Enartikel ellerkendeord er på mangesprog et lilleord, der lægger sig til etnavneord (substantiv) og siger noget om detskøn,tal ogkasus, og om det erbestemt ellerubestemt. Pådansk er de ubestemte artikler isingularis (ental)en oget (ligesom på mange andre sprog mangler en ubestemt artikel ipluralis (flertal)), mens et substantiv gøres bestemt ved at sætte-en/-et efter det i ental - og-ne i flertal - eller ved at sætteden,det ellerde foran.Nogle ognoget regnes også for danske kendeord for flertal, for eksempel "nogle former".[1]
Påengelsk er den ubestemte artikel i entala/an, og den bestemte artikel erthe. Påtysk bøjes den bestemte artikel (der, die, das) i køn, tal og kasus. Andre sprog somlatin bruger ikke artikler. På det keltiske sprogbretonsk er den ubestemte artikelun,ur ellerul, mens den bestemte artikel eran,ar elleral afhængigt af første lyd i navneordet. Derimod tager artiklen hverken hensyn til køn eller kasus. Eksempler:an nor (døren),ur yezh (et sprog) ogal liorzh (haven).