Koleraens nuværende udbredelse i verden. Kortet er fra2004, senere harYemen i2017 udbrud af kolera underborgerkrigen.[1]
Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsomdiarré, hvorved man kan miste op til 24liter væske i døgnet.
Sygdommen skyldes smitte afVibrio cholerae, der er en vandbårenbakterie, som inficerercellerne itarmvæggen, sådan at disse udskiller væske ogelektrolytter. Den tyske lægeRobert Koch er kendt for sit arbejde, som i1883 ledte til opdagelsen afVibrio cholera. Ved studier af flere patienters tarme fandt han tarmene rødlige, og ved nærmere studier af udsnit af tarmene undermikroskop kunne han konkludere, at sygdommen var fremkaldt af bakterien.
Kolera er ligesom "kulret" og "kuller"[2] afledt afgræskchole (=galde) eller sat i forbindelse medcholades (=indvolde)[3] ellercholēdra (=rendesten).[4]
Patient med kolera gives væske.Le Choléra, magasinforside fra1912.
Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandetsalt ogsukker. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer typisk iIndien ogSydamerika, og i områder med dårligsanitering.
Der forefindesvaccine mod kolera.[5] I dag anvendes en vaccine bestående af dræbte kolerabakterier og et genmodificeret koleratoxin (kolera-gift), der indtages oralt.[6]
Hippokrates ogGalen beskrev en sygdom med udtørrende diaré, som meget vel kan have været kolera. En koleralignende sygdom ser også ud til at have være kendt vedGanges sidenantikken.[7] Marcus Cornelius Fronto, der var lærer forkejserMarcus Aurelius (120-181), skrev til sin elev: "Så hårdt blev jeg rammet af kolera, at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og udenpuls kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket ivin, i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpendeguder, rask og frisk."[8] Kolera somepidemi blev beskrevet i1563 af Garcia del Huerto, en portugisisk læge iGoa.[9]
Den engelske lægeJohn Snow fik ikke overbevist andre læger om, at kolera skyldtes forurenetdrikkevand, før en mor vaskede sit spædbarns ble i enbrønd iSoho i august1854, og derved startede en epidemi, der tog livet af 616 mennesker.[10] Dr. Snow delte ikke samtidens overbevisning om, at kolera skyldtes dårligluft. Efter omhyggelige undersøgelser kunne han spore udbruddet i Soho tilbage til en vandpumpe i Broad (nu Broadwick) Street som smittekilde. Dr. Snow fik fjernet pumpens håndtag, og straks aftog epidemien.[11]
Den tredje koleraepidemi iEuropa, og den sidste der ramte Danmark, varede fra1848 til1861. Kolera optrådte for første gang iDanmark i1848, hvor ganske få blev smittet iDragør, så nogen epidemi var der ikke tale om. Den første større epidemi udbrød i1850 iBandholm påLolland, hvorPeter Ludvig Panum havde ansvaret for at holde epidemien nede. Der blev konstateret 28 tilfælde, hvoraf 15 døde.[12]
Som følge af dårlige hygiejniske forhold opstod atter en epidemi i1853, hvorKøbenhavn blev ramt af et større udbrud.Koleraepidemien i København kostede ca. 5.000 menneskeliv, og spredte sig endvidere frahovedstaden til en række byer iprovinsen, hvor der også konstateredes adskillige dødsfald.
Siden 1923 har der ikke været flere epidemier i Europa.
