Kiptjakker (også kaldetpolovtsere,tyrkisk:Kypchak[1],kasakhisk: Қыпшақ,russisk: ПоловцыPolovtsy,arabisk: القفجاق,bysantinsk:Kuman ellerCuman[2])) var entyrkisk stamme imiddelalderen, der udvandrede fra området omkring flodenIrtysj og rejste vestpå. De bosatte sig på store dele af denPontisk-kaspiske slette fraAralsøen og tilSortehavets nordlige kyst. I 1000-talet grundlagde de et rige beliggende i det, der i dag er det sydvestligeRusland og det sydligeUkraine, hvorfra de invaderedeMoldavien,Valakiet og dele afTranssylvanien.
Nogle af de kiptjakiske stammer kom sandsynligvis fra områder ved grænsen til Kina, og efter de i 800-tallet havde migreret til det område, der senere blev tilSibir-khanatet, migrerede de videre til Trans-Volgaregionen (i dag det vestligeKasakhstan).
De boede ijurter over et enormt vidstrakt territorium på denPontisk-kaspiske slette. Området strakte sig fra områderne nord forAralsøen vestover til sletterne nord forSortehavet (i dag iUkraine og det sydligeRusland). Kiptjakkene grundlagde ennomadisk stat, (Desht-i Qipchaq). De invaderede i 1000-tallet områderne, der i dag udgøres afMoldova,Valakiet og dele afTransylvanien, hvorfra de foretog plyndringstogt modDet Byzantinske Rige ogKongedømmet Ungarn. Den vestlige gruppe af kiptjakkerne blev kaldtkumanere[3] og i Rusland og Ukraine polovtsere.
Kumanerne kom i konflikt medKijevriget, da de indtog steppeområderne nord for Sortehavet, og derved lagde beslag på vigtig landbrugsjord, ligesom de hindrede Kijev i at få adgang til de lukrative handelsruter til Sortehavet, der gav adgang til handel med Det Byzantinske Rige. Yderligere foretog kiptjakkerne jævnligt plyndringstogter ind i Kijevrigets sydlige dele. Konflikten mellem Kijevriget og Kiptjakkerne er beskrevet iIgorkvadet.[4]
Kiptjakkerne blev i 1089 besejret af KongLadislaus 1. af Ungarn og igen i 1100-tallet af den russiske fyrsteVladimir Monomach og til sidstaf mongolerne i 1241, hvorefter deres territorium blev overtaget afDen Gyldne Horde. Efter nederlaget til mongolerne blev stammerne spredt. En del blev tilfangetaget og solgt somslaver, bl.a. de såkaldtemamelukker, og en del slog sig ned uden for mongolernes rige i Ungarn og på Balkan, og andre blev lejesoldater forkorsfarerne og i den byzantinske hær.
Kiptsjakene talte ettyrkisk sprog. Sproget kendes i dag gennem skriftetCodex Cumanicus ('kumanernes sprog'), en slagsordbog fra slutningen af 1200-tallet med ord på kiptjakisk oglatin. Tilstedeværelsen av tyrkisktalende mamelukker iEgypten stimulerede også udarbejdelse af kiptjakisk-arabiske ordbøger og grammatikker, hvilket har været af stor betydning for studiet af flere gamle tyrkiske sprog.
Kiptjakkene konverterede tilkristendommen i 1000-tallet, efter opfordring frageorgierne, som de var allierede med i kampen modmuslimene. Et stort antal blevdøbt efter ønske fra den georgiske kongDavid 4., som havde giftet sig med en datter af kiptjak-khanen Otrok. Fra 1120 eksisterede en national kiptjakisk kristen kirke og et fremtrædende præsteskab.[5] Men i løbet af 1100- og 1200-tallet overtog islam gradvist som kiptsjakenes religion.[6]
Nogle af kiptjakkenes efterkommere er i dag kendt somsibiriske tatarer,nogajere,basjkirere,kasakhere,kirgisere,tatarer (delvis),krimtatarer (delvis),karatsjajer (delvis),krymtsjakere,karaimere (delvis) ogkumykere (delvis).
Kiptsjakene er til en vis grad blevet assimileret i nutidenskasakhiske ogkirgisiske befolkninger.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)