Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Kina

Koordinater:35°50′41″N103°27′07″Ø /35.8447°N 103.4519°Ø /35.8447; 103.4519
Lovende artikel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, seKina (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Kina)
For at læse om Taiwan (formelt: Republikken Kina) fra 1949 og til nu se:Taiwan ellerTaiwan (ø).
Folkerepublikken Kina

中华人民共和国(kinesisk)
(Pinyin: Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó)
Nationalmelodi: 

"
De frivilliges march"
《义勇军进行曲》 (Pinyin:Yìyǒngjūn Jìnxíngqǔ)
Kinas placering
HovedstadBeijing
39°55′N116°23′Ø /39.917°N 116.383°Ø /39.917; 116.383
Største byShanghai
Officielle sprogStandard mandarin (talt)[1]
Forenklet kinesisk (skrift)[1]
Anerkendte regionale sprogSesprog i Kina
Etnicitet
91%han; 55 anerkendte minoriteter
DemonymKineser
RegeringsformEtpartistat
Xi Jinping
Xi Jinping
Li Qiang
Li Zhanshu
Wang Yang
Lovgivende forsamlingDen Nationale Folkekongres
Grundlagt
221 f.Kr.
1. januar1912
1. oktober1949
Areal
 Total
9.640.821 km2 [a] eller 9.671.018 km²[a] (nr. 3/4) 
 Vand (%)
2,8[b]
Befolkning
 Anslået 2015
1,376 mia.[2](nr. 2)
 Folketælling 2013
1.339.724.852
 Tæthed
139,6/km2 (nr. 53)
BNP (KKP)Anslået 2022
 Total
29,426bio.USD[3](nr. 2)
 Pr. indbygger
20.667USD[3](nr. 100)
BNP (nominelt)Anslået 2022 estimeret
 Total
18.216bio.USD[3](nr. 2)
 Pr. indbygger
12.990USD[3](nr. 59)
Gini (2007)47,0[4]
HDI (2019)Stigning 0,762[5](medium) (nr. 85)
ValutaRenminbi (Yuan) (RMB¥) (CNY)
TidszoneUTC+8 (China Standard Time)
Datoformatåååå-mm-dd
eller ååååmd
(v.t.;CE-1949)
Kører ihøjre side af vejen, bortset fraHong Kong ogMacau hvor de kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
ingen
Luftfartøjs-
registreringskode
B
Internetdomæne.cn[b]
Telefonkode+86[b]
ISO 3166-kodeCN,CHN,156
  1. 129.598.086 km² Omfatter alle omstridte områder.
    9,640,821 km² Omfatter Kina-administreret område (Aksai Chin ogTrans-Karakoram Tract, begge områder er blevet gjort krav på af Indien), Taiwan er ikke inkluderet.
  2. 123Kun informationer forFastlandskina.Hong Kong ogMacau er ekskluderet. Desuden er de områder, der hører underRepublikken Kina, kendt somTaiwan, også udelukket.

Kina (Folkerepublikken Kina) (kinesisk: 中华人民共和国) er en suveræn stat iØstasien. Med en befolkning på 1,4 milliarder, 17,6 % af jordens befolkning, er denverdens næstmest folkerige land, kun overgået afIndien. Landet er enetpartistat, der er styret afKinas kommunistiske parti med hovedsæde i hovedstadenBeijing.

Kina er i areal det største land i Østasien og detfjerdestørste land i verden (Rusland,Canada ogUSA er større).

Kina er involveret i en langvarig konflikt omTaiwans politiske status.Kuomintang, der var kommunisternes rival underden kinesiske borgerkrig, trak sig tilbage til Taiwan i 1949 og påstod at være de retmæssige ledere af Kina ogMongoliet. Siden 1990'erne har Taiwan opgivet de krav. Folkerepublikken mener, at Taiwan er en provins i Kina og truer med krig, hvis Taiwan officielt erklærer sig uafhængig.

På grund af landets meget storebefolkning, kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling anses Kina ofte for en kommendesupermagt[6][7] og er i dag verdensnæststørste økonomi.[8] Kina er permanent medlem afFN's sikkerhedsråd og medlem afAPEC.

Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger afstål ogbeton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens samlede produktion.[9] Det er også verdens 2. største importør afråolie. Med hensyn til alle produkter er Kina verdens 3. største importør[10] og den største eksportør[11] i verden.

Etymologi

[redigér |rediger kildetekst]

Ordet "Kina" kommer fra "China" og har været brugt på engelsk og tysk siden det 16. århundrede; det blev imidlertid ikke brugt af kineserne selv i denne periode. Ordets oprindelse kan spores gennemportugisisk,malajisk ogpersisk tilbage tilSanskrit-ordetCīna, som blev brugt ioldtidens Indien.[12] "China" optræder iRichard Edens oversættelse fra 1555[a] af den portugisiske opdagelsesrejsendeDuarte Barbosa's journal fra 1516.[b][12] Barbosas brug var afledt af det persiskeChīn (چین), som igen stammer fra sanskritCīna (چین).[17] Oprindelsen af sanskrit-ordet er genstand for debat.[12]Cīna blev første gang brugt i tidlighinduistisk skrift, herunderMahabharata (3. århundrede f.Kr.–4. århundrede e.Kr.) ogManus love (2. århundrede f.Kr.–2. århundrede e.Kr.).[18] I 1655 foreslogMartino Martini, at ordet China i sidste ende er afledt af navnet påQin-dynastiet (221–206 f.Kr.).[19][18] Selvom brug i indiske kilder går forud for dette dynasti, gives denne afledning stadig i forskellige kilder.[20] Alternative forslag inkluderer navnene påYelang ogJing- eller Chu-staten.[18][21]

Det moderne stats officielle navn er "Folkerepublikken Kina" (kinesisk: 中华人民共和国. Den kortere form er "Kina" (kinesisk: 中国), fra 中 (zhōng) ('central') og 国 (guó) ('stat'), et udtryk som udviklede sig underVestlige Zhou-dynasti med reference til dets domæne.[c][d] Det blev brugt i officielle dokumenter som et synonym for staten underQing-dynastiet.[24] NavnetZhongguo oversættes også nogle gange som 'Riget i midten' på dansk.[25] Kina omtales nogle gange somFastlandskina eller "Fastlandet" for at skelne det fraRepublikken Kina (Taiwan).[26][27][28]

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikler:Kinas historieogFolkerepublikken Kinas historie

Forhistorisk tid

[redigér |rediger kildetekst]

Arkæologiske fund viser athominider levede i Kina for mellem 250.000 og 2,24 millioner år siden.[29] En hule iZhoukoudian (i det nuværendeBeijing) indeholder fossiler af homonider fra mellem 680.000 og 780.000 f.Kr.[30] Fossilerne er afPekingmennesket, der tilhørte menneskeartenHomo erectus, derbeherskede ild.[31]

Det kejserlige Kina

[redigér |rediger kildetekst]

