Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Kenjutsu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kenjutsu
剣術
FokusBokken (træsværd)
KontaktgradIngen.
Stammer fraJapanJapan
Skaber-
Ophav-
EfterfølgerKendo
Olympisk sportNej

Kenjutsu (剣術), japansk og kan oversættes som 'sværdkunst', der blev praktiseret førMeiji-restaurationen 1868.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Japans feudale tidsperiode

[redigér |rediger kildetekst]

Sværdkunsten med træsværdet i Japan er kendt før det 15. århundrede, hvorom det på nuværende tidspunkt er blevet bekræftet, at betegnelsen 'kenjutsu' blev benyttet af sværdskolen (ryū)Tenshin Shoden Katori Shinto-ryu, der blev etableret i år 1447 afIizasa Chōisai Ienao.[1] Efter denneryū opstod der i samme periode mere end fem tusinderyū overalt iJapan, der ligeledes anvendte betegnelsen kenjutsu.[1]

Kenjutsu fik i Tokugawa perioden (1603-1868) en anden betydning blandt nogle af kenjutsu-skolerne. På grund af den fredlige periode i Tokugawa perioden fik den moralske træning større betydning frem for fysiske teknikker ved disse skoler. Den første sværdskole, som foretog denne ændring varAbe-ryū (安部流),[2] stiftet af Abe Gorodaiyu i 1667.[3] I år 1673 blev Abe-ryū den første fægteskole,[2] der anvendte begrebetKendo 剣道 i forbindelse med sin undervisningsmetodik.[4][5] Abes undervisningsmetode lagde vægt på den mentale og moralske træning frem for fysiske teknikker.[4]

Japans moderne tidsperiode

[redigér |rediger kildetekst]

EfterMeiji-restaurationen 1868 blev det japanske samfund moderniseret, hvilket indebar en gennemgribende omstrukturering af samfundet, såvel politisk som kulturelt.Samurai-klassen blev afviklet som stand, og der blev indledt tiltag for at standardisere japanske kampdiscipliner. Den japanske organisationenDai Nippon Butoku Kai blev stiftet i1895, der ønskede at standardisere japanske kampdiscipliner, så som Kenjutsu og 'Gekken'. Organisationen konstruerede den moderneKendo, hvor Kenjutsu-teknikker blev modificeret samt en ny standardiseretkata blev introduceret. Selve betegnelsen "Kendo" var ikke ny, eftersom den allerede eksisterede førMeiji-restaurationen. Det var dog ikke alle Kenjutsu-skoler, der ønskede denne modernisering, hvorfor flere gamle Kenjutsu-skoler stadigvæk eksisterer den dag i dag.[6]

Praktisering

[redigér |rediger kildetekst]

Eftersom der eksisterede tusindvis af kenjutsu-skoler, eksisterede der således mange forskellige teknikker, hvor de respektive skoler hver især havde deres foretrukne teknikker. Teknikkerne blev indarbejdet ved hjælp afkata, hvor teknikkerne indarbejdes i samarbejde med en opponent (modstander). Kontaktgraden varierer afhængig afryū (skole) og traditioner.

Under træningen anvendes primærtbokuto eller bokken, men anvendelse afkatana kan også finde sted.

Nogleryū anvender to størrelser forkatana, hvor det ene sværd er længere end det andet sværd. Det lange sværd kaldes fordaitō, mens det korte sværd kaldes forwakizashi ellershōtō. Endvidere eksisterer derryū, hvor det længere samuraisværd,tachi, anvendes. Anvendelsen af to sværd i stedet for et enkelt sværd, kaldes fornitōjutsu (二刀術). En berømt eksponet fornitōjutsu varMiyamoto Musashi (1584-1645 e.Kr.), som var stifter afHyōhō Niten Ichi-ryū.

Kenjutsu-skoler og øvrige japanske kampdiscipliner

[redigér |rediger kildetekst]
Japanske sværdkampskoler
15. århundrede
16. århundrede
17. århundrede
18. århundrede
- Japans moderne tidsperiode -
Efter Meiji-restaurationen i 1868
De japanske sværdkampskoler der er anført ovenfor inkluderer en eller flere af følgende sværddiscipliner:Kenjutsu,Kendo,Iaijutsu ogIaido.
Japanske kampdiscipliner
-Japans feudale tidsperiode -
Før Meiji-restaurationen i 1868
-Japans moderne tidsperiode -
Efter Meiji-restaurationen i 1868
Meiji-restaurationen (1867-1869) markerede starten på modernisering af Japan. Japan omdannede sin sociale-, politiske- og militære struktur.
I løbet af det næste årti blev samuraierne frataget deres monopol på militærtjenesten og derefter én efter én, blev resten af deres kendetegn og privilegier taget fra dem:
deres særlige frisure, deres beklædning, deres eneret på efternavne, deres arvelige legater og retten til at bære sværd i offentligheden.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^abDraeger, Donn F. (1973) Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. Side 68.
  2. ^abKnutsen, Roald (2004).Rediscovering Budo. Kent: Global Oriental. Side 37.ISBN 1-901903-61-3
  3. ^Draeger, Donn F. (1974).Modern Bujutsu and Budo. New York: Weatherhill. Side 77.ISBN 0-8348-0351-8
  4. ^abDraeger, Donn F. (1973). Classical Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Boston: Weatherhill. Side 81.ISBN 978-0-8348-0234-6
  5. ^Tominaga, Kengo (1973).Kendo Gohyakunen Shi (A Five Hundred Year History of Kendo). Hakusui Shoten, Tokyo; Side 20.
  6. ^Draeger, Donn F.. (1974) Modern Bujutsu & Budo – The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. Side 77.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kenjutsu&oldid=11318780"
Kategorier:
Skjult kategori:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp