Fejring til ære for Kominterns 2. kongres på Uritsky-pladsen, maleri afBoris Kustodijev 1921.
Komintern ellerKommunistiskInternationale (forkortet KI eller Tredje Internationale) var en international sammenslutning afkommunistiske partier. Organisationen blev grundlagt i1919 på den sovjetiske statslederLenins initiativ og som modvægt til denAnden Internationale, der var præget af europæiskesocialdemokrater.
Organisationen var en af de vigtigste i første halvdel af det 20. århundrede. Det oprindelige mål for organisationen var en verdensomspændende revolution. Efter atStalin kom til magten i1922, blev organisationen, der lige fra sin stiftelse havde været domineret afSovjetunionen, til en organisation, der kun havde til formål at tjene sovjetiske interesser.
Baggrunden for oprettelsen af den tredje internationale var en konsekvens af en længere strid mellem reformkræfter og mere principfaste, konservative kræfter i det socialistiske miljø. Striden gik helt tilbage til de første socialistiske bevægelser, hvilket kan ses iFørste Internationale ogAnden Internationale. Stridens kerne er det klassiske socialistisk/kommunistiske dilemma, om revolutionen opnås ad fredelig demokratisk vej eller ved den hårde, voldelige metode.
Den anden Internationale, der var blevet oprettet i1889, blev i kommunistisk optik diskrediteret, da de europæiske socialdemokrater droppede samarbejdet over grænserne til fordel for nationale interesser. De tyske, engelske og franske socialdemokrater erklæredeborgfred med deres tidligere fjender, de borgerlige partier, og svigtede ifølge kommunisterne principperne om at kæmpe for arbejdere i alle lande.
Især ansporet af den russiske oktoberrevolution1917 begyndte arbejdet med planerne om en ny grænseoverskridende sammenslutning af socialister.Lenins aprilteser og hans senere opfordring i forbindelse med hans vellykkedeoktoberrevolution prædikede et tættere samarbejde mellem proletarer og arbejdere. Dermed kunne man ifølge Lenin forhindre endnu en krig, en krig som Lenin alene holdt borgerskabets kapitalisme ansvarlig for.
Efter1. verdenskrig var der i marts1919 stiftende kongres i Moskva med deltagelse af kommunistiske organisationer fra 29 lande. Det meget store og betydningsfulde tyske kommunistparti var dog ikke særlig interesseret i oprettelsen af en tredje internationale under det, tyskerne måtte opfatte som sovjetisk ledelse.Presset af andre europæiske partier gav tyskerne sig dog, og oprettelsen var en realitet. Den sovjetiske kommunistGrigorij Zinovjev blev valgt til formand.
Efter oprettelsen skød mange nye kommunistiske organisationer op i Europa, og de blev hurtigt underlagt Komintern. Det gjaldt blandt andetDanmarks Kommunistiske Parti, der var en sektion af Komintern. Der var i de kommunistiske miljøer en meget positiv stemning, og mange mente, at verdensrevolutionen var en særdeles realistisk mulighed, nu hvor borgerskabet efter deres mening i den grad havde blameret sig.Hurtigt begyndte den gamle strid mellem reformistiske og konservative kræfter i det socialistiske miljø dog at blusse op igen. Da den kommunistiskeSpartakusopstand i Tyskland mislykkedes, og fascisterne overtog magten iItalien i1922, var håbet om en verdensrevolution svundet ganske betragteligt.
Som et tegn på Stalins stigende magt blevGrigorij Zinovjev afsat af Stalin i1926. Det indledte en periode, hvor Komintern helt blev Sovjetunionens forlængede arm, og det var nu Stalins kommunistiske fortolkning, som dikterede Kominterns politik.Socialdemokraterne blev udråbt som hovedfjenden, fordi de stod i vejen for den voldelige kommunistiske revolution. Bl.a. derfor så Komintern ikkefascismens fremkomst som noget problem, og man bifaldt sågarHitlers forbud moddet tyske Socialdemokrati iNazi-Tyskland.
På Kominterns kongres i 1935 reviderede organisationen strategien over for socialdemokraterne og fascismen og åbnede muligheden for samarbejde med socialdemokrater og moderate borgerlige under en folkefrontsparole. Reelt skete der imidlertid ingen større ændring i Kominterns strategi.
Komintern blev nedlagt i1943, fordi Stalin ønskede at tækkes de vestallierede, der så med mistro på en organisation, der havde til formål at undergrave de vestlige demokratier. Arbejdet blev dog videreført gennem andre organisationer. Det drejede sig først og fremmest om Centralkomiteens Internationale Afdeling (SUKP CK IA), der fungerede indtil1991, samtKominform, der virkede fra 1946 til 1956. Personalet fra Komintern blev flyttet med over i de nye organisationer. Det drejede sig bl.a. omBoris Ponomarjov, medlem af Kominterns eksekutivkomite fra 1936-1943, der lededeKominform fra 1946 til 1949, og i starten af 1950'erne blev chef for den Internationale Afdeling.
.svg)