Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklensdiskussionsside ellerhistorik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Karl Alfred von Zittel | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 25. september1839 Bahlingen am Kaiserstuhl,Baden-Württemberg,Tyskland |
| Død | 5. januar1904 (64 år) München,Bayern,Tyskland |
| Nationalitet | |
| Far | Carl Zittel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg |
| Medlem af | National Academy of Sciences (fra 1898), Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, malakolog, palæontolog,botaniker,geolog, videnskabenlig samler |
| Fagområde | Geologi,palæontologi,mineralogi |
| Faglig interesse | Palæontologi |
| Arbejdsgiver | Wien Universitet,Karlsruher Institut für Technologie,Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted | München |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Haydens geologiske mindepris (1895), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1894), Wollastonmedaljen (1894) |
| Information med symbolet | |
Karl Alfred von Zittel (25. september1839 iBahlingen,Baden -5. januar1904 iMünchen) var entyskpalæontolog oggeolog, søn afCarl Zittel.
von Zittelstuderede geologi og palæontologi, først iHeidelberg, senere iParis ogWien. Allerede1863udnævntes han tilprofessor imineralogi og geologi vedden polytekniske skole i Karlsruhe;1866 blev han professor i palæontologi veduniversitetet i München, i hvilken stilling han forblev til sin død. På talrige studierejser besøgte von Zittel i årenes løb de flesteeuropæiske lande,Nordafrika ogNordamerika. Stor fortjeneste indlagde han sig ved sine berømte undersøgelser af de geologiske forhold iørkenegnene øst for dennedre Nil samt iAlperne. Størst betydning fik dog von Zittels palæontologiske arbejder, idet han blev en af den moderne palæontologis grundlæggere; på flere områder (for eksempel defossilespongiers) var hans afhandlinger banebrydende; hans alsidighed fremgik af talrige arbejder på næsten alle dyreklassers område.
Fra1869 til sin død var von Zittel redaktør af det bekendtetidsskrift "Palaeontographica". Endnu mere bekendt blev han ved sin mægtigeHandbuch der Paläontologie (4 bind, München ogLeipzig 1876—93), der også udkom ifranskoversættelse, samt ved den senereGrundzüge der Paläontologie (München og Leipzig 1895; de sidste udgaver vedBroili ogSchlosser), hvoraf en del tillige er offentliggjort i enengelsk bearbejdelse. Også somlærer udøvede von Zittel en overordentlig indflydelse på palæontologiens udvikling, idet der strømmede elever fra alle civiliserede lande til hansforelæsninger og øvelser. Af hans senere arbejder kan her fremhævesGeschichte der Geologie und Paläontologie (München og Leipzig 1899).
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |