Den moderne kinesiske filosofi er bredt anlagt og omfatter blandt andetfeminisme ogpolitisk filosofi.
I moderne tid har marxistisk filosofi været særlig betydningsfuld i Kina[11]. Den vigtigste retning blev grundlagt afMao Zedong som enmarxistisk inspireretpolitisk filosofi, der har dannet grundlag for Folkerepublikken Kina. Hans teorier, militærstrategier og politiske styre bliver omtalt i samlet form sommaoisme. Maoismen fik en vis betydning i Vesten underungdomsoprøret. Ifølge Mao kunne denproletariskerevolution kunne gennemføres afbondebefolkningen, hvilket fremgår bl.a. af Maos bog "Rapport om en undersøgelse af bondebevægelsen i Hunan"1927. Denne form for kommunisme antager desuden, atklassekampen fortsætter også i detsocialistiske samfund, som følger efter revolutionen. Man betoner også stærkt betydningen af massemobilisering af folket, til forskel fra sovjetkommunismen, hvor partiet somavantgarde spiller en meget vigtigere rolle.
Sun Yat Sen var en vigtigpolitisk filosof i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans filosofi hedderTre principper for folket. Der findes desuden en række nutidige kinesiske filosoffer somGan Yang, der tilhører det nye venstre og arbejder medpolitisk filosofi, ogJiang Quing, der anbefaler at erstatte marxisme med konfucianisme[12].Fang Keli har derimod forsøgt at integrere maoisme og traditionel kinesisk kultur[13].Shigong Jiang er en konservativ socialistisk filosof, der er rådgiver for den kinesiske regering[14]. Han har fremført en teori om, at det kommunistiske parti legemliggør en absolut, uskrevet konstitution[15].
Xi Jinping har i det 21. århundrede udviklet en sammenhængende politisk filosofi for regeringen af Kina[16][17][18][19]. Den 14. marts 2013 blev han tillige Folkerepublikkens præsident. Hans filosofi indeholder 14 punkter[20]:
- Sikring af det kommunistiske partis lederskab over alle former for arbejde i Kina.
- Det kommunistiske parti i Kina bør indtage en folkecentreret tilgang til almenhedens interesse.
- Fortsættelsen af "omfattende uddybning af reformer".
- Vedtagelse af nye videnskabsbaserede ideer til "innovativ, koordineret, grøn, åben og delt udvikling".
- Følge "socialisme med kinesiske karakteristika" med "mennesker som landets mestre".
- Styring af Kina efter retsstatsprincippet.
- "Praktisering af socialistiske kerneværdier", herunder marxisme, kommunisme og socialisme
- At forbedre folks levebrød og velvære er det primære mål for udvikling".
- Sameksistens med naturen med politikker for "energibesparelse og miljøbeskyttelse" og "bidrage til global økologisk sikkerhed".
- Styrke den nationale sikkerhed.
- Det kommunistiske parti i Kina skal have "absolut lederskab over" Kinas folkefrihedshær.
- Fremme af det ene land, to systemsystemer for Hong Kong og Macau med en fremtid for "fuldstændig national genforening" og til at følge One-China-politikken og 1992-konsensus for Taiwan.
- Etablere en fælles skæbne mellem kinesere og andre mennesker over hele verden med et "fredeligt internationalt miljø".
- Forbedre partidisciplinen i det kommunistiske parti i Kina. og moderne kinesisk feminisme
Den moderne kinesiskefeminisme vandt frem efter den kinesiske revolution. Den tidlige kinesiske feminisme var tæt forbundet medsocialisme ogmaoisme.He-Yin Zhen var en tidlig feminist, der varanarkist og arbejdede fra eksil iJapan. Hun skrev allerede i 1907, at ligeværd mellem mennesker ikke kunne opnås, før kvinder fik ligestilling og blev frigjort fra undertrykkelse[21]. I nyere tid harLi Xiaojiang gjort sig gældende som en betydningsfuldfeminist, der også er påvirket af vestlige idéer[22] Hun opfatter udviklingen af den globale kvindebevægelse som afgørende. Kvindestudier er væsentlige for den endelige kamp forkvinder. Hun betoner dog også,at Vesten på visse punkter står svagere end Østen. For eksempel giver det kinesiske sprog lettere adgang til at forståkøn som en social konstruktion, efter som ordet ren (menneske) er roden i både ordet mand og kvinde på kinesisk.
Kinesisk filosofi har haft en vis indflydelse i Danmark, især inden for akademiske kredse, kulturstudier og interkulturel filosofi[4],[23].[24]. Mens indflydelsen af kinesisk filosofi i Danmark ikke nødvendigvis er dominerende, har den bidraget til en bredere global interesse for kulturel diversitet og interkulturel forståelse.
Hvis man tager Maoismen i betragtning, har Kinas filosofi haft en mere direkte og politisk indflydelse[25],[26][27][28]. I Danmark, som andre steder i verden, har Maoismen ofte været genstand for analyser, studier og diskussioner inden for politik, samfundsvidenskab og filosofi. I Danmark blev Maoismen især en kilde til inspiration for visse grupper og ungdomsbevægelser i 1960'erne og 1970'erne. Maoismen og Kulturrevolutionens idealer blev set af nogle danske aktivister som en form for global anti-imperialistisk og anti-kapitalistisk revolution. Dette tiltrak unge mennesker, der ønskede at udtrykke solidaritet med internationale bevægelser og kæmpe mod det etablerede system.