Den kinesiske civilisation opstod langsHuáng Hé-floden i Nordkina. Kineserne deler oftest historien i herskerdynastier, da dynastiskiftene ofte indebar skifte af styreform, herskerklasse og hovedstad. UnderShāng-dynastiet blev skriftsproget, spådomskunst og litteratur somYijing skabt.Zhōu-dynastiet var præget af borgerkrig og splittelse på den ene siden og kulturel blomstring indenfor filosofi og litteratur på den anden side. Under Zhōu-dynastiet opstodkonfucianismen ogtaoismen, og litteratur og filosofi blev grundlaget for kinesisk kultur de næste 2000 år. Alle smårigerne blev samlet under kejserShǐhuángdì i221 f.Kr., og sådan opstodQín-dynastiet. Under Qín-årene begyndte bygningen afDen kinesiske mur, et byggeprojekt, som med pauser foregik i 1800 år. Qíns rædselsstyre brød sammen efter kort tid og gav plads tilHàn-dynastiet. Nu blev konfusianismen en statsfilosofi, og Zhōu-tidens kultur blev ideal. UnderSuí-dynastiet blev det gigantiske byggeprojektKejserkanalen opført for at forsyne tropperne ved muren.Táng-dynastiet bliver af de fleste kinesere regnet som landets kulturelle guldalder, hvorkalligrafi og poesi nåede det højeste niveau nogensinde. Mongolerne brød gennem muren i 1200-tallet og grundlagdeYuán-dynastiet. De blev efter kort tid assimileret i den kinesiske kultur og blev styrtet og fulgt afMíng-dynastiet. I Míng-perioden blev hovedstaden flyttet til Beijing ogDen Forbudte By blev opført. Den kinesiske flåde begyndte opdagelsesrejser til andre kontinenter, en aktivitet som sluttede lige før europæerne første gang nåede Kina med deres handelsskibe.

Qing-dynastiets ekspansion frem til omkring 1820.

Til 1700-tallet havde Kina et klart teknologisk fortrin for folkene i Centralasien, men sakkede bagud for Europa. Det lagde grundlaget for Kinas afvisning i1800-tallet af den europæiske imperialisme, mens Kina ekspanderede ind over Centralasien.

Republikken Kina (1912–49)

[redigér |rediger kildetekst]

I1912 gik det kinesiske kejserdømme under og blev erstattet afen republik. De følgende tre årtier var en splittelsens tid; krigsherrernes tid,den anden kinesisk-japanske krig (1937-1945) og denkinesiske borgerkrig. Den sidste ebbede ud i 1949, da det kinesiske kommunistparti havde vundet kontrol overFastlandskina.

Undermassakren i Nanjing i 1937 dræbtejapanerne angiveligt over 300.000 kinesere i løbet af seks uger. Mennesker blev kogt levende, brændt ihjel, kørt over af kampvogne og på andre forfærdelige måder.[32] Forholdet mellem Japan og Kina er fortsat anstrengt som en følge af det , som skete i Kina før og under2. verdenskrig, og måden Japan har behandlet det.[33] Mens tyskerne har betalt milliarder i erstatning, bygget mindesmærker og bedt om undskyldning, mener mange, atJapan fornærmer sine ofre ved at tilbede krigsforbrydere som guder.[34]

Folkerepublikken Kina (1949–)

[redigér |rediger kildetekst]

Kommunistpartiet grundlagde en kommunistisk stat — Folkerepublikken Kina — som gjorde krav på at være det retmæssige Kina. MenRepublikken KinasKuomintang-regering havde taget tilflugt påTaiwan, hvor den fortsat nød international anerkendelse af hele Vestblokken ogFN. Dette varede til 1970'erne, da FN og de fleste vestlige lande valgte at anerkende Folkerepublikken i stedet.

Større krigshandlinger iden kinesiske borgerkrig sluttede i 1949, og Kinas kommunistparti havde kontrol med næsten hele landet, ogKuomintang, som havde regeret Republikken Kina mellem1911 og1949, havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende øer. Den1. oktober1949 udråbteMao Zedong Folkerepublikken Kina.[35]

Efter en række økonomiske katastrofer som følge afDet store spring fremad trådte Mao tilbage som formand i 1959 og blev fulgt afLiu Shaoqi. Mao havde stadig meget kontrol over partiet, men havde ikke kontrol med den økonomiske politik, der blev styret af Liu Shaoqi ogDeng Xiaoping.

For at Mao igen kunne få magten, begyndte hanKulturrevolutionen i1966, der varede til hans død 10 år senere. Forholdet til Sovjetunionen, der ikke var godt, blev værre, og i1969 var det tæt på atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen. I1972 mødtes Mao med USA's præsidentRichard Nixon i Beijing. Senere samme år anerkendteFN Folkerepublikken som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og isikkerhedsrådet.

Efter Maos død i 1976 og anholdelsen afFirebanden, der fik skyld for overgrebene begået under Kulturrevolutionen, fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra Maos udpegede efterfølgerHua Guofeng. Selv om Deng hverken blev leder af partiet eller landet, lykkedes det ham at gennemføre omfattende økonomiske reformer. Gradvist løsnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv, kollektivlandbrugene blev afskaffet og landmændene fik jord, de selv ejede Det motiverede øget produktion. Det betød også, at Kina gik fra planøkonomi til "blandet økonomi".[36]Folkerepublikken fik ny forfatning den 4. december1982.

Den reformvenlige politikerHu Yaobangs død i 1989 var med tilDemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år, hvor studenter og andre i flere måneder demonstrerede fordemokrati ogytringsfrihed. Demonstrationerne blev stoppet den4. juni, da kampvogne og soldater fraFolkets Befrielseshær ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevæbnede demonstranter med mange døde og sårede til følge. Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina. Bl.a. "Tankmanden", det berømte billede af en ubevæbnet mand, der søger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den. Den voldelige rydning medførte fordømmelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen.

PræsidentJiang Zemin og premierministerZhu Rongji (begge tidligere borgmestre fraShanghai) var ledere af Kina i1990'erne. Under Jiang Zemins 10 år som leder blev 150 millioner bønder løftet overfattigdomsgrænsen, og Kina havde en årligøkonomisk vækst på 11.2 %.[37][38] Landet blev medlem afWTO i2001.

Selv om Kina har brug for økonomisk vækst for at kunne udvikle landet, er regeringen begyndt at blive bekymret over, om den hurtige økonomiske vækst skadede landets ressourcer og miljø. En anden bekymring er, om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig del i den økonomisk vækst. Derfor har den nuværende præsidentHu Jintao og premierministerWen Jiabao vedtaget programmer, der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer. Om det er tilstrækkeligt til at løse problemerne, vil tiden vise.[39] Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning ilevestandarden, men den politiske kontrol er stadig stram.

Politik

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Kinas politik
Folkerepublikken Kinas flag foran det moderneShanghai.

Selv om Kina af mange eksperter istatskundskab bliver anset for at værekommunistisk, har det siden 1980'erne ikke være muligt at give en simpel beskrivelse af Kinas politiske system.[40] Kinas regering er af forskellige internationale observatører blevet betegnet som autoritær, kommunistisk og socialistisk med stærke restriktioner på mange områder som fx internet,ytringsfrihed,forsamlingsfrihed, ret til at fåbørn ogreligionsfrihed, men Kina er langt mindre restriktivt end i 1970'erne.

Landet regeres på grundlag af forfatningen fra 1982.Pr. 2017 erXi Jinping Kinas præsident ogLi Keqiang er landetspremierminister.

Landet styres af Kinas kommunistparti, der er sikret magten via forfatningen.[41] Der er andre partier i Kina, der i Kina omtales som "demokratiske", der deltager iDet Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference ogDen Nationale Folkekongres. Der er åbnet lidt op for muligheden for valg på lokalt niveau/by-niveau[42][43] men på regeringsniveau har kommunistpartiet den fulde magt. Nogle af de store politiske emner i Kina er den stigende forskel på rig og fattig.[44] Utilfredsheden med den udbredte korruption blandt kommunistpartiets ledere og embedsmænd. Kommunistpartiets støtte i den kinesiske befolkning er uklar, da der ikke er nationale valg. Mange i Kina ser ud til at være tilfredse med den sociale stabilitet.

Den 11. marts 2018 vedtog parlamentet enforfatningsændring, der betyder at præsidenten ikke længere kun må sidde på posten i to perioder a fem år og godt kan genvælges. PræsidentenXi Jinping forventes at fortsætte og har også kælenavnetMao 2.0, da han sidder tungt på kommunistpartiet og dermed også at kunne få ændringen igennem.[45]

Udenrigspolitik

[redigér |rediger kildetekst]
SovjetunionensJosef Stalin møderMao Zedong i 1950.

Kina har diplomatiske relationer med de fleste større lande i verden. Danmark anerkendte, som det første vestlige land, Folkerepublikken Kina den 9. januar1950.[46][47] Folkerepublikken Kina overtog i 1971 Taiwans plads som repræsentant for Kina og blev et af de fem permanente medlemmer af sikkerhedsråbet. Kina er også observatør iDe alliancefrie landes bevægelse.

Kina fører enet-Kina-politik, der betyder at Kina kun vil have diplomatiske forbindelser med lande der anerkender Kinas krav på Taiwan og som ikke har diplomatiske forbindelser med Taiwan. Den kinesiske regering er også kraftigt imod, at Taiwans politikere somLee Teng-hui ogChen Shui-bian eller kontroversielle personer somTenzin Gyatso (TibetsDalai Lama) modtages officielt af nogle lande.

Japan og Kina har indimellem haft et anstrengt forhold bl.a. fordi at der i nogle japanske skolebøger er benægtelse af japanske soldaters overgreb i Kina under2. verdenskrig. Og at japanske regeringsembedsmænd med jævne mellemrum har besøgtYasukuni helligdommen. Forholdet er blevet bedre efterShinzo Abe blev Japans premierminister den 26. september2006.

Kina er medlem af forsvarsalliancenShanghai Cooperation Organisation (SCO) som er et østligt alternativ tilNATO. Kina er derfor militært allieret med blandt andetRusland ogKasakhstan.Indien ogPakistan er også med i denne alliance, de blev det i2015.

Befolkningspolitik

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Etbarnspolitikken

Med en befolkning på over 1,3 milliard og en estimeret vækstrate på 0,57% er Kinas regering bekymret over og opmærksom på sin befolkningsvækst og har med vekslende held forsøgt forskellig familieplanlægningspolitik.[48] Regeringens mål er ét barn per familie med undtagelser af etniske minoriteter samt i tyndtbefolket områder, hvor en familie må få barn nummer to hvis første barn er en pige eller handicappet. Regeringens mål er at stabilisere befolkningen og befolkningsvæksten så tidligt som muligt i det 21. århundrede, men mange prognoser estimerer en befolkning mellem 1,4 og 1,6 milliard i2025. Kinas familieminister har udtalt, at Kina vil forsætte etbarnspolitikken mindst til 2018.[49]

Der er modstand mod politikken særligt i landsbrugsområder, hvor der er brug for arbejdskraft, og fordi man i Kina traditionelt altid ønsker at få sønner. De, der ikke overholder etbarnspolitikken, lyver ofte om antal familiemedlemmer, vedfolketælling.[50] Officiel politik forbyder tvangsabort eller tvangssterilisation, men der fremkommer jævnligt beskyldninger om, at lokale embedsmænd tager drastiske midler i brug for at nå befolkningsmålsætninger.

Fordi resultatet af folketællinger i Kina er blevet stadig mere upålidelige, er det svært at sige, om politikken har haft den ønskede effekt.[50] Kinesiske demografers bud på Kinasfertilitetsrate varierer fra 1,5 til 2,0 %. Regeringen er særligt bekymret for, at der vil bliver født langt flere drenge end piger fordi familier traditionelt foretrækker drenge. Det er derfor forbudt at brugeultralydscanning til kønsbestemmelse og abort af pigefostre.

Menneskerettigheder

[redigér |rediger kildetekst]
Menneskerettighedsadvokaten Gao Zhisheng er blevet fængslet og tortureret af de kinesiske myndigheder.

Brug afcensur og masseovervågning er udbredt, og kommunistpartiet undertrykker enhver organisation, som anses for at være en trussel imod dets magt, som det var tilfældet medDemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989). Medierne er blevet aktive og skriver om sociale problemer og kritik afkorruption i de lavere dele af regeringen. Det er oftere blevet tilladt at demonstrere mod lokale problemer. Hu Jintao har samtidig oftere slået ned på kritiske journalister, selv udenlandske.

Tildelingen afNobels fredspris til systemkritikerenLiu Xiaobo i2010 skabte endiplomatisk krise medNorge. Det kinesiske regime var udfordret af et åbent brev fra 23 tidligere topembedsmænd, som bl.a. krævede "borgernes ret til ytrings- og pressefrihed" realiseret.[51] Kravene kan i yderste konsekvens føre til endestabilisering af regeringen.

Xinjiang Uighur region – koncentrationslejre

[redigér |rediger kildetekst]

I Xinjiang Uighur regionen bliver over 1 million uigurer, kasakhere og andre overvejende muslimske etniske grupper uden rettergang holdt i 500koncentrationslejre[52], for at bære skæg,hijab, besøge en ikke-kinesisk side på internettet eller søger religiøse tekster gennem Zapya, hvor 40.000 blev anholdt for at bruge appen.[53][54] hvor de bliver indoktrineret/sinicization modhankinesere.

Hvor deres mål er:

  • Tillad aldrig flugt
  • Forøg disciplin og straf for voldelig adfærdsovertrædelser
  • Fremme omvendelser og tilståelser
  • Gør afhjælpende mandarin-studier til højeste prioritet
  • Tilskynd studerende til virkelig at transformere
  • Sørg for fuld videoovervågning, dækning af sovesale og klasseværelser, fri for blinde vinkler.[54]

Kort over alle koncentrationslejrene er stadig ikke officiel, men East Turkistan National Awakening Movement har lavet et kort med 182 mistænkte koncentrationslejre, 209 mistænkte fængsler og 74 mistænkte bingtuanske arbejdslejre,[55]KKP Beijing har tidligere benægtet, at det eksisterer i 2018[56], det ændrede de i 2019, hvorBBC News besøgte en koncentrationslejr,[57]målet med lejerne ersinicization af regionen gennem begrænsning eller fjernelse islam, officiel er det kampen mod ekstremisme for national sikkerhed.[58][59]

Der er stærke beviser for systematiseret tyveri af organer fra politiske samvittighedsfanger i Kina.[60] SomFalun Gong-udøvere og Uighur-muslimer.[61]

Kommunistpartiet siger, at det samlede antal lovlige transplantationer er ca. 10.000 pr. år. Menrapporter anslår, at der hvert år transplanteres 60.000 til 100.000 organer på kinesiske hospitaler, hvoraf mange er fra fanger.

Social kontrol

[redigér |rediger kildetekst]

Kinas sociale pointsystem ellerdet social pointsystem (kinesisk:社会信用体系;pinyin:shèhuì xìnyòng tǐxì) er et national omdømme-system, der bliver udviklet afKinas regering.[62][63][64][65] Det blev igangsat i 2014 og i 2020 er det meningen at det skal skal være standardiseret til bedømmelse af indbyggere og virksomheders økonomiske og sociale omdømme eller "social pount".[62][66][67][68][69][70]

Militær

[redigér |rediger kildetekst]
Folkets Befrielseshær
Medlemmer af Shanghai Cooperation Organisation

Kina er en militær stormagt, der udover at råde over verdens største hær er i besiddelse afkernevåben.Kina er medlem afShanghai Cooperation Organisation (SCO), der er en østlig forsvarsalliance som en modspiller til vestligeNATO. Dermed er Kina militært allieret medRusland,Kasakhstan,Indien ogPakistan. Senest har Iran ansøgt om fuldt medlemskab, imensNordkorea menes at værede facto medlem, uofficielt.

