Denne artikel omhandler dagligdags tidsangivelse. For andre betydninger af klokke, seKlokke.
Klokken ellerklokkeslættet betegner (brugt i rette sammenhæng) et udtryk for tidsangivelse itimer og mindre enheder, som i: "hvad er klokken?" Klokken/klokkeslættet refererer til, hvad et korrekt indstilletur på et givent tidspunkt viser – omsat i dagligdags sprog.
Begrebet bruges først og fremmest som enenhedsangivelse (tid) i form af fx 'klokken fem' (forkortet: 'kl. 5'), men små børn kan også 'lære klokken', dvs. at de kan blive lært, hvordan man aflæser et ur.
Normalt ønskes svaret på spørgsmålet "hvad er/siger klokken" kun præciseret ned til timer eller fjerdedele timer og desuden kun op til et halvt døgn. Hvis klokken fx er 18:49, vil man således ofte nøjes med at sige, at den erkvart i syv. Præcisionen skifter dog naturligt nok med behovet i en given situation, dvs. i forhold til hvad man formoder spørgeren ikke allerede ved i forvejen – og desuden har brug for at vide.
Når vi taler om "klokken", er det en reminiscens fra en tid da ure ikke var hvermands eje, og man derfor var afhængig af ure/klokker ikirketårne eller andre offentlige bygninger. Disse var forsynet med slagværk som slog time- og ofte tillige kvarterslag. Man sagde derfor "klokken er slået ni" (dvs. har slået ni slag), eller blot "klokken er ni". De færreste tænker i dag på atklokkeslæt betyder "klokkeslag".
Endnu i1800-tallet kunne man sige "klokken gaar til ni". Dette betød blot at den var over otte.[1] "Klokken er et kvarter til ni" betød 8:15.[2]
Timer (12-cyklus)
Tidsmålere
Diverse
i forb. klokken gaar til 12olgn., (jf.halvgaaen 1; nu l. br. i rigsspr.) klokken er ml. 11 og 12.
et kvarter tilell. paa eet,(gldgs.) et kvarter over tolv (1215).