Klejner er sløjfeformedekager, som koges ifedtstof. De laves for det meste op tiljul og er kendt i Danmark, Skåne, Blekinge, Halland (klenät, klejnor, snofiddor), Norge (fattigmann), Færøerne (kleynur), Island (kleinur) og Grønland (ulitat).
De laves ved at rulle dejen ud i ½ cm tykkelse og skære den irombeformede stykker med enklejnespore.[1] I midten af hver rombe skæres et snit. Den ene ende trækkes gennem snittet, hvorved den karakteristiske facon opstår; det kaldes at vride en klejne. Købeklejner er undertiden uvredne, fordi det er håndarbejde at vride klejner. Klejnerkoges i fedtstof[2] i en gryde.[3][4] I Sønderjylland kaldes klejnervredne drenge; hvorimodvredne piger er lavet af dejstrimler, der snos, inden de samles som ringe.[5]
Klejner hører til de ældste danske julesmåkager og er kendt siden middelalderen.[6] Dengang kogtes de i en gryde over åben ild. Det var først omkring midten af 1800-tallet, atbrændekomfuret med ovn begyndte at blive udbredt. Ovnen gav mulighed for atbage kager, men klejner blev ikke fortrængt af de nye småkager.
Norske klejner er betegnelsen på store bløde klejner af gærdej dekoreret med citronglasur.[7]
Navnet kommer fra detplattyske kleinet (dvs. klein, lille).[6].
 | Seopskrift på Klejner iWikiKogebogen |