"Folkets Befrielseshær" er verdens største hær officielt med 2,2 millioner færdiguddannede, veltrænede og -bevæbnede soldater og en reserve på 800.000 soldater. Derudover er mere end 6 millioner mænd og 3,5 millioner kvinder registreret som egnet til militærtjeneste i tilfælde af krig. Og 7 millioner paramilitære styrker.

Kinas samlede militære budgetter i 2008 var, hvad der svarer til ca. 450 milliarder kroner. Beløbet er 1,7 % af Kinas BNP.

"Folkets Befrielseshærs Luftvåben" er verdens 3.største og består af 400.000 mand, der ledes af general Xu Qiliang. Luftvåbnet har 2024 kampdygtige fly;bombefly,jagerbombere,jagerfly ogtransportfly. Flyene er primært kinesisk byggede, men gennem medlemskabet afShanghai Cooperation Organisation råder Kinas luftvåben også over mange russisk-fremstillede fly og helikoptere. Derudover har man importeret et par modeller fraFrankrig,Canada ogIsrael samt en helikopter fraUSA.

"Folkets Befrielseshærs Flåde" består af 250.000 søfolk under ledelse af admiral Wu Shengli. Den deltager ligesomSøværnetsHDMS Absalon aktivt i adskillige internationale operationer til bekæmpelse af pirater ud forSomalia.

I 2010 byggede Kina et specialbygget undervandsfartøj, ubådenJiaolong, som gennemførte et dyk på 3.759 meter. Ubåden var imidlertid beregnet til at nå en dybde på 7.000 meter. Der er både olie og mineraler, og dertil kommer de undersøiske kabler med diplomatisk kommunikation, tabte atombomber, sunkne ubåde og missilsprænghoveder, og med evnen til at dykke 7 kilometer ned vil Kina få adgang til 99,8 % af havbunden i alle have. Kina hævder selv, at ubåden er beregnet til civile formål.[71]

Den 31. december 2015 bekræftede Kinas forsvarsministerium at Kina er i gang med at bygge et nythangarskib efter tegningerne fra landets første hangarskib,Liaoning, hvilket man købte fra Ukraine i 1998.[72] Meddelelsen kom kort efter, at det var kommet frem, at Kina var i fuld gang med at opbygge fremskudte flådebaser på undersøiske klippeskær iDet Sydkinesiske Hav,[73] ligesom Kina har meddelt, at hvis USA forsætter med at bevæge sig ind i området i det Sydkinesiske Hav, som Kinas anser som deres, kan det føre til krig.[74]

Administrative inddelinger

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Kinas administrative regioner

Kina er inddelt i 23provinser, 5autonomeregioner og 4kommuner. Disse siges tilsammen at udgørehovedlandet Kina. Udover 22 provinser anser den kinesiske regering ogsåTaiwan for at høre under Kina og betragter derfor Taiwan som sin 23. provins.

Hertil kommer de to særlige administrative områder Macao og Hongkong, som hører under den kinesiske administration, men som nyder en udstrakt selvstændighed i forhold til øvrige provinser, regioner og kommuner.

Desuden består Folkerepublikken Kina af 56 forskellige officielle nationaliteter.

Den politiske opdeling af Folkerepublikken Kina

Provinser

Autonome regioner

Kommuner

Særlige administrative regioner

Omdiskuteret provins

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]
Kinas geografi
Tianchi iBaitou-bjergene.
Landskab iHangzhou.
Saihanba National Park iHebei.
UddybendeUddybende artikel:Kinas geografi

Kina er det tredjestørste land iverden (kun overgået afRusland ogCanada) i landareal.[75] og betragtes somdet tredje største[76] land i verden målt på både hav- og landareal. Der er usikkerhed omkring arealet på grund af to ting: (1) gyldigheden af Kinas krav på områder somAksai Chin ogShaksgam (Indien gør også krav på begge områder), og (2) måden man beregner den samlede størrelse af USA's areal:The World Factbook angiver størrelsen til 9.826.630 km²,[77] ogEncyclopedia Britannica angiver størrelsen til 9.522.055 km².[78] Kina grænser op til 14 lande og 4 have/stræder (nævnt med uret startende i vest):Tadsjikistan,Kirgisistan,Kasakhstan,Rusland,Mongoliet,Nordkorea,Gule Hav,Østkinesiske Hav,Formosastrædet,Sydkinesiske Hav,Vietnam,Laos,Burma,Bhutan,Nepal,Indien,Pakistan ogAfghanistan.

Kina har et meget varieret landskab. I øst, langs kysten mod det Gule Hav og det Østkinesiske Hav ligger nogle rigt udnyttede og tætbefolkedealluviale sletter og i syd mod det Sydkinesiske Hav er landskabet i højere grad fyldt medbjerge. I det centraløstlige Kina finder manfloddeltaerne fra Kinas to størstefloder,Huang He ogYangtze, men ogsåXiang-floden,Mekong,Brahmaputra ogAmur kan nævnes som store kinesiske floder.

I det vestlige Kina præges landskabet af storebjergkæder – heriblandtHimalaya med Kinas højeste punkt,Mount Everest. Her ligger også store, højtliggende plateauer med tørt landskab i form aførkener såsomTaklamakan- ogGobiørkenen.

Grundet længere tidstørke og dårlige agrikulturelle metoder ersandstorme blevet almindelige om foråret i Kina. Ifølge det kinesiske miljøbeskyttelsesagentur udvides arealet af Gobi-ørkenen"som en tsunami" og denne ørken er en stor kilde til sandstorme, der påvirker andre egne af både Kina og omliggende nordøst-asiatiske områder såsomTaiwan,Korea ogJapan. Støv fra disse nordlige sletter er blevet sporet så langt væk som den amerikanske østkyst. Manglende vandrensning (i form af forurening af floder fra husholdning, fabrikker samt anvendelse af overrislingsmetoder og til drikkevand) har i de senere år været kilde til miljømæssige konflikter mellem Kina og nogle af dets nabolande.


Økonomi

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Kinas økonomi
Folkerepublikken Kinas indtog på det internationale marked har åbnet mange muligheder for økonomisk fremgang for den almindelige kineser
Et eksempel på kinesisk arbejdskultur: Marcherende postarbejdere før morgenskiftet.Haikou,Hainan

Siden 1978 har Folkerepublikken Kina forsøgt at reformere den kinesiske økonomi frasovjet-inspireretplanøkonomi til en mere markedsorienteret økonomi, men stadig inden for en forholdsvist rigid politisk ramme under kommunistpartiets kontrol. Blandt andet er det agrikulturelle ansvar flyttet fra kollektive instanser til den enkelte husholdning, industriens daglige ledere har fået mere autoritet og ansvar, tilladt mindre og større firmaer inden for en lang række service- og forarbejdningsfag samt åbnet økonomien op for at øge international samhandel og investering. Man har også slækket på den tidligere udstrakte priskontrol. Dette har forårsaget et skift i kinesisk økonomi fra planøkonomi til en blandet økonomi med både kommunistiske og kapitalistiske tendenser. Reformerne kan tilskrivesDeng Xiaoping, der efter Maos død i 1976 stod for en mere pragmatisk linje blandt de kinesiske ledere.[kilde mangler]

Kina har ry for at være et land, der kan fremstille varer for små omkostninger, hvilket primært skyldes en stor, ikke-organiseret, billig arbejdsstyrke. Timelønnen for en ufaglært arbejder på en kinesisk fabrik i det rurale område af Kina er under $1 i timen, men det skal selvfølgelig sammenholdes med, at leveomkostninger (prisen for varer og services) er betydeligt lavere i Kina end i mere udviklede lande. Oveni dette kommer, at mange kinesiske arbejdere ikke er organiseret ifagforeninger. En mulig årsag til dette kan være den kinesiske arbejdskultur og -etik, men det kan også skyldes en frygt for, at fagforeninger vil blive udnyttet af kommunistpartiet til at identificeredissidenter.

