| Kallerupstenen (Høje Tåstrup-stenen) | |
|---|---|
 Kallerupstenen i Hedehusene | |
| Fundet | 1827 |
| Fundsted | Høje Tåstrup |
| Rejst | 700–800 |
| Højde | 163centimeter |
| Bredde | 85centimeter |
| Dybde | 70 centimeter |
| Placering | VedAnsgarkirken iHedehusene |
| Stenart | Granit |
| DK-nr. | Sj 17 |
| DR-nummer | DR 250 |
| Danske Runeindskrifter | Kallerupstenen (Høje Tåstrup-stenen) iDanske Runeindskrifter |
Kallerupstenen (ellerHøje Tåstrup-stenen) er en afDanmarks ældsterunesten. Der er små skålformede fordybninger i stenen. De menes at være meget ældre end runerne. En kultsten kan være genbrugt ivikingetiden. Da en stenhugger i1827 var i færd med at kløve sten på en mark iKallerup nord forHedehusene, så han en sten på jorden. Stenen lå ikke langt fraRoskilde Landevej "i Nærheden af 3 store, dog nu for det meste ødelagte Stensætninger, liggende tæt ved hinanden i fortløbende Række. Om denne Plads sagde Beboerne, at den pleiede at kaldes Gjettetinget eller Jættetinget".
Stenen står i dag vedAnsgarkirken i Hedehusene.
| Translitteration | HurnburA | stAin : suiþks : |
| Transskription | Hornbura stæinn Svīðings. |
| Oversættelse | Hornbores sten, Svides ætling. |
Kallerupstenens historie:[1] Da en stenhugger i1827 var i færd med at kløve sten på gårdejer Niels Larsens mark ved Kallerup, så han en sten ragende næppe en tomme over jorden. På den side, som vendte mod jorden, var udhugget bogstaver. Degnen H.F.H.Mossin i Høje-Tåstrup meddeler18. december 1827 fundet tilNationalmuseet.Stenen lå midt mellem Roskilde Landevej og Nedrevejen fra Kallerup tilBaldersbrønde. Nationalmuseets sognebeskrivelse siger, at den lå syd for Græshøj og nord for enden af Græshøjvej.
DakultusministerJ.J.A. Worsaae ved sit besøg i1850 fandt runestenen næsten tildækket af jord, fik han den1851 opstillet ved hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Men skoledrengene pyntede desværre for meget på stenen ved at ridse runerne tydeligere med kridt. Derfor blev den efter opfordring fra provst P. Heegaard i1921 flyttet hen på kirkegården vedAnsgarkirken. Stenen var en gravsten over en fornem hedensk vikingehøvding fra omkring år 800 e.Kr.Mens stenen endnu stod ude ved landevejen, blev den af egnens kunstmaler,L.A. Ring, foreviget på et maleri:Runesten ved Roskilde Landevej. På billedet af den øde vej med stenen og en række telegrafpæle ser man i forgrunden en krage svæve lavt over snedækket landskab.[2]
Runerne på Kallerupstenen, ”der lå ved Roskilde kulturbygden Kallerup ved Roskilde Fjords indre vige”[3], er fra 700-tallet e.Kr. Der er i Danmark kun fundet ganske få andre runestene fra 700-tallet. En af dem erSnoldelevstenen, der er flyttet til Nationalmuseet. Disse tidlige runestene er kun fundet på øerne og i Skåne.
Vikingerne i Frankerriget – stednavne
55°39′00″N12°12′28″Ø / 55.6501°N 12.2078°Ø /55.6501; 12.2078