Katana fra det16. eller17. århundrede. Våbnet er opbevaret ved det tyske museum, Staatliche Kunstsammlungen Dresden.[1]
Katana (刀) tilhører gruppen af traditionelle japanske sværd (日本刀, nihonto),[2][3] der blev båret afsamuraiklassen i det feudaleJapan,[4] også almindeligvis omtalt som et "samuraisværd".[5] Moderne versioner af katana bliver undertiden fremstillet under ikke-traditionelle materialer og metoder.[6]
Katana er kendetegnet ved sit karakteristiske udseende: en buet, slank, enægget klinge med et greb, der kan holdes med to hænder. Sværdet er historisk forbundet med den japanske kriger, samurai, i det feudale Japan (før år 1868), og er blevet kendt for sin skarphed, styrke og skønhed.
Før Muromachi perioden (1337-1573) blev det lange japanske sværd, tachi (太刀), båret hængende fraobi (smalt klædestykke om livet) med sværdetsæg nedad. Tachi var et effektivt våben, der blev anvendt af den berednesamurai samt af fodfolket.Under Muromachi perioden blev den lidt kortere katana etstandardvåben forsamuraien. Katana blev båret iobi med æggen opad.Samuraierne bar, som de eneste af de japanske samfundsklasser, to sværd, kaldet daisho (大小) – katana (刀) og en wakizashi (脇差) (kortere sværd end katana).
Katana anvendes i dag i forbindelse med sværd-træknings disciplin,iaijutsu (居合術), der stammer fra Japans feudale tidsperiode.
Endvidere eksisterer der moderne efterligninger (replika) af katana, kaldet iaitō (居合刀).[9] Anvendelsen af iaitō ses inden for den moderne sværd-træknings disciplin,iaido, hvor iaitō kan bruges i forbindelse med sportskonkurrencer. Iaitō er fremstillet af en blanding afaluminium ogzink, hvorfor bladet ikke kan slibes op.[10]Vægten på iaitō er lettere end katana ogbalancepunktet ligger anderledes i forhold til katana.[11] Disse forhold resulterer i, at dynamikken og krav til den mentale - og motoriske færdighed bliver anderledes i forhold til brug af katana.