Et andet ofte overset aspekt af den kinesiske økonomi er den lave udgift til andre omkostninger end arbejdskraft (for eksempel faciliteter, råvarer med videre). Dette skyldes et stærkt konkurrencepræget marked med mange producenter og en generel tendens til overudbud og lave priser. Der er også stadig spor af priskontrollen og leveringsgarantier fra planøkonomiens tid. Efterhånden som statskontrollerede virksomheder bliver udliciteret og arbejdere skifter til andre sektorer vil denne deflatoriske effekt sætte et større pres på økonomien.

Kinas vækst på det globale marked har skabt bemærkelsesværdige konflikter – især i forbindelse med ubalancen i handelsforholdet mellem Kina ogUSA. Dette skyldes, at Kina kan producere varer, som er eftertragtede i USA, langt billigere end øvrige asiatiske eller latinamerikanske lande, mens USA sjældent kan levere varer til Kina, der kan konkurrere med tilsvarende fra Europa eller Asien. En anden faktor (nævnt af flere kilder) er vekselkursen mellem den kinesiskeyuan og den amerikanskedollar, der i en periode har været fastlåst. Først den21. juli2005 annonceredeKinas Folkebank at man ville have en mere flydende vekselkurs, hvor man tillod, at valutaen nærmede sig den amerikanske dollar med 0,3% om dagen. Der er også en begrænsning på den omvekslede mængde af Yuan til udenrigs valutaer på max 3% om dagen. Disse føderale restriktioner har gjort det svært for mange amerikanske virksomheder at eksportere til det kinesiske marked og har bidraget til den skæve handelsbalance.

(den velhavende østkyst)
Strategien for "Udviklingen af Vestkina"
Initiativet til "Revitaliseringen af Nordøstkina"
Strategien for "Opløft af Centralkina"
Økonomiske nøgletalVærdi% af BNPÅr, kilde
BNP2 668,0 mrd US$2006,Verdensbanken
BNP (vækst)11,5 %Q3 2007,The Economist nov 2007
Industriproduktion18,9 %Q3 2007,The Economist nov 2007
Konsumpriser6,2%Q3 2007,The Economist nov 2007
Renter 3 mnd4,05 %Q3 2007,The Economist nov 2007
Børsindeks 1.jan-7.mai 2008-32,0 %The Economist mai 2008
Arbejdsløshed9,5 %Q3 2007,The Economist nov 2007
Handelsbalance 12 mnd253,4 mrd $Q2 2007,The Economist nov 2007
Betalingsbalance 12 mnd249,9 mrd $10,7 %Q2 2007,The Economist nov 2007
Budgetbalance0,2 %2007,The Economist nov 2007
Utdviklingshjælp1,87 mrd US$2005,UNDP Database
BNP per indb1 533 US$2005,UNDP Database


I 2003 steg KinasBNP udtrykt som enkøbekraftsparitet til $6.4 billioner (40 billioner danske kroner) og blev dermed den næststørste i verden.[79] Udtrykt i sædvanlige størrelser forventes Kinas BNP i 2005 at blive densjettestørste i verden. Dog grundet den store befolkningsstørrelse giver det kun estimeret $5.600 per indbygger, hvilket placerer Kina somnummer 90. Kinas officielt rapporterede vækst var i 2003 på 9.1%.

Denøkonomiske ulighed mellem kyststrækning i øst og det øvrige land er til stadighed stor. For at imødegå dette potentielt destabiliserende problem har den kinesiske regering i 2000 initieretudviklingen af Vestkina, i 2003revitaliseringen af Nordøstkina og i 2004opløft af Centralkina. Alle disse initiativer forsøger at hjælpe det indre Kina at følge med kyststrækningens vækst. Billedet her til højre viser hvilket områder, der er mål for hvilke initiativer.

Videnskab og teknologi

[redigér |rediger kildetekst]

I 1992 godkendte Kinas regeringShenzhou-programmet, der havde som mål at sende mennesker ud i rummet.[80] Efter fire ubemandede prøveflyvninger blevShenzhou 5 opsendt den 15. oktober 2003 ved brug af enLong March 2F løfteraket og med den kinesiske astronautYang Liwei om bord, hvorved Kina blev det tredje land i verdenen, der selv er i stand til at sende en mand ud i verdensrummet.[81] Kina gennemførte sin anden bemandede mission,Shenzhou 6, med to personer om bord i oktober 2005. I 2008 foretog Kina sin tredje bemandede rumflyvning,Shenzhou 7, hvor der blev udført enrumvandring. Landet har planer om at bygge en rumstation i nærmeste fremtid og foretage en månelanding i det næste årti.[82]

I Kina har mere end 700 millioner mennesker en mobiltelefon hvilket er det højeste antal for noget land i verden.[83]

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Kinas demografi

Befolkning: 1.321.851.888 (estimeret juli 2007)

Aldersfordeling:
0-14 år: 22,3% (hankøn 153.401.051; hunkøn 135.812.993);

15-64 år: 70,3% (hankøn 469.328.664; hunkøn 443.248.860);

65 år og derover: 7,5% (hankøn 46.308.923; hunkøn 50.747.133) (est. 2005).

Befolkningsvækstrate: 0,57% (est. 2004)

Etniske grupper

[redigér |rediger kildetekst]

Folkerepublikken Kina anerkender officielt 56 forskellige etniske grupper, hvoraf den største erhankinesere, som udgør omkring 91,9% af befolkningen. Større etniske minoriteter inkludererzhuang (16 millioner),manchu (10 millioner),huikinesere (9 millioner),miao (8 millioner),uighur (7 millioner), yi (7 millioner), tujia (5,75 millioner),mongoler (5 millioner),tibetanere (5 millioner),bouyei (3 millioner) ogkoreanere (2 millioner).

Folkerepublikken Kina består af mange byer med over 1 million indbyggere, hvoraf adskillige er blandt de 100 mest folkerige byer i verden. Nedenstående tabel viser de 20 største byer og deres estimerede befolkningsstørrelse i millioner:[84]

#ByEstimat
1.Shanghai 上海9,0
2.Beijing 北京7,1
3.Tianjin 天津4,3
4.Wuhan 武汉4,0
5.Shenyang 沈阳3,5
6.Guangzhou 广州3,4
7.Harbin 哈尔滨2,8
8.Xi'an 西安2,7
9.Chongqing 重庆2,3
10.Kowloon 九龍2,3
11.Chengdu 成都1,9
12.Changchun 长春1,9
13.Taiyuan 太原1,8
14.Nanjing 南京1,8
15.Jinan 济南1,7
16.Dalian 大连1,7
17.Qingdao 青岛1,4
18.Lanzhou 兰州1,4
19.Fushun 抚顺1,4
20.Zhengzhou 郑州1,3

(Alle kinesiske tegn i det ovenstående er i simplificeret kinesisk skrift)

Kina harreligionsfrihed med nogle begrænsninger, selv om landet officielt erateistisk. Dog skal alle religiøse grupper have statens godkendelse for at måtte udøve deres religion. Hvor mange tilhængere der er af de forskellige religioner er umuligt at sige, fordi der ikke findes officielle tal, men der er enighed om, at religionerne har fået flere tilhængere de seneste 20 år. En undersøgelse fra 1998 viste, at 59 % (over 700 millioner)[85] af befolkningen ikke var tilhængere af en religion. Mens en undersøgelse fra 2007 viste, at 300 millioner (23 % af befolkningen) tror på en religion, hvilket er meget mere end de officielle tal på 100 millioner.

