"Kaffir" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kaffir, seKaffir (flertydig).Kafir,kuffar,kufir,kaffir (arabisk: كافرkāfir; flertalكَافِرُونَkāfirūna,كفّارkuffār ellerكَفَرَةkafarah; feminineكافرةkāfirah)[1] er etarabisk ord der betyder "devantro", "hedning" eller en person der skjuler, benægter eller dækker over sandheden. Kulturelt anvendes ordet sommetider som en nedsættende[2] betegnelse for en ikke-troende, en ikke-muslim, en muslim fra en rivaliserende sekt, eller en der har forladtislam. Kafir, kan også oversættes til en der er skjult eller hindret fra Allahs barmhjertighed, og derfor ikke kan modtage den, som muslimer vil kunne. Endvidere erkufr en vantro handling, som muslimer også kan lave. Dog er der flere krav der skal til før at en muslim til sidst vil frafalde Islam, herunder at benægte dele af Islam, såsom bønnen.
Islamisk lov (Shar'ia) skelner mellem tre forskellige typer af de vantro (kafir):
Der findes forskellige holdninger blandt muslimske lærde om hvorvidt termen også kan anvendes i forbindelse med jøder, kristne og senere også zoroastriner, da disse kan anses for at være Ahl-ul Kittab, eller bogens folk (et beskyttet folk). Betegnelsen "kafir" er historisk typisk blevet brug om hinduer, buddhister samt tilhængere af lokale ikke-monotheistiske religioner. Nogle skelner mellem ikke-muslimer og en "kafir" da termen ikoranen bliver brugt som en betegnelse for de personer der gjorde sig skyldige at afvise at det den sagde var sandt, selv efter at sandheden var blevet gjort åbenbar for dem.[3]
