Kakadu betegner en gruppe afpapegøjer, som stammer fra øer ud for kysterne afIndonesien ogNy Guinea tilAustralien. Kakaduen er kendt for sin karakteristiske top på hovedet, som den rejser, når den er vred, på vagt eller bare vil gøre opmærksom på sig selv. Gruppen kan groft sagt opdeles i sort kakadu og den (overvejende) hvide kakadu. Den sorte kakadu er langt mere truet end den hvide og derfor også mere sjælden i fugleopdræt.
Der findes 21arter fordelt på 7slægter. I Australien betragtes de somskadedyr, for de spiser af landmændenes marker, og når de kommer i store flokke kan de lave enorme skader. Derfor er mange blevet skudt, og isærrosakakaduen har været udryddelsestruet, men den er nu i fremgang.
Der er ikke klarhed over, hvorvidt kakaduer udgør deres egen familie,Cacatuidae, eller de skal inkluderes i papegøjefamilienPsittacidae. Følgende slægter udgør dog gruppen kakadue:
Kakaduer er flotte og intelligente fugle, men som kæledyr kan de dog have tendens til at blive meget klæbende og uselvstændige og kan også være meget larmende. Derfor ender mange tamme fugle som såkaldte "vandrepokaler", dvs. at de går fra ejer til ejer. Fuglene kan desuden være meget destruktive, og det er derfor nødvendigt at have et meget solidt bur til dem. Ved opdræt kan det være problematisk at få to fugle til at enes. Det er ikke ualmindeligt for et par at leve i harmoni indtil starten af ynglesæsonen, hvor hannen vil vende sig mod sin mage og angribe hende og måske endda dræbe hende. Et såkaldthustrudrab.