Ritualer og religion — særligt den traditionelle tro påkonfucianisme,taoisme ogbuddhisme — spiller en vigtig rolle i manges liv. Ca. 33% af befolkningen følger en blanding af trosretninger, som i statistikkerne benævnes som "Traditionel tro" eller "Andet".

Ca. 8 % af befolkningen er buddhister.[86] Forfatteren og researcheren Paul Hattaway har arbejdet i 20 år med at samle data om Kinas kristne. Han har udgivet en rapport, som anslår, at antallet af kristne i Kina har passeret 100 millioner, mens regeringen har opgjort antallet af kristne til 16 millioner.[87] En uafhængig undersøgelse fraEast China Normal University nåede til, at der er 40 millioner kristne i Kina, hvilket er meget mere end regeringens tal, men meget lavere end hvad nogle udenlandske observatører er kommet frem til.[88] Officielle tal angiver, at der er 20 millioner muslimer i Kina.

Den religiøse retningXiantianisme, der har sit udspring i gammel kinesisk religion, er forbudt i Folkerepublikken.

Den nationale sundheds- og familieplanlægningskommission overvåger sammen med de lokale kommissioner den kinesiske befolkningssundhed.Myndighederne har lagt vægt påfolkesundhed ogforebyggelse siden begyndelsen af 1950'ere.

Fra 2017 er den gennemsnitlige forventedelevealder ved fødslen i Kina 76 år ogspædbørnsdødeligheden er 7 promille. Begge er forbedret markant siden 1950'erne.

På trods af betydelige forbedringer i sundheden har Kina adskillige nye folkesundhedsmæssige problemer somluftvejssygdomme forårsaget af udbredtluftforurening, hundreder af millionercigaretrygere og en stigning ifedme blandt de unge.

Kinas store befolkning og tætbefolkede byer har ført til alvorlige sygdomsudbrud i de senere år somSARS-udbruddet i 2003. I 2010 forårsagedeluftforurening 1,2 millioner for tidlige dødsfald i Kina.Coronapandemien blev første gang identificeret iWuhan i december 2019.

Infrastruktur

[redigér |rediger kildetekst]

Kina har et af verdens mest udviklede højhastighedsjernbanenet og er ved at udbygge det, dog har en stor ulykke på en af højhastighedsbanerne lagt en dæmper på noget af nybyggeriget.[kilde mangler]

Kultur

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Kultur i Kina

I en periode på 1300 år, kunne man i det kejserlige Kina avancere i det sociale hierarki og opnå velstand ved at tage enembedsmandseksamen. Eksaminernes vægt påkalligrafi oglitteratur var med til at give den opfattelse, at det var finere kunst end dans og drama. Kinas traditionelle livsanskuelse kommer frakonfucianisme ogkonservatisme. Eksaminer ogmeritokrati er stadig noget, man ser meget positivt på i Kina.

Kina er blandt de tidligste steder i verden, hvor man begyndte at dyrke sport. Kina er det sted i verden, hvor for en form for fodbold først blev spillet.[89] Ud over fodbold er følgende sportsgrene populære i Kina:[90]kampsport,bordtennis,badminton,svømning,basketball og senestgolf ogrugby.Brætspil somgo,xiangqi (kinesisk skak) ogmahjong (májiàng) ogskak er populære spil i Kina.

I kinesisk kultur anses det for vigtigt at være fysisk aktiv, og man kan se ældre laveqigong ogtai chi i parker om morgenen, og studerende laver strækøvelser på skolens område. Den professionelle amerikanske basketball-ligaNBA har mange unge tilhængere i Kina, ogYao Ming er et stort idol for dem.

Sommer-OL 2008 blev afholdt i Beijing og derfor er der for tiden øget fokus på sport i Kina.

UddybendeUddybende artikel:Kinesisk madlavning

Mad er en vigtig del af kinesisk kultur. Stort set alt mad er knyttet til en effekt på helbredet.

Kineserne spiser ofte ude. Det Kinesiske køkken stammer fra de forskellige provinser, og der findes mange retter.

Der spises medpinde, og maden serveres i fælles skåle på bordet og alle spiser af alle de retter, der er på bordet.

I Sydkina erris det dominerende tilbehør, men i nord er det mere baseret på brød bagt af korn.Fokus på maden og dens betydning for helbredet er meget udbredt og kineserne bruger en langt større del af deres indtægt på at købe mad end hvad der kendes fra Danmark.

Den gryde, der i Danmark kaldes enwok, er allround værktøjet i det kinesiske køkken. Meget mad lynsteges eller dampes. Ovn findes sjældent privat, men bruges på restauranter. Fx erpekingand, som er en af de kendteste kinesiske retter, stegt i ovn.

Pekingand består hovedsageligt af det gyldne sprøde skind fra anden, det dyppes iHoisin sauce og rulles i en lille pandekage, sammen med tynde strimler af fx porre og agurk.

Den vigtigste officielle højtid i Kina, erden kinesiske nytårsfest i januar eller februar. Man fejrer ikke jul i Kina, men kinesisk nytår er som julen i Danmark familiens samling til spisning og drikke. Børnene får gaver (en rød konvolut med penge), og man tænder fyrværkeri for at jage de onde ånder væk. Det kinesiske nytår varer i to uger.

Kinas nationalsang er sangenDe frivilliges march

Kinesisk talesprog har mange lokale varianter: mandarin, wu, kantonesisk og min. Langt de fleste kinesere taler en lokal dialekt, der er en mandarin variant. Sprogvariationerne kan være meget store, fx kan en kineser, der kun kan tale en wu-dialekt, ikke forstå én, der kun kan tale en kanton- dialekt. De fleste kinesere kan tale standardkinesisk, standardmandarin eller blot mandarin, fordi det er Kinas officielle sprog, og der undervises i det i folkeskolen. Det bruges i fjernsynet mv.Kinesisk skrift er baseret på standardkinesisk. Kineserne kalder selv standardkinesisk for putonghua (fælles sprog), og det gør det muligt for alle kinesere at læse de samme aviser, men ikke altid forstå hinandens tale, hvis de ikke har lært at udtale standardkinesisk i skolen.

Officielt ergambling ulovligt i Kina. Der er dog statsejedelotterier, som alle kinesere kan deltage i. Derudover er det lovligt at deltage i gambling i tosærlige administrative områder under paragraf 31 iFolkerepublikken Kinas forfatning.[91] Disse områder erHong Kong ogMacau. UnderVM i2018 meddelte statsejede kinesiske medier, at det var lykkedes at stoppe udøvere af ulovlig gambling til en værdi af næsten 50 mio.amerikanske dollars. Den ulovlige gambling var gennemført via sociale medier somWeChat.[92]

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Nielsen, Klaus Bo (2003): Kinesisk filosofi- den klassiske periode (550-200 f.v.t.). AUF
  • Nielsen, Gert Holmgaard (2010): Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne. Frydenlund (ISBN 978-87-7887-845-8)

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. 12"Law of the People's Republic of China on the Standard Spoken and Written Chinese Language (Order of the President No.37)". Arkiveret fraoriginalen 24. juli 2013. Hentet 18. december 2009.
  2. "United Nations world population prospects"(PDF) 2015 revision
  3. 1234"People's Republic of China". International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009.
  4. CIA World FactbookArkiveret 13. juni 2007 hosWayback Machine [Gini rankings]
  5. "Subnational HDI (v7.0)". globaldatalab.org. Hentet 3. oktober 2023.
  6. Gordon, Peter."Review of "China: The Balance Sheet -- What the World Needs to Know Now About the Emerging Superpower"". The Asia Review of Books. Arkiveret fraoriginalen 27. maj 2012. Hentet2007-12-24.
  7. Miller, Lyman."China an Emerging Superpower?".Stanford Journal of International Relations. Arkiveret fraoriginalen 11. maj 2014. Hentet2007-12-24.
  8. International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, April 2011: Nominal GDP list of countries. Data for the year 2010.
  9. China’s Building BoomArkiveret 24. juni 2008 hosWayback Machine. Retrieved2. december2006,
  10. "The World Factbook". Arkiveret fraoriginalen 4. oktober 2008. Hentet 2. januar 2008.
  11. "The World Factbook". Arkiveret fraoriginalen 27. april 2019. Hentet 9. september 2014.
  12. 123"China".Oxford English Dictionary.Arkiveret fra originalen 12. juli 2023. Hentet 28. marts 2024.ISBN 0-1995-7315-8
  13. Eden, Richard (1555),Decades of the New World,p. 230Arkiveret 11. august 2023 hosWayback Machine.
  14. Myers, Henry Allen (1984).Western Views of China and the Far East, Volume 1. Asian Research Service. s. 34.
  15. Barbosa, Duarte (1918). Dames, Mansel Longworth (red.).The Book of Duarte Barbosa. Vol. II. London: Asian Educational Services. s. 211.ISBN 978-8-1206-0451-3.
  16. Barbosa, Duarte (1946). Augusto Reis Machado (red.).Livro em que dá Relação do que Viu e Ouviu no Oriente. Lisbon: Agência Geral das Colónias. Arkiveret fraoriginalen 22. oktober 2008..(portugisisk)
  17. "ChinaArkiveret 21. september 2011 hosWayback Machine".The American Heritage Dictionary of the English Language (2000). Boston and New York: Houghton-Mifflin.
  18. 123Wade, Geoff. "The Polity of Yelang and the Origin of the Name 'China'Arkiveret 17. november 2017 hosWayback Machine".Sino-Platonic_Papers, No. 188, May 2009, p. 20.
  19. Martino, Martin,Novus Atlas Sinensis, Vienna 1655, Preface, p. 2.
  20. Bodde, Derk (1986). "The state and empire of Ch'in". IDenis Twitchett;Michael Loewe (red.).The Cambridge History of China: Volume 1, The Ch'in and Han Empires, 221 BC – AD 220. Cambridge University Press. s. 20.doi:10.1017/CHOL9780521243278.003.ISBN 978-0-5212-4327-8.
  21. Yule, Henry (1866).Cathay and the Way Thither. Asian Educational Services. s. 3–7.ISBN 978-8-1206-1966-1.
  22. Chen Zhi (9. november 2004). "From Exclusive Xia to Inclusive Zhu-Xia: The Conceptualisation of Chinese Identity in Early China".Journal of the Royal Asiatic Society.14 (3): 185-205.doi:10.1017/S135618630400389X.JSTOR 25188470.S2CID 162643600.
  23. 《尚書》,梓材.(kinesisk)
  24. Wilkinson, Endymion (2000).Chinese History: A Manual. Harvard-Yenching Institute Monograph No. 52. Harvard University Asia Center. s. 132.ISBN 978-0-6740-0249-4.
  25. Tang, Xiaoyang; Guo, Sujian; Guo, Baogang (2010).Greater China in an Era of Globalization. Lanham, MD: Rowman & Littlefield Publishers. s. 52–53.ISBN 978-0-7391-3534-1.
  26. "美国唐人街两面"中国"国旗之争"[The dispute over two "Chinese" flags in Chinatown, USA].BBC News.Arkiveret fra originalen 2. december 2020. Hentet 5. november 2020.
  27. "Chou Hsi-wei on Conflict Zone".Deutsche Welle.Arkiveret fra originalen 16. april 2021. Hentet 5. november 2020.So-called 'China', we call it 'Mainland', we are 'Taiwan'. Together we are 'China'.
  28. Fodnotefejl: Ugyldigt<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetasia-34729538
  29. "Early Homo erectus Tools in China". Archaeological Institute of America. 2000. Retrieved 30 November 2012.
  30. Shen, G; Gao, X; Gao, B; Granger, De (marts 2009)."Age of Zhoukoudian Homo erectus determined with (26)Al/(10)Be burial dating".Nature.458 (7235): 198-200.Bibcode:2009Natur.458..198S.doi:10.1038/nature07741.ISSN 0028-0836.PMID 19279636.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  31. "The Peking Man World Heritage Site at Zhoukoudian". UNESCO. Hentet 6. marts 2013.
  32. ["(norsk) forskning.no: "Nanjing-massakren lever fremdeles"". Arkiveret fraoriginalen 19. marts 2008. Hentet 25. februar 2013.(norsk) forskning.no: "Nanjing-massakren lever fremdeles"]
  33. (norsk) nytid.no: Løgnene som aldri dør
  34. ["(norsk) forskning.no: – Japan tilber krigsforbrytere som guder". Arkiveret fraoriginalen 19. marts 2008. Hentet 25. februar 2013.(norsk) forskning.no: – Japan tilber krigsforbrytere som guder]
  35. The Chinese people have stood upArkiveret 18. februar 2009 hosWayback Machine. UCLA Center for East Asian Studies. Retrieved 16 April 2006.
  36. Martin_Hart-Landsberg andPaul Burkett."China and Socialism. Market Reforms and Class Struggle"Arkiveret 5. januar 2009 hosWayback Machine. Retrieved 30 October 2008.
  37. Nation bucks trend of global poverty (11. juli2003). China Daily.
  38. China's Average Economic Growth in 90s Ranked 1st in World (1. marts2000). People's Daily Online.
  39. "China worried over pace of growth". BBC. Besøgt16. april2006.
  40. Boum, Aomar (1999).Journal of Political Ecology: Case Studies in History and SocietyArkiveret 12. oktober 2007 hosWayback Machine. Besøgt5. maj2007.
  41. Constitution Of The People'S Republic Of China
  42. "Beijingers Get Greater Poll Choices"(Web). China Daily. 8. december 2003. Hentet 3. oktober 2023.
  43. "Does China’s Land-Tenure System Discourage Structural Adjustment?" by Bryan Lohmar and Agapi SomwaruArkiveret 14. januar 2012 hosWayback Machine.1. maj2006. USDA Economic Research Service.URL accessed3. maj2006.
  44. China sounds alarm over fast-growing gap between rich and poorArkiveret 13. februar 2006 hosWayback Machine. Besøgt16. april2006.
