portrætsamlingen påFrederiksborg Slot. | |
 |  |
 | .jpg) |
 |  |
 |  |
 | .jpg) |
Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været en del borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogle steder, har ført til en del temmelig lave regeringslængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mensChristian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.
Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.
| Navn | Regeringstid | Regeringsperiode |
|---|---|---|
| Christian 4.[lang 1] | 59 år og 330 dage (51 år og 195 dage) | 1588-04-044. april1588 –1648-02-2828. februar1648 (1596-08-1717. august1596 –1648-02-2828. februar1648) |
| Frederik 6.[lang 2] | 55 år og 233 dage (31 år og 265 dage) | 1784-04-1414. april1784 –1839-12-033. december1839 (1808-03-1313. marts1808 –1839-12-033. december1839) |
| Margrethe 2. | 52 år og 0 dage | 1972-01-1414. januar1972 – 14. januar 2024 |
| Erik af Pommern | 43 år og 180 dage | 1396-01-2424. januar1396 –1439-06-2323. juni1439 |
| Christian 9. | 42 år og 75 dage | 1863-11-1515. november1863 –1906-01-2929. januar1906 |
| Christian 7. | 42 år og 59 dage | 1766-01-1414. januar1766 –1808-03-1313. marts1808 |
| Horik 1. (Erik 1.) | 40 ca. 40 år | 0814 813/814 –854 |
| Valdemar Sejr | 38 år og 156 dage | 1202-10-2323. oktober1202 –1241-03-2828. marts1241 |
| Margrete 1.[lang 3] | 36 år og 178 dage (25 år og 79 dage) | 1376-05-033. maj1376 –1412-10-2828. oktober1412 (1387-08-1010. august1387 –1412-10-2828. oktober1412) |
| Valdemar Atterdag | 35 år og 185 dage | 1340-04-2222. april1340 –1375-10-2424. oktober1375 |
| Christian 10. | 34 år og 341 dage | 1912-05-1414. maj1912 –1947-04-2020. april1947 |
| Erik Menved | 32 år og 356 dage | 1286-11-2222. november1286 –1319-11-1313. november1319 |
| Christian 1. | 32 år og 262 dage | 1448-09-011. september1448 –1481-05-2121. maj1481 |
| Hans | 31 år og 275 dage | 1481-05-2121. maj1481 –1513-02-2020. februar1513 |
| Frederik 4.[lang 4] | 31 år og 04 dage 31 år og 48 dage | 1699-08-2525. august1699 –1730-10-1212. oktober1730 |
| Niels | 30 29/30 år | 1104 –1134-06-2525. juni1134 |
| Christian 5. | 29 år og 197 dage | 1670-02-099. februar1670 –1699-08-2525. august1699 |
| Frederik 2. | 29 år og 094 dage 29 år og 94 dage | 1559-01-011. januar1559 –1588-04-044. april1588 |
| Svend Estridsen[lang 5] | 28 28 år | 1047 –1076-04-2828. april1076 |
| Svend Tveskæg | 28 26/27/28 år | 0985 985/86/87 –1014-02-033. februar1014 |
| Valdemar den Store[lang 6] | 28 27/28 år | 1154 1154 –1182-05-1212. maj1182 |
| Erik Klipping | 27 år og 177 dage | 1259-05-2929. maj1259 –1286-11-2222. november1286 |
| Frederik 9. | 24 år og 269 dage | 1947-04-2020. april1947 –1972-01-1414. januar1972 |
| Christian 3. | 24 år og 181 dage | 1534-07-044. juli1534 –1559-01-011. januar1559 |
| Gorm den Gamle | 22 22+ år | 0936 Før936 –958/964 |
| Frederik 3. | 21 år og 218 dage | 1648-07-066. juli1648 –1670-02-099. februar1670 |
| Harald Blåtand[lang 7] | 21 21/22/23 år (28 27/28/29 år) | 0964 962/63/64 – ca.985/86/87 (0958 958 – ca.985/86/87) |
| Knud 6.[lang 8] | 20 år og 184 dage | 1182-05-1212. maj1182 –1202-11-1212. november1202 |
| Frederik 5. | 19 år og 161 dage | 1746-08-066. august1746 –1766-01-1414. januar1766 |
| Knud den Store | 16 16 år | 1019 –1035-11-1212. november1035 |
| Valdemar den Unge | 16 16 år | 1215 –1231-11-2828. november1231 |
| Christian 6. | 15 år og 298 dage | 1730-10-1212. oktober1730 –1746-08-066. august1746 |
| Frederik 7. | 15 år og 299 dage | 1848-01-2020. januar1848 –1863-11-1515. november1863 |
| Knud Danaást | 15 15 år | 0947 947 –0962-10-1717. oktober962 |
| Svend Grathe | 11 år og x 11 år | 1146 –1157-10-2323. oktober1157 |
| Oluf Håkonsen | 11 år og 92 dage | 1376-05-033. maj1376 –1387-08-033. august1387 |
| Knud 5. | 10 år og 6 10 år | 1146 –1157-08-099. august1157 |
| Christian 2.[lang 9] | 10 år og 52 dage | 1513-02-2020. februar1513 –1523-04-1313. april1523 |
| Frederik 1.[lang 10] | 09 9 år og 362 dage | 1523-04-1313. april1523 –1533-04-1010. april1533 |
| Christoffer 2.[lang 11] | 09 år og 295 dage 9 år og 295 dage | 1320-01-2525. januar1320 –1326-06-077. juni1326 1329-02-2323. februar1329 –1332-08-022. august1332 |
| Erik Plovpenning[lang 12] | 09 9 år og 135 dage | 1241-03-2828. marts1241 –1250-08-1010. august1250 |
| Oluf Hunger | 09 år og 039 dage 9 år og 39 dage | 1086-07-1010. juli1086 –1095-08-1818. august1095 |
| Erik Lam | 08 år og 49 dage 8 år | 1137-09-1818. september1137 –1146 |
| Christian 8. | 08 år og 48 dage 8 år og 48 dage | 1839-12-033. december1839 –1848-01-2020. januar1848 |
| Erik Ejegod | 07 7 år og 326 dage | 1095-08-1818. august1095 –1103-07-1010. juli1103 |
| Christoffer af Bayern[lang 13] | 07 7 år og 272 dage | 1440-04-099. april1440 –1448-01-066. januar1448 |
| Christoffer 1. | 07 6 år og 334 dage | 1252-06-2929. juni1252 –1259-05-2929. maj1259 |
| Hardeknud | 06 år og 207 dage 6 år og 208 dage | 1035-11-1212. november1035 –1042-06-088. juni1042 |
| Frederik 8. | 06 år og 206 dage 6 år og 106 dage | 1906-01-2929. januar1906 –1912-05-1414. maj1912 |
| Knud den Hellige | 06 år og 084 dage 6 år og 84 dage | 1080-04-1717. april1080 –1086-07-1010. juli1086 |
| Magnus den Gode | 05 5 år og 139 dage | 1042-06-088. juni1042 –1047-10-2525. oktober1047 |
| Harald 2. | 04 4 år | 1014-02-033. februar1014 –1018 |
| Harald Hen | 04 3 år og 355 dage | 1076-04-2828. april1076 –1080-04-1717. april1080 |
| Erik Emune | 03 3 år og 85 dage | 1134-06-2525. juni1134 –1137-09-1818. september1137 |
| Valdemar 3. | 02 2 år og 261 dage | 1326-06-077. juni1326 –1329-02-2323. februar1329 |
| Hemming | 02 2 år | 0810 810 –812 |
| Abel | 01 1 år og 241 dage | 1250-11-011. november1250 –1252-06-2929. juni1252 |
| Reginfred | 01 1 år | 0813 812 –813 |
| Harald Kesja | 00.5 et halvt års tid (eller lidt mere) | 1134 1134 –1135 |
| Toke | 00.5 et halvt års tid (eller lidt mere) | 0985 985 –986 |
| Ring eller Anulo | 00.3 nogle måneder (eller kortere) | 0812 812 –812 |
| Magnus den Stærke | 00.2 0 år og 50 dage | 1134-04-1515. april1134 –1134-06-044. juni1134 |
Uddybende artikel:Stamtræ over kongerækkenStamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne afden danske tronfølge
Danske regenter er angivet medfed skrift og konger af andre lande er markeret medkursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).
Stamtræet er baseret på biografierne iDansk Biografisk Leksikon.
Den norskeMagnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.
Foruden de, der har besiddet formel kongemagt i Danmark i kortere eller længere tid (fra1½ måned til næsten60 år), så har der været adskillige andre, der i perioder har gjort krav på eller aspireret til den danske trone på forskellig vis.
Nogle af de førstetronprætendenter, vi kender til i danmarkshistorien, gør sig gældende i810'erne, hvor der var mange hurtige tronskift i perioden 812-814.
Nogle tronprætendenter lykkedes efter et antal forsøg med at blive konger f.eks.Svend Estridsen, men for de fleste af dem, vi vil betegne som tronprætendenter, forblev ambitionen om en titel som konge af Danmark uopfyldt.
Der findes vist ingen samlet oversigt over alle mulige tronprætendenter til den danske trone gennem tiden, men en væsentlig del af dem, der har været tale om, kan findesher.
De fleste monarkier i det21. århundrede baserer sig på princippet om, at monarkens rolle er arvelig, og at de skiftende monarker derfor helst skal tilhøre den samme slægt. Enkelte monarkier, som f.eks.Malaysia ogVatikanet er dogvalgmonarkier, hvorfor der ikke er en given slægtsmæssig forbindelse mellem de skiftende statsoverhoveder.
I Danmark har langt de fleste regenter, der har fulgt efter hinanden, tilhørt den samme slægt eller haft en fælles afstamning. Det betyder ikke som udgangspunkt, at den siddende monark nedstammer fra alle forgængerne, da flere af disse ikke har (kendte) efterkommere til vore dage, men det betyder dog, at den regerende monark nedstammer fra et ganske betragteligt antal af sine forgængere i embedet.
I det 21. århundrede ses det derfor, at den regerende monark i Danmark nedstammer fra mere end halvdelen af samtlige de danske monarker og regenter der har været, siden Gorm d. Gamle regerede i det10. århundrede. For de danske regenter, der regeredefør Gorm d. Gamle er oplysningerne om deres efterkommere dog ofte behæftet med ganske stor usikkerhed, hvorfor et dækkende billede af disse familieforhold ikke lader sig tegne med sikkerhed.
Følgende tidligere danske monarker/regenter kanden nuværende regerende danske monark med sikkerhed eller med stor sandsynlighed spore sin afstamning tilbage til:
På nær iSkåne, var der ingen konge i Danmark i perioden 1332-1340. Derimod sad en række pantelensherrer inde med den reelle magt i det meste af riget. Den senere Oldenborgske og Glücksborgske danske kongeslægt nedstammer tillige fra begge de to vigtigste af disse pantelensherrer.
Det nuværende danske kongehus nedstammerikke fra nogen af de to svenske konger (Magnus Smek og hanssøn), der i perioden 1332-1360 regeredeSkånelandene ipersonalunion medSverige.
Et mindre antal af de monarker, der har været i Danmark, har kendte efterkommere til vore dage,uden at de dog er eller kan påvises at være forfædre til nutidens danske kongefamilie. Det drejer sig om følgende konger:
Endvidere er der et par konger, hvis efterslægt vist endnu ikke er undersøgt fuldt ud, men hvor det altså ikke (på nuværende tidspunkt) kan påvises, at de er stamfædre til den nuværende danske kongefamilie. Det drejer sig om:
Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være hyldet på etlandsting ellerfællesting til at blive valgt afRigsrådet og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.
Uddybende artikler:Danmarks forhistorie, Danmarks historie (1047-1397) og (1397-1536)Indtil1660 var Danmark etvalgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt[77]; og de danske konger hævdede da også at stamme fraSkjold, der skulle have været søn af den nordiske gudOdin (derfor kaldte de danske konger sig undertidenskjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.
Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sinmor og ikke sin far,[78] ogMargrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.
Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de trelandsting iViborg,Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland ogSkånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. For eksempel udbrødborgerkrigen 1146-1157, daSvend Grathe blev slået til konge i Ringsted og Lund, mensKnud 5. blev det samme i Viborg. Senere i1154 komValdemar til som den tredje konge, og i sommeren1157 indgik de tre så et forlig om at dele riget mellem sig, et forlig der dog i praksis blot holdt nogle uger.
Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd[77], men i1200-tallet blevRigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I1282 underErik Klipping blevhåndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.[79]
Kongens magt var således på den tid indskrænket af de bestemmelser, som håndfæstningerne indeholdt, hvilket ofte betød, at adelen med håndfæstningens bestemmelser kunne sætte grænser for kongens midler og muligheder.
Uddybende artikler:Enevælde og Danmarks historie (1660-1814)I1660 efteranden Karl Gustav-krig indkaldte kongFrederik 3. tilstændermøde8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieretgejstlighed ogborgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning.8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskæreadelens privilegier.13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskriveEnevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I1665 blevKongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.[80]
Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.
Uddybende artikler:Danmarks historie (1814-1848) og (1848-1901)Efterrevolutionsbølgerne i Europa (især iFrankrig) i1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark etkonstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.
Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt. Desuden har monarken siden 1909 været den, der udnævnte dekongelige undersøgere, der er blevet benyttet i forbindelse med forhandlinger om dannelsen af en ny regering efter etfolketingsvalg.
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
.svg)
