Kommunitetet (i nyere tid også kaldet Københavns Kommunitet) er enstiftelse grundlagt afFrederik 2. 1. maj1569. Formålet var at støtte trængende studerende og yngre kandidater vedKøbenhavns Universitet.
Ved grundlæggelsen bestod støtten i, at 100 studerende skulle bespises dagligt. Finansieringen stammede fra kronens korntiende fra 92sogne og 153bøndergårde frakrongodset, som blev overladt til stiftelsen. Som en slags forløber for stiftelsen havdeHelliggejst Hospital iKøbenhavn 29. september1555 fået kronens korntiende af 39 sogne og skulle til gengæld dagligt bespise 20 studerende.
1573 opførtes en særskilt bygning (ved siden af Universitetsbygningen, den såkaldte Studiegård), hvor 100 studenter bespistes 2 gange om ugen og holdt disputere-øvelser på latin. 1. juli1623 kom Kommunitetets støtte også til at bestå afhusly til studerende, daRegensen blev taget i brug. Det var en bolig til brug foralumnerne somChristian 4. havde ladet opføre, idet han lånte kommunitetet penge til at afkøbe arvingerne efter kanslerenChristian Friis dennes tidligere residens, og denne omdannedes 1619—23 til bolig for cirka 120 studenter. Kort forinden var kommunitetsalumnernes antal blevet forøget fra 100 til 120, og noget senere fik endnu 24 fattige studenter "Kongens Kost".1736 ophørte bespisningen, og alumnerne fik kostpenge i stedet.
Fra1880'erne uddelte kommunitetet 32 kroner månedlig i indtil 4 år til 160 studenter og yderligere 8 kroner om måneden til 100 Regens-alumner, men efterhånden voksede formue ogindkomst vokset så stærkt, at kommunitetet omkring1900 kunne understøtte over 200 studenter på 2, 3 eller 4 år, med stipendier, der med dyrtidstillæg udgjorde 900 kroner årlig (i alt cirka 300000 kroner årlig). Kommunitetet uddelte i denne periode desuden 75000 kroner årligt i anden understøttelse til de studerende (som understøttelse af Kommunitetets midler, der da også begyndte at blive udbetalt til kvindelige studerende, som kandidatstipendier, rejsestipendier og stipendier til unge videnskabsmænd). Kommunitet rådede over meget betydelige kapitaler (cirka 10 millioner kroner) og store indtægter (cirka 450000 kroner) og havde også understøttet Universitetet, når særlige krav som opførelse af nye bygninger og lignende til videnskabens fremme (f.eks.Universitetsbiblioteket, det naturhistoriske museum, botanisk have, Studiegården) krævede betydelige pengemidler. Kommunitetet havde en egen styrelse, der valgtes af den almindelige lærerforsamling.
Kommunitetet har også medfinansieretRigshospitalet, der stod færdigbygget1910, og senereStudentergården ogKvinderegensen.
I1983 overgik Kommunitetets tilbageværende formue tilKøbenhavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983, som Regensen samme år blev en del af.
 | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved atindsætte koordinater i wikidata. |