  45. Kinas præsident får lov til at blive siddende hele livet, dr.dk, hentet 11. marts 2018
  46. "Arkiveret kopi". Arkiveret fraoriginalen 29. maj 2020. Hentet 5. april 2020.
  47. Mærkedag for de dansk-kinesiske relationer
  48. "The New England Journal of Medicine, September 2005". Arkiveret fraoriginalen 2. juli 2009. Hentet 12. marts 2008.
  49. "China to keep one-child policy – CNN.com". Arkiveret fraoriginalen 5. oktober 2018. Hentet 12. marts 2008.
  50. 12"PRC Census Misses One-Third Of Births: Chinese Demographers Explain Why". Arkiveret fraoriginalen 27. september 2007. Hentet 3. oktober 2023.
  51. Fokus:Pressefrihed i Kina;Det kinesiske styre udfordres indefra, Information 14. oktober 2010.
  52. Uighur activists say China runs nearly 500 camps, prisons in Xinjiang - Business Insider
  53. How China Targets Uighurs 'One by One' for Using a Mobile App - ICIJ
  54. 12China detains Uighurs for growing beards or visiting foreign websites, leak reveals | Xinjiang | The Guardian
  55. "Concentration Camp coordinates | East Turkistan National Awakening Movement". Arkiveret fraoriginalen 17. november 2019. Hentet 19. juni 2020.
  56. https://www.nytimes.com/2018/08/13/world/asia/china-xinjiang-un.html
  57. Inside China's 'thought transformation' camps - BBC News - YouTube
  58. https://www.nytimes.com/interactive/2019/11/16/world/asia/china-xinjiang-documents.html
  59. https://www.nytimes.com/2018/09/08/world/asia/china-uighur-muslim-detention-camp.html
  60. https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/REU/bilag/293/1378834.pdf
  61. China Killing Prisoners To Harvest Organs For Transplant: BMC Report Accuses China Of ‘Falsifying’ Data
  62. 12"国务院关于印发社会信用体系建设规划纲要(2014—2020年)的通知".Central Government of China. Hentet2019-11-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  63. "China rates its own citizens – including online behaviour".www.volkskrant.nl. 25. april 2015. Hentet2015-12-26.
  64. "SAT Boosted the Construction of Credit System and Practiced Reward and Punishment Based on "Two Measures" : Honest Taxpayer on Honor List and Illegal Taxpayers on Blacklist".www.chinatax.gov.cn. General Office of the State Administration of Taxation. 8. juli 2014. Arkiveret fraoriginalen 27. december 2015. Hentet26 december 2015.
  65. "China outlines its first social credit system".news.xinhuanet.com. 2014-06-27. Arkiveret fraoriginalen 3. maj 2015. Hentet2015-12-26.
  66. Hatton, Celia (2015-10-26)."China 'social credit': Beijing sets up huge system".BBC News (britisk engelsk). Hentet2017-03-06.
  67. Hatton, Celia."China 'social credit': Beijing sets up huge system".BBC News. Hentet2015-12-23.
  68. Chin, Josh; Wong, Gillian (2016-11-28)."China's New Tool for Social Control: A Credit Rating for Everything".Wall Street Journal.ISSN 0099-9660. Hentet2017-03-06.
  69. Mistreanu, Simina."China is implementing a massive plan to rank its citizens, and many of them want in".
  70. Meissner, Mirjam (24. maj 2017)."China's Social Credit System: A big-data enabled approach to market regulation with broad implications for doing business in China"(PDF).www.merics.org. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 17. marts 2018. Hentet 11. juli 2017.
  71. Kent Krøyer: "Kinesisk ubåd bygget til 7 kilometers dybde" (Ingeniøren, 14.09.2010)
  72. "Nyt hangarskib kan øge spændinger mellem Kina og USA" (Jyllandsposten, 31.12.2015)
  73. "Militære spændinger tager til i Det Sydkinesiske Hav" (Jyllandsposten, 14.10.2015)
  74. "Kina truer USA med krig" (Jyllandsposten, 30.10.2015)
  75. "Area Country Comparison Table". Arkiveret fraoriginalen 24. juli 2009. Hentet2009-03-18.
  76. "The People's Republic of China" (7 September 2005). Foreign & Commonwealth Office
  77. "Population by Sex, Rate of Population Increase, Surface Area and Density"(PDF).Demographic Yearbook 2005. UN Statistics Division. Hentet2008-03-25.
  78. "United States". Encyclopedia Britannica. Arkiveret fra originalen den 29. juli 2012. Hentet2008-03-25.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  79. "World Factbook Redirect — Central Intelligence Agency". Arkiveret fraoriginalen 25. juli 2005. Hentet 7. marts 2006.
  80. China's First Man-made SatelliteArkiveret 14. april 2016 hosWayback Machine (2003). Ministry of Culture. Retrieved 16 April 2006.
  81. Wade, Mark.Shenzhou (6 January 2006). Retrieved 16 April 2006.
  82. Wade, Mark. (30 March 2005)Project 921-2. Retrieved 16 April 2006.
  83. "Over 700 million mobile phone users in China". People's Daily. Hentet2009-09-04.
  84. Cities and urban areas in China with population over 100,000 (2002)
  85. "Adherents.com". Arkiveret fraoriginalen 26. december 2018. Hentet 20. marts 2009.
  86. Macintosh, R. Scott.China's prosperity inspires rising spirituality (9. marts 2006). Besøgt15. april2006.
  87. "Chinese government official statistics on Christian population in China". hrwf.org. Arkiveret fraoriginalen 8. august 2007. Hentet2007-08-27.
  88. "Christian population in China". guardian.co.uk. Hentet2007-08-27.
  89. Origins of the Great Game. 2000. Athleticscholarships.net. Besøgt23. april2006.
  90. ESPN Soccernet. 2002. ESPN Soccernet. Besøgt26. januar2006
  91. "CONSTITUTION OF THE PEOPLE'S REPUBLIC OF CHINA". 4. december 1982. Arkiveret fraoriginalen 9. juni 2020. Hentet 9. august 2018.
  92. "Kina og Vietnam slår til mod ulovlig sportsbetting". onlinecasino.dk. 3. august 2018. Hentet 9. august 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Kina i oldtiden
Dynastiernes tid
Kina 1820-1911
Yuan Shikais diktatur
Krigsherre-tiden
Kinesiske borgerkrig
Folkerepublikken Kina
Taiwan
Kinesiske imperialisme
Lande iAsien
Asien
Territorier m.v.
  • 1. Ligger delvist iEuropa.
  • 2. Regnes normalt som del afEuropa af kulturelle og historiske årsager.
  • 3. Ligger delvist iAfrika.
  • 4. Officielt Republikken Kina.
  • 5. Britisk baseområde påCypern.
Medlemmer og observatører iDe alliancefrie landes bevægelse
Medlemmer
Obsevertører
Lande
Organisationer

Autoritetsdata

35°50′41″N103°27′07″Ø /35.8447°N 103.4519°Ø /35.8447; 103.4519

  1. "... Dernæst findes her det store China, hvis konge anses for at være den største fyrste i verden, og hedder Santoa Raia".[13][14]
  2. "... Det Meget Store Kongerige China".[15] (Skabelon:Langx).[16]
  3. Dens tidligste bevarede brug er pådet rituelle bronzekarHe zun, hvor det tilsyneladende refererer til kunShang's umiddelbare domæne erobret afZhou-dynastiet.[22]
  4. Dets betydning "Zhous kongelige domæne" er dokumenteret fra det 6. århundrede f.Kr. iShujing, som siger "Huangtian skænkede de midterste rigets lande og folk til forfædrene" (皇天既付中國民越厥疆土于先王).[23]
Fodnotefejl:<ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende</ref>-tag mangler
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kina&oldid=12190668"